08 juli 2006

LEARNING BY DOING...

Min første sæsom som drivhusejer er godt i gang, og jeg glædes hver dag over, at jeg endelig bare købt et, i stedet for at vente på Torben og svigerfars byggeri, for hold da bare helt op, hvor er jeg lykkelig for drivhuset, det er for skønt!!

Jeg starter alle mine dage derude, bare lige 5 min. med en kaffekop i hånden og uglet hår, det er fantastisk at se, hvordan tingene gror med raketfart, og ruderne dækkes af kraftigt grønt.

Jeg har selvfølgelig købt mig "Politikens bog om Drivhuse", og læst og studeret, men ærligt talt, så kan jeg da ikke huse halvdelen af alt jeg har læst; denne sæson må være en slags prøve, jeg skal finde ud af, hvor lidt og hvor meget, hvor tæt og hvor højt, beskæring eller ej, der er meget at lære...
Agurkeplanterne er gået helt amok, de gror fuldstændig uhæmmet, og der er agurker klar til at plukke hver eneste dag.
Jeg har ikke fået dem beskåret, som bogen foreskrev, men de trives og gi'r masser af agurker, så jeg lader dem bare være, men næste år må jeg hellere gøre det rigtigt, så de lange skud ikke ligger hen over kryderurterne!

Der er gået en enkelt tomatplante til, en gul cherry; men hva' pokker, de 6 andre planter skal nok forsyne os med det, vi kan sætte til livs.
Næste år vil jeg længere omkring for at finde flere sorter, vil gerne ha' nogle tigerstibede og nogle af de meget lange italienske...

Der er en enkelt klase druer på vinen, der lige er blevet skåret tilbage til 150 cm., det stod der i bogen at man skulle den første sommer, og da jeg gerne vil ha' en stor og kraftig vin som skygge for de andre planter, så må jeg hellere følge "opskriften".

Der står, at vinen vil være udviklet efter ca. 6 år, og sammen med det moreltræ vi har sat ved drivhuset, der håber jeg, at der vil være skygge nok, for de grønne skyggegardiner, de kommer ikke ind i min have, og skyggepasta, ja det skygge jo hele tiden, så lige nu flytter jeg rundt på et hvidt stort lagen.
Egentlig ser det flot ud med det hvide duvende stof, men det er en kende besværligt...

Basilikum, citronverbena, rosmarin, forskellige mynter og duftgeranier krydrer luften helt fantastisk, jeg elsker at stryge hænderne igennem dem, og så tage en dyb indånding; jeg plukker flittigt af dem, ingen madlavning uden en urt fra have og drivhus!
Lige nu blomstre den ene mynte med de sødeste violette blomster, der sidder som en hel krans rundt om stænglerne...
Jeg gav den svimlende sum af 1000.- kr. for drivhuset, det er nogle af de bedste penge jeg længe har brugt...

3 kommentarer:

Fríða sagde ...

ja, som jeg jo kan finde mig selv i det fleste du skriver Anne, så er dette dog en ting vi ikke har gemensamt. jeg forstår ikke en dug ved planter og er heller ikke spor interesseret. jeg har dog en stooor vinplante, og den irriterer mig voldsomt. den vokser voldsomt, jeg klipper og jeg klipper, hele tiden, hele året og den er da det værste ukrudt jeg har været ude for. den giver os druer hvert andet år, sådan noget i retning af 100 kg ad gangen. jeg ender altid op med at smide halvdelen i skraldespanden, når altså hele familien og alle vennerne har fået op til halsen af druer! hvis det kunne lade sig göre at sende den til Danmark uden at ödelægge den kunne du gerne få den med hud og hår!
hilsen fra Island
Frida

Linda sagde ...

Vi er også førsteårs-drivhusejere med mange agurker - vi har dog ikke klippet vores vin med den enlige drueklase ned. Og vores mynte blomstrer også lilla...har vi monstro de samme ting i drivhuset??
kh Linda

Strik-InLise sagde ...

Hej Anne
Dejligt at se billeder fra dit nye drivhus, og at det er lykkedes at drive noget frem idet.
Man bliver så glad indeni når noget lykkes for en første gang.
Held og lykke fremover med "huset".
KH Lise