Så er der ved at være åbne øjne i killinge-flokken, og jeg har forgæves forsøgt at fotografere dem de sidste par dage, men de hyler og bevæger sig så hurtigt, at det ikke er lykkedes før nu.
Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle ha' en masse gode billeder af dem, men det er ikke så let; missemor Bella skygger for dem, deres kasse er dyb og mørk, og de er i konstant bevægelse, når de er oppe i pigernes hænder...
Vi nyder de små pibende mylinger, får meget tid til at gå med at kigge og nusse, og synes bare, at de alle sammen skulle kunne blive boende her hos os.
Aktiviteten i kassen stiger dag for dag, der bliver gang i den om 3-4 uger, når de skal til at suse rundt på gulvet, for her i huset er det sådan, at Bella passer dem mens de er helt små, og så overlader hun resten til mig, både pottetræning og fodring hviler på mine skuldre, jeg må hellere søge orlov...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
eeejj, de er for söde! men hun er da en rigtig forkælet prinsesse din Bella! min gamle Blíða tog altid hånd om det hele selv, jeg behövede overhovedet ikke bryde mig om hendes killinger til andet end at nusse dem. hun gav også meget bestemt besked når hun syntes de var parate til at flytte hjemmefra, ikke nogen tvivl. så vi risikerede aldrig at enten sende dem væk for tidligt eller for sent.
og det sjoveste var at det var helt individuelt, de fleste af dem ville hun af med i den 11.uge, men indimellen kom der en der fik være til den 12. eller såmænd en enkelt gang den 13. uge.
hilsen fra Island
Frida
Åh hér er der da dømt total smeltning - sikke en dejlig lille nus!!!
Hilsener Vivian
Jeg kan ha' tors + fredag :o) Så kan du gå på arbejde de dage... De er nu søde ! Kh Susanne
Jeg ville ha' skrevet: at jeg ku' ha' dem tors + fredag !! Det går godt på matriklen !! Susanne igen-igen
Spøjst ord, mylinger ;D Hvor er den bare nuttet. Håber dine sover igennem om natten, min gør næsten!
kh Linda
Gisp de er for nuttede. Har været i kælderen og hente kurv, bakke, tæpper, skåle for på lørdag skal vi hente vores 2 killinger. Tiden kan kun gå for langsomt nu.....
Jeg kan godt forstå, at i glæder jer, Jane, killinger er skønne.
Jeg har faktisk også prøvet at få folk til at tage 2 killinger, men de tror sørme, at jeg tager pis på dem, når jeg siger, at det er både bedre og nemmere!!
3 er afsat, jeg er ikke nervøs, resten skal nok få gode hjem også...
Ja, der er faktisk kun fordele ved at tage 2 killinger på én gang....... :-)
Send en kommentar