17 september 2006

KRASSE KULØRER...

En Tysklandstur med far og farfar indbringer tydeligvis pigerne andet, end en tilsvarende tur med mor her ville ha' gjort!!
Disse her indeholder vist flere E-numre, end der kan stå på posen...

Vi er vel hjemme igen efter en dejlig weekend i Ribe med byvandring, museumsbesøg, butikker, restauranter og hyggeligt selskab.
Vi er trætte til benet, meget mere trætte end vi synes, at vores slendren rundt kan retfærdiggøre; men det er fakta, at vi næsten ikke engang orker at slæbe os op ovenpå og falde om i sofaen med tæpper og ligegyldige film...

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nå, så har vi været i Ribe på samme tid! Jeg var hjemme hos mine forældre i lørdags - men kom desværre slet ikke ind i byen.
Boede I på Ribe Byferie? Jeg har prøvet det en gang, og det var bår dæjle.
Jeg er nok inhabil, men jeg er - stadig efter 30 års fravær - vild med Ribe. Så vidt jeg kan se, er der både noget for turisten og den fastboende. Og man passer på de gamle huse, det kan jeg også godt lide.
- og E-numre eller ej - jeg er også vild med de der neonfarvede lakridskonfekter ;-)

Lene sagde ...

Så er vi to, Conny, de smager da godt Anne ;-)

Anne sagde ...

Vi boede lige præcis i husene ved Ribe Byferie, og det er et super sted!
Jeg plager allerede om en juletur til Ribe, med 2-3 overnatninger, så der var tid til juleindkøb i både Ribe og Tønder ;-)

Jeg holder altså fast ved den traditionelle lakridskonfekt, for dem med "prikkerne" skal altså ha' lakrids indeni!!

Anonym sagde ...

Ja, jeg har aldrig set lakridskonfekter i den farve, men jeg er jo også fra Sjælland. Farven får mig ikke lyst til at spise dem, der er jeg meget tro mod det "rigtige" lakridskonfekt, men når det er sagt, kan jeg afsløre, at jeg er fuldkommen vild med farverne på alle de E-numre, du viser her.

Anne sagde ...

Farverne ER flotte, men mest bare til at kigge på ;-)

Anonym sagde ...

Okay jeg må nok indrømme, jeg havde sørme også købt disse, hvis jeg altså havde mødt dem på min vej. Normalt er jeg modstander af alt hvad der ligner et e-nummer, men en imellem falder jeg altså i med begge ben, og oftest overfor slik af den funcky slags. Jeg havde nok købt en pose eller 2 og så gemt den til en eller anden børnefødselsdag og bare glædet mig over hvor festligt livet en imellem kan blive, hvis man ser bort fra bogstavet E. Og der er jo ikke meget fEst uden E vel, det lyder jo næsten som gassen ud af en ballon - fst, ikke særlig festligt, vel?