07 juli 2006

MIN VOKSNE PIGE...

Jeg ville ønske, at de kunne se hende nu, alle de, der hviskede bag min ryg og luftede deres fordomme om unge enlig mødre, alle de, der slog klik med tungen og rystede på deres hoveder over Anne, den vilde tøs, der nu trillede afsted med barnevogn.
Ja, bevares, den lille var da yndig og Anne klarede det indtil videre også ganske godt, men hvordan ville det mon gå, når den unge mor nu skulle til at få en hverdag til at fungere, opdrage barnet og sørge ordentlig for hende...

Jeg var ung, jeg var enlig og jeg var faktisk også uden uddannelse, meget bange for ikke at være en god nok mor, og meget bange for, at de, der hviskede, måske alligevel vidste bedre end jeg.
I min angst for ikke at slå til, kom jeg til at "overgøre" mange ting, jeg strøg ALT hendes tøj, også underhylerne, jeg badede hende HVER dag, lavede alt hendes mad fra bunden, ikke noget halvfabrikata her...

Anna Wahlgren blev min guru, og hendes "De kære børn" var altid inden for rækkevidde, jeg "forhørte" min mormor og farmor, afkrævede dem nærmest videnskabeligt belæg for deres meninger, jeg var medlem af "Forældre og fødsel", jeg ville vide alt hvad der var værd at vide, og så lige lidt mere!


Jeg var så usikker og følte omverdenens negative forventninger som så stort et pres, at der gik længe, rigtigt længe, før jeg begyndte at lytte til mit hjerte og min intuition; jeg turde simpelthen ikke, var bange for, at det jeg gjorde, ikke var rigtigt, og at det ville få Sophie til at blive et "mislykket" barn.
Sophie er strengere opdraget, end de to hun senere blev storesøster til, og der er ting, jeg ville ønske, at jeg havde taget noget mere afslappet, jeg var ind imellem alt for skrap og firkantet.

Det er nok ikke altid været lige let at være første barn, ikke for mit og sikkert heller ikke for
mange andres, man skal finde sin måde at være forældre på, og meget af det man er skråsikker på, mens barnet endnu lå trygt i maven, det fungerer måske ikke lige, når barnet med sin egen vilje og personlighed folder sig ud...

Vi klarede det sammen, Sophie og jeg, på trods af alt, mere end hæderligt synes jeg endda; min rolle som opdrager er spillet til ende, jeg er stadigvæk omsorgsgiver og forhåbentlig bare en lille bitte smule rollemodel, men jeg står på sidelinien nu som iagttager, og skal se, om det jeg troede på, så gjorde hende til det menneske, jeg håbede på?!

Jeg vil på ingen måde ta' æren for det smukke menneske Sophie er, hun er født med en høj social intelligens og et kæmpe omsorgsfuldt hjerte, men jeg tror nu alligevel på, at jeg kan tillade mig at sige, at jeg gjorde "gimpernes" hårde ord til skamme...

10 kommentarer:

Karin MALLE Jegsen Petersen sagde ...

ved du hvad Anne, du har f.... gjort det godt. i min tid som pædagog oplevede jeg tit de fordomme til de yngre mødre,....sikken et pres du har haft liggende ubevist på dine skuldre! jeg tager hatten af for dig....og hvis jeg kunne, ville jeg give dig et stort kram... du har en smuk datter, der klarer sig utrolig godt fordi hendes mor har givet hende en god barndom, fyldt med kærlighed og gode "værdier".

tillykke med hende....og ihh, hvor er hun dog smuk!

knus fra
malle

Anne sagde ...

Tak for de meget varme ord, Malle, du gjorde mig rigtig glad og stolt :-)
Hun er gudeskøn, synes jeg, men jeg er jo også hendes moar...
Knus Anne

Fríða sagde ...

til lykke med din smukke pige! og den kender jeg godt, både det at være en ung, enlig og usikker mor, og også den tilfredshed man föler når de er blevet voksne og man ser at de er blevet til gode, ordentlige mennesker. det er en god fölelse.
hilsen fra Island
Frida

Karine sagde ...

Anne, jeg sitter her med en stor klump i halsen...Kan tenke meg det var en tøff tid! Gratulerer med datteren! Hun er flott! :-))

Anne sagde ...

Selv her så mange år efter, så er det rigtigt dejligt med positive tilkendegivelser fra jer andre, det varmer! Usikkerheden sidder stadig i mig, de fik for alvor ram på mig, alle de der vidste så meget bedre...
Tak for det, Karine og Frida :-)
KH Anne

Ella sagde ...

Må jeg tilslutte mig koret?
Hvor er hun smuk - og hvor har både du og hun gjort det godt. Skønt at kunne sige: "se bare her" til alle de bedrevidende gimper.

Når jeg læser det du skriver, får jeg altid sådan en lyst til at møde dig - jeg synes du er noget helt særligt Anne! :-)

Helle sagde ...

Ja. Smukke Sophie. Smuk beretning. Den berører mig dybt. Jeg er på alder med dig, Anne. Jeg valgte et barn fra dengang ... et barn, som ville have været lige så gammel som din Sophie er nu ... Havde jeg været den jeg er i dag dengang - så havde jeg valgt anderledes. Men livet kan ikke leves baglæns ... Jeg har dyb respekt for, at du gjorde gimpernes hårde ord til skamme. Sophie er heldig, at have en mor som dig!

Anne sagde ...

Jeg brugte meget tid på at skrive dette indlæg, skrev det om flere gange, overvejede at lade det ligge som en kladde, men det var på en eller anden måde vigtigt at få det ud.
Jeg mærkede flere gange tårerne presse sig på, at det har de bestemt også gjort nu, hvor jeg har læst alle jeres søde ord, denne gang dog af glæde og udmyghed, og ikke af gammel smerte.
Tusind tak for det, søde kvinder!!

TinaMAndersen sagde ...

Det må have været nogen barske år, følelsesmæssigt.
Dejligt for jer, at du er en "stædig kvinde", undskyld udtrykket det er positivit ment.
Godt at du fik vist dem, og du har gjort det godt, din datters øjne siger jo alt. Hun er en meget køn pige.

Tina - omme i London sagde ...

Godt broelt loevemor og tag du roligt aeren for det smukke menneske du har skabt.