09 november 2006

VÅDT...

På dage som denne, hvor regnen siler og det hele bare er gråt i gråt, der kan jeg godt komme til at længes tilbage til den tid, hvor husets hund var en lille model, der kunne klare luftning og "afkrudtning" med 27 omgange rundt om sig selv på græsplænen.

Det går ikke længere, nu er der en stor slambert med krudt i røferen, hun har brug for masser af plads og masser af spor at snuse i. Hun skal løbe igennem, helst med 120 i timen, og pløje en halv mark op i begejstring over fundet af en lille mus, hun er lettere hyper!

Så for husfreden, møblementets overlevelse og staudebedenes sårbarhed, der trækker jeg i røjserne og sydvesten, og mon ikke det går at være ude, når der er varme stuer og friskbrygget kaffe at komme hjem til...

6 kommentarer:

ella sagde ...

Jeg er faktisk helt sikker på, at I begge, har rigtig godt af at blive luftet ;-)

Tusinde tak for pakken - det ser spændende ud :-)

Susanne sagde ...

Hmmm - det skilt siger mig ikke så meget... er det et stejlt sykke inden juletræssælgeren står der ?? Nå spøg tilside !! Havde 2 ærinder i dag og blev selvfølgelig gennemblødt begge gange ! Typisk at glemme paraplyen på så'n en dag. Kh Susanne

Susanne sagde ...

ps: din fimo-blomst er rigtig rigtig sød !

anne (altså en anden en af slagsen) sagde ...

Åhhhh lige netop dette savner jeg faktisk ved at ha' hund. 2 måneder uden og jeg begynder at glemme de sure pligter og kun tænke de gode ting, en lang gåtur i efterårsregn - hvor skønt. Go' tur (nå ja du er nok hjemme igen).

Liselotte sagde ...

En lang tur i efterårsregn er slet ikke så tosset endda. I er har sikkert hygget jer siden med varme i ovnen og alting :-)

Anne sagde ...

Gåturen var skøn, regn eller ej, der er plads til store tanker der ude i stilheden, og smukke billeder for øjnene :-)