04 oktober 2006

STOLTE KAVALERE...

Det er oktober, og det ses efterhånden rundt omkring i haven, den er ikke så strunk og farvestrålende, som den var for bare nogle uger siden.
Sommeren er slut, efteråret banker på, og det er okay for mig, jeg kan godt leve nogle måneder uden at knokle med havearbejde, nu er det sofatid, bøger og strikketøj, der skal prioriteres...

Enkelte vækster er nu ligeglade med alt det årstidshalløj, mine stolte kavalere er gået fuldstændig amok, de er over 2 meter høje og åbner hver eneste dag en ny buket af de smukke pink blomster.
Amanda mente, at det måtte være sket siden i går, for da havde de altså kun været lige så høje som hun, sådan omkring 140 cm, jeg tvivler!

Det er ikke for at være inkognito, at hun skygger for ansigtet, næh-nej:

"Det er simpelthen som om det højre øje automatisk lukker i, når jeg kigger op, jeg bliver nødt til at skygge for det!"

Vi må ikke håbe, at tavlen sidder ret højt i hendes klasseværelse...

2 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Nej, det må vi da ikke håbe... ;-)

Jeg plejer også at have stolte kavalerer og jeg elsker dem, for de bare giver og giver uden det store forarbejde :-)

Anne sagde ...

Jeg har ikke passet dem overhovedet, de blev proppet i jorden, og så er de ellers bare blevet skønnere og skønnere, de skal helt sikkert være en del af haven næste år, og næste igen ;-)