24 november 2006

DE INDLEDENDE JULE-ØVELSER...

Så er det allerede i morgen, at vi skal holde julestue, 22 små og store skal vi samles til klippe-klistre-male-filte-pynte-dag, vi glæder os!

Dagen i dag er brugt på at flytte rundt på møblerne og få det arrangeret så alle kan sidde og arbejde på en god måde, krea-sagerne er fundet frem, der er købt ind til børnevenlig glögg af æble- og solbærsaft, der er stillet blomster i vaser og fundet ekstra service frem.

Der mangler den sidste finpudsning, men den snupper jeg i aften/nat, mens jeg venter på, at Torben skal få festet julefrokost-færdigt, og bliver klar til hjemtransport...

Jeg har haft lågene løftet på julepyntskasserne, men nej, det går ikke, det er stadig lidt for tidligt!
Men pigerne og jeg har lavet en aftale om, at vi hver især måtte hive et eneste enkelt stykke frem, men som det ser ud nu, så skulle man tro, at vi havde aftalt et stykke hvert kvarter.Jeg har valgt en lille hvid julefugl med perlepyntet hale, men den så lidt ensom ud, det går meget bedre nu, hvor den har fået følgeskab af nogle indiske kugler...

Også udenfor er der gjort klar, en enkelt lyskæde er viklet om et lille træ, der er fyr-grene i potterne ved hoveddørem, en korea-gran på terrassen, og et par blå hyazinter varmer sig ved lanterne, det er hyggeligt at gå her indenfor i varmen og kigge ud på de blafrende lys.

Det eneste vi mangler for sådan for alvor at kunne skyde julen i gang med julestuen i morgen, det er et hvidt tykt lag pulversne...

7 kommentarer:

Susanne sagde ...

Det ser hyggeligt ud :o) Jeg så nogle opstammede juletræer i zinkpotter med en masse pigeonæbler hængende... Nøjhh det var altså sødt ! Så nu overvejes der.... Kh Svigerinden

Anonym sagde ...

Jeg håber I får en rigtig god dag i morgen, og så vil jeg da gerne se nogle af resultaterne her på siden :-)
Hilsen Britta

Anonym sagde ...

Det lyder jo som du har fuldstændig styr på slagets gang!
Håber I får en dejlig dag.

KH Sofie

Anne sagde ...

Det bliver en hyggelig dag, med masser af grin og snak, og også fine fremstillinger.

Lige nu mangler jeg bare at lave et eksemplar af min proto-type, så der er lidt at kigge efter/på.

Der bliver "fernisering" engang lørdag :-)

Anonym sagde ...

Hav en rigtig hyggelig dag - jeg er lidt misundelig ;-)

Anne sagde ...

Ja, bare lidt, ikk'!!
Du må fedte lidt for Amanda næste gang vi ses, så hun kan inviterer dig med som ven næste år ;-)

Lige om lidt så er vi bare top-klar til at byde velkommen, så faktisk kan jeg nå at sidde og strikke lidt, inden det går løs for alvor :-)

Haust sagde ...

Så koseleg å kunne gå og kike på lykter utfor vindauget! Det er godt med litt ekstra lys no på seinhausten! :)