Det er ikke ofte, at jeg er alene hjemme, og da slet ikke uden lektier, rengøring, vasketøj eller andet, der kræver opmærksomhed.
Men sådan en dag er det i dag, jeg sidder bare her med dampende te i koppen og nyder stilheden; jeg varmer mig ved tanken om, at jeg strengt taget ikke behøver at rejse mig før, at jeg skal i gang med aftensmaden...
Jeg strikker stadig småt, en spidshue og små sokker til naboens pige, jeg hygger mig vældigt med de små lynhurtige projekter, slå op-strikke-strikke-strikke-luk af, det er til at klare!
Hueopskriften er hentet hos Gro, der har været sød at dele, de små futter er fra "Strik og sy til den lille ny" og garnet er fra skuffen, nemt og bekvemt.
Der er masser af andet i strikkekurven, og det skal der gang i lige så snart dette lille sæt er afleveret, og så må der hellere gå lidt tid, før det er småstrik, der er på pindene, her er et par halvstore piger, der rykker for deres sweatre...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Søde små ting. De gør sikkert glæde der hvor de skal hen! Jeg er ikke kommet så langt at jeg strikker til naboen, men min af slagsen er også et fjols, så de fortjener slet ikke.
Glæder mig til at se hvad du skal lave til de store piger....
Dejlig der er gang i bloggen igen mor..
Lækkert garn du har der i din skuffe:o)
Gros hue er skøn og jeg er sikker på at naboen bliver virkelig glad for dit "småstrik".
Kh. Helle
Det multifarvede har jeg haft i halvandet år, Helle, her kommer det rigtigt til sin ret, synes jeg!
Min garnskuffe er faktisk ikke en, men 3-4 stykker nederst i vores Rakke-skabe i arbejdsværelset, de er store og dybe, og der ligger masser af dejlige nøgler, hvor er det mon så, at jeg hele tiden forelsker mig i noget nyt?
De store piger er ved at være lidt utålmodige, når de ser alt mit babystrik ryge af pindene, Anne, de venter på en Anorak fra Design.Club og så en raglan fra Knit & Tonic.
Det må med på vinterferie, selvom det nu ikke trækker heeeeelt vildt.
Sophie, jeg så hellere et visit her hjemme, end en kommentar på bloggen, din slambert ;-)
Vidunderlige småting - skøn kombination af farver og garner.
Småstrik er vigtigt mellem det andet.
KH Britt
Send en kommentar