24 september 2006

SÅ GIK DER TID MED DET...

Om vi fik plantet buksbom? Næh!
Flyttet roser? Heller ikke!
Jamen, så løgene i jorden da? Overhovedet ikke!

Men vi har drukket masser af kaffe, sludret, lavet en masse cd'er om til MP3filer, så jeg kan rå-skråle til gamle Thomas Helmig-numre, når jeg er alene i bilen!
Jeg har fået strikket lidt, ordnet lidt vasketøj og sat de sidste bank-papirer i mapper, vi har hygget os, og det er det aller-vigtigste...

Nu vil jeg hoppe i noget ordentligt tøj, noget tøj uden "knæ" i bukserne og med mere facon i blusen, og så drage på baby-visit, og bagefter skal Sophie hentes i Skanderborg, det bliver dejligt at få hende hjem!
Hjem er måske så meget sagt, for her bor hun jo ikke længere, men så hjem i nærheden da, trods alt nærmere end Skyros...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det var det jeg sagde, Anne - det blev en dejlig dag! Din lyder helt som den skal være - med plads til at ændre planer efter hvad man har lyst til...
Og - hæ hæ - jeg sidder også her med knæ-i-bukserne-outfit....herligt!
KH Britt