Jeg elsker inspiration fra andre nørklere, jeg elsker at suse rundt på nettet og finde skønne sager, som jeg bare må fremstille og jeg elsker at mødes med mine strikkeveninder og få mulighed for at bladre i deres strikkebøger og mapper med opskrifter.
Jeg er taknemmelig for de dejlige relationer, der kan opstå omkring en fælles lidenskab for håndarbejde, jeg nyder de gode snakke, der kan opstå over et spændende nyt nøgle garn i en tilfældig garnforretning og jeg glædes, når jeg ser en strikker promenere rank og stolt hen over torvet med sit nye hjemmegjorte tørklæde slynget om halsen!
Jeg glæder mig, når jeg kan poste nye indlæg om strik her på bloggen, og fornøjelsen var udsøgt, da jeg lavede min fortolkning af Annefødderne og også da jeg så Lizard tørklæder dukke op på andre blogs, jeg deler så gerne af mit "eget" og jeg gør det med glæde...
Hvor kommer forlegenheden ind???
Det gør den såmænd der, hvor min blog bruges til "Køb-salg-bytte-central"!
Jeg føler mig sat i en utrolig forlegenhed, når jeg i kommentarfeltet kan læse, at folk ønsker at købe eller bytte opskrifter, jeg bliver ked af det, for jeg synes, at det er strengt at bruge "min" plads til at opfordre til ulovligheder.
Jeg synes også, at jeg sættes i forlegenhed, når der dumper mails ind, hvor folk be'r om en kopi af en opskrift, det er ikke én mail, der dukker op efter en post, som den om Snowdrop, det er mere end 2 håndfulde.
Jeg må sige, som jeg også har set andre gøre:
Kopier af opskrifter med copyright kan jeg desværre ikke hjælpe dig med.
Sådan må det være...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
kunne ikke være mere enig, man føler sig lidt udnyttet, ikk'?
Kære Anne.Jeg følte mig ramt af dit indslag..Men også misforstået; jeg bad IKKE om evt kopi af opskrift, kun hjælp til at finde den,da jeg ikke kan finde den på "Aminono"hjemmesiden.KH Miri
Hej Anne
Helt enig med dig, ingen kopier af opskrifter med copyright. Det er i orden at spørge hvorfra opskriften er, så man selv kan finde den, ellers ikke.
mvh Sus
Jeg forstår dig så godt Anne. Jeg har også oplevet ganske meget af den slags, og mener, at man på den måde snupper levebrødet fra de mennesker som på bedste vis leverer dejlige opskrifter til os der elsker at bruge dem. Det ender jo med at de ikke kan eller vil mere og hvor er vi så henne? Jeg får ikke den slags mails mere, ved ikke hvorfor, men er glad for at slippe for at afvise.
Godt indlæg.
Kh.
Marie-Louise
Kære anne
Kunne ikke være mere enig - men lige netop omkring Snowdrop vil jeg også gerne deltage i koret der spørger, HVOR man mon kan købe opskrift og garn - gerne på nettet. Jeg har ledt og ledt og jeg KAN IKKE finde den.
Mange venlige hilsner Lone
På Amimonos hjemmeside er der en forhandlerliste. Det er også muligt at sende en mail til Helga Isager. hilsen Mette
Kære Anne,
Så sandt som det er skrevet!
Det er frækt at spørge om den slags, når opskriften helt tydeligt er beskyttet af ophavsret.
Ulla
Anne håber det er OK, jeg lige bringer en servicemedddelse på din blog ;-)
Sådan finder du et sted at købe snowdrop:
På amimonos hjemmeside, under forhandlere står der med meget, meget lille skrift nede til venstre "knit kit". Det rigtig dejligt utydeligt :-(
Klik på det link og der kommer en liste over forhandlere af strikkekit.
http://amimono.dk/06_FORHANDLERE_KNIT.html
Hej Anne,
Du skal ikke føle dig forlegen. Det er "kopisterne", der skal føle sig forlegne.
Det er fint, at du respekterer kreative menneskers indsats. Jeg kopierer ikke opskrifter - ligesom jeg ikke kopierer musik og software.
-Og nej, jeg har ikke strikket et grønligt tørklæde, så det var ikke mig. Men måske vi ses på søndag på Silkeborg Bibliotek (jeg kommer kun, hvis det ikke er havevejr).
Fortsat god dag!
Lone, Silkeborg
Hej Anne
Læser tit med og bliver inspireret af din blog - men er så dårlig til at skrive kommentarer til folk jeg ikke kender:-)
M.h.t Snowdrop kan den købes online
http://www.pinnsvindesign.no/AMIMONO.htm, en i øvrigt dejlig side der også har de fleste modeller fre designclub.dk, som også kan være svære at finde
Så sandt, så sandt - skrevet på bedste vis, Anne!!
KH Britt
Send en kommentar