5.DECEMBER...

Juleblomsten over alle juleblomster vil for mig altid være hyazinten, ingen december uden masser af slagsen!

Hos min mormor var der også altid hyazinter, hun drev dem frem under hætter, og jeg synes, det tog en evighed, før de stak den første lille grønne spids op.
Vaserne var placeret bag forsatsvinduerne og var ikke lige sådan at komme til, men jeg plagede hver eneste dag for at få løftet hætterne bare en smule.

Når blomsten endelig var oppe og begyndte at springe ud, blev hyazinterne taget ind i stuen, men kun hvis vi sad derinde!
De kunne jo holde sig meget længere, hvis de stod køligt bar forsatsvinduerne, og holde det skulle de, for de skulle smykke spisebordet i juledagene...

Jeg har ikke tålmodighed til selv at drive løgene, jeg må ha' hyazinterne den første dag jeg ser dem i november, og jeg bliver ved med at købe lige så længe de er at finde.
Allerhelst de sarteste lyserøde, der er kommet frem, China, tror jeg de hedder, men alle farver er såmænd skønne.
Jeg snyder og skyller jorden af, så ser det da lidt ud, som om vi havde været i god tid og drevet selv, måske skulle jeg lave et par hætter som Annes, de kunne vel sidde på et par dage for at smykke?!

Jeg ville ønske, at jeg ejede en kæmpe samling hyazintglas, i forskellige former og farver, det gør jeg desværre ikke!
Der er lige til et par enkelte i rigtige vaser, resten må placeres i andre glas, ovenpå hjemme-snørede kraftige ståltråds-trekanter, så rødderne kan komme i vand og selve løget holdes tørt.

Hyazinter er julens blomst, men der er jo selvfølgelig også de svulmende Amaryllis, sprøde tulipaner og de stinkende narcisser...