15 december 2006

KONTAKT...

Jeg er i god kontakt med mine muskler i disse dage, jeg kan i alle tilfælde tydeligt mærke dem!

Helle
havde engang ondt i sin mørbrad, jeg vil mene, at min ømhed også sidder i culotten og rump-steak'en, kadaveret er på hårdt arbejde...

Jeg døjner noget med mit bækken, det er aldrig helt blevet sig selv efter Lauras fødsel, og det giver alt for meget bøvl og alt for mange begrænsninger i mit liv, der helst leves med lidt gang i den!
Efter Luciabrødsbagningen i tirsdag har jeg tusset afsted, lettere foroverbøjet i bedste Dronning Ingrid stil, og at komme op af en stol er et større kunststykke.

Men nu skal det være slut, skal det, jeg vil kunne springe badut-spring og løbe i gadedrenge-hop, og har derfor investeret i mit hidtil grimmeste par sandaler.
Man skal lede længe for at finde noget, der matcher klodsetheds-faktoren i disse her, og de vil højst sandsynligt blive brugt meget mere hjemme, end ude!

Jeg vugger hen over gulvene, rank og spændt, og trykker tommelfingre for, at alle lovordene om MBT-skoene indeholder bare et gran sandhed.

Jeg tror på det, et par af mine kolleger ser nærmest ud, som om de er blevet 6-7 cm. højere, deres maver er misundelsesværdigt flade og alle deres rygsmerter er væk, siger de, jeg tror på det...

9 kommentarer:

Susanne sagde ...

Glæder mig til at høre om dine erfaringer med MGP-sandalerne, som din svigermor kom til at kalde dem! (I havde vist lige gået pigernes ønskesedler igennem :o))
Tillykke med din forlængede juleferie - det er dig vel undt !! Kh Svigerinden

Anne sagde ...

MGP...
Så er det sgi da derfor jeg traller sådan, mens jeg vugger afsted ;-)

Anonym sagde ...

Har godt hørt om disse underlige sko, så det er rart at læse, at lovprisningerne holder stik. Og SÅ grimme er de da heller ikke.
Du har jo også alle muligheder for at gå dem til her i din lange juleferie. Nyd den i lange baner!

Anonym sagde ...

Ja, jeg kan jo ikke leve uden mine grimme Scholl sandaler. Glæder mig til en bulletin om din nyanskaffelse!

Anne sagde ...

Måske ikke SÅ grimme, Conny, men grimme ;-)

Scholl og Birkenstock har også siddet på mine fødder i mange år, det har været godt, men disse skulle være bedre, Mette,vi får at se...

Bettina sagde ...

Nøj, hvor er jeg spændt på at høre om erfaringerne med de sandaler. Jeg har også hørt om dem og set nogen, der solgte dem. Æstetiken (og prisen) er helt klart også det, der afholdt mig fra bare lige at prøve.
Jeg nåede lige at tænke "Hvad!?" da jeg så billedet af sandalerne på din blog.

Anne sagde ...

Det kan jeg sgu godt forstå du tænkte, Bettina, det gør jeg også selv, når jeg kigger ned ;-)
Jeg har det bedre med leoparder og sølvsneakers, men hva' pokker hjælper det, når jeg humper afsted...

De vil blive brugt hjemme, og hvis jeg bliver helt hooked, så må jeg jo bøje mig, men det bliver ikke let!

Sus sagde ...

Hej Anne,

Jeg har vugget rundt, siden sidste vinter, og jeg bliver ved, kan ganske vist ikke springe badutspring, men går betydelig bedre end før jeg købte dem, god fornøjelse.

Hilsen Sus,
der har investeret i flere par.

IF Stjernen sagde ...

Jeg prøvede Dorthe H's i Svendborg (til stor morskab for de tilstedeværende!!) og jeg kunne straks mærke at de gjorde noget for min holdning, så jeg har da overvejet dem, men behøver de at være så grimme? Det er altid blevet sagt at vi skal lide for skønheden, men nu skal vi altså også lide for sundheden... ;-D

Hmm, jeg kunne jo ønske mig et par i julegave.

Knus Britta