2 års læretid med masser af blod, sved og endnu flere tårer sluttede i dag for Sophie, der nu, også helt officielt, kan kalde sig udlært og bestyrer! Der er blevet hulket og sukket her hjemme i mors køkken, der har været mange gange, hvor Sophie har været meget tæt på at kaste håndklædet i ringen, men hun stod distancen, og er en glad pige i dag, som var hendes sidste dag som elev...
Vi mødte hende i strakt galop på gaden, hvor hun var på vej til kæresten med dagens høst af buketter og gaver, hun kunne nemlig ikke selv fragte det hjem, for hun skulle til Århus og købe varer til næste forår. Vi fik 1/2 minuts audiens midt i myldret, fik smidt vores brev, gaver og blomster i favnen på hende, og givet hende et hårdt og varmt kram, vi er glade og stolte sammen med hende...
Det er underligt at sidde her, 41 år gammel, og så se på den store unge, der allerede har afsluttet sin første uddannelse, vi er sikre på det ikke er den sidste, og så vide, at i morgen, når hun låser døren op til butikken, så er hun chef med 2 elever under sig, min lille pige!?! Hvor hulen bliver tiden af??
Vi håber, at få lov til at fejre hende noget mere organiseret og i lidt længere tid, når vi kommer til weekenden...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
Tillykke med datteren,
Hun har naaet imponerende meget paa kort tid!
Tak skal du ha', Ulla, og ja, hun har haft fart på!
Jeg håber, at hun senere vil ta' sig tid til at daffe lidt rundt og kigge på verden!
Stort tillykke med hende.
Ja, puhha man kan se på ungerne, at tiden går og når man kigger bagud, er den bare gået så afsindigt hurtigt.
til lykke Anne, med din store, flotte, skönne og begavede pige! hvor er det dog alligevel dejligt når de klarer sig så fint, selvom det virker som det var lige i går man pudsede næsen på dem.
hilsen fra Island
Frida
wauhhhh, det er f.... flot at være udlært og chef allerede som 21 årige. tillykke med hende og til hende!
knus fra
malle
Tillykke med datteren, dejlig stor begivenhed.
Tillykke med datteren, kan godt forstå at du er stolt! 21 år og færdig med sin første uddannelse - jeg var vist 21 da jeg startede ;o)
kh Linda
Forsinket tillykke til din ældste med udstået læretid - og så en titel oveni! Hvor ser hun også bare stolt og flot ud!
Ku du lige opfriske min hukommelse - i hvilken branche er det?
Conny, det er tøj hun gør i, i Company's med Malene Birger, Designers Remix, Peak, InWear og sådan, ganske lækkert...
Send en kommentar