Pigerne har weekendgæster, Emma og Kasper, deres bedste venner gennem nærmest alle deres leveår, og her råhygges!De sidder omkring et lille bål og ordner verdenssituationen, mens den ene "slibberslabber", ristet marshmellow med chokolade og kiks, efter den anden gumles, der rodes i gløderne med pinde og der fortælles historier fra de varme lande.
De glemmer, at jeg sidder lige bag dem på terrassen, og den får ikke for lidt, jeg kan i alle tilfælde høre, at der lægges betydeligt til mange af indlæggene...
Om lidt kryber de til køjs i pigernes skur, der er slæbt oceaner af madrasser, vattæpper, sengetøj, diverse lygter og lamper derned, hvis ikke en sommernat som denne skulle bruges til overnatning dernede, så blev det vist aldrig til noget.Vi har aftalt, at de sender en sms, hvis det bliver for uhyggeligt, fagre nye verden, men jeg er næsten sikker på, at der ikke kommer nogle beskedder overhovedet, dagen har været lang og aktiv, de kommer til at sove den skønneste søvn i hinandens trygge selskab...
7 kommentarer:
I bor vist i noget af det der kommer tættest på paradis Anne - og hvor har I højt til loftet på alle måder :-)
Ja vi bor et fantastisk sted, Ella, kom forbi en dag, så du kan høre stilheden og dufte naturen!
Vi snakker næsten dagligt om, hvor priviligerede vi er, og hvor godt det var, at vi turde tage springet...
Jeg vil rigtig gerne besøge dig og se jeres pragtfulde sted. En gang imellem må man vove springet, når man kan mærke at det er det rigtige. Tænk at bo et sted hvor der er stilhed - nu har vi levet med håndværkere i mange af døgnets timer, i nabohusene i mange måneder. Og hver sommer i nogle år.
Hold fast Anne - hvor mange tønder land har I lige?! God ide med SMS'en, den skal jeg huske når mine skal i telt og ikke tør gå udenfor.
kh Linda
Du siger bare til, Ella, så sætter jeg kaffen over og kagen i ovnen :-)
Vores grund er kun 1200 kvm., Linda, men huset er placeret helt oppe i den ene ende, og det giver jo meget plads bagved.
Og så har vi kun nabo til den ene side, resten er ud i et fredet område, som føles som vores ;-))
ja, lidt misundelig er man jo ;-)
Meeen vi regner med at flytte til et sted a la dit paradis om 4-5 år (når jeg er færdig på seminariet) og indtil da er det dejligt med dine billeder og mine drømme :-)
Knus Britta
Drøm bare, Britta, det er drømmene, der ind imellem hjælper os igennem de grå dage :-)Så skal jeg nok krydre med fotos..
Vi gav den latterlige sum af 200.000 plus det løse for vores vidunderlige grund, vi følte at det var som at vinde i lotteriet, mens byens indbyggere rystede på hovedet af os, det gør de ikke længere!!
Send en kommentar