31 marts 2007

BUSTER OREGON MORTENSEN...

Stille stille stille
nu står solen op
nattens trolde er forsvundet
den sidste fløj bort i en kaffe-kop
og bli'r nok aldrig fundet.


Solen er oppe, jeg er oppe, her er stille og friskt af nattens lave temperaturer, men allerede nu fornemmer man den smukke dag, det bliver.

Da jeg stod i haven med kameraet, kom Nannas melodi fra Busters Verden væltende frem i det indre stereoanlæg, den er så sød, og det er ham Buster Oregon Mortensen også, måske skulle jeg lokke pigerne til et gensyn med ham og den løse arm her i påskeferien...

Jeg er klar til torvetur og handel, og når det er gjort, så venter der en osetur til Herning sammen med Hanne.

Der skal kigges stof til Safaristolene, og så kender jeg en rigtig farlig butik, hvis eksistens for Hanne er ukendt - endnu.
Og mon ikke også vejen falder forbi Arnold Busck og en enkelt garnforretning...

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Buster Oregon MORTENSEN og Nanna er noget af det bedste, jeg kan se. Jeg griner igen og igen af det samme. Derfor har jeg været nødt til at købe begge serier på dvd til en god penge. Så har Claus og jeg lidt at se, når vi bliver ældre.

Unknown sagde ...

Ungerne elsker at se Buster "engang" Mortensen, som Jonas kalder ham. Faktisk ser de den film rigtig tit og god det er den.
Kh Jane

Det gule hus sagde ...

Jeg håber i opdager "ønskegarn" en fin butik der før hed garn og broderi. Måske du kender den?

Karen S, Lykkefanten sagde ...

;-) Den sang, sang jeg sidste lørdag for min mand om aftenen til vores bryllupsfest... jeg sang nu hans navn i stedet for Busters, men fra nu af, vil den dejlige sang have en helt særlig betydning for mig og ham!

Kh Karen S