11 juli 2006

LAD DET SILE...

Egentlig havde vi en lille plan om at drage ud i det silkeborgensiske sommerland i dag, spise en kæmpevaffel ved Slusekiosken, spille minigolf i Indelukket og slå et smut forbi biblioteket for at finde en stak bøger til de næste par uger.
Jeg ta'r INGEN steder...

Det øser ned, regner nærmest skomagerdrenge, og intet aktivt udenfor husets varme tørre miljø trækker i mig, jeg kan fint klare en drivedag mere!
Det er længe siden, at det har regnet på denne måde, så længe siden, at pigerne bare måtte ud i det, og det er de så endnu her 3 kvarter efter.
Om lidt kommer de nok ind, våde til skindet, for selv det bedste regntøj kan nok ikke holde de strømme af vand, de opsøger, ude...

Jeg vil bruge dagen på at lege med mit lånte kamera, mit eget skal til reparation, og en sød kollega, der kender min afhængighed, kom uopfordret med sit eget til låns i hele ferien.
"Jeg bruger det sgu aldrig" sagde han "købte det vist bare, fordi man vel skal ha' et kamera!!"
Pæn investering, synes jeg, hvis det bare ligger og samler støv...

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du skriver simpelthen så dejligt og nærværende Anne - jeg er helt afhængig :-)

Fríða sagde ...

det regner også "cats and dogs" heroppe hos mig, og jeg skal ikke heller nogen steder! og hvor er de söde dine piger, og hvor ligner de hinanden! hvis der ikke var den störrelsesforskel kunne man tro de var tvillinger!
hilsen fra Island
Frida

Anonym sagde ...

Anne, kan du ikke sende noget regn herover? Vi har ikke fået regn meget længe og jeg tror jeg vil reagere som dine skønne piger, hvis der endelig kommer noget....
Skøn kollega....
Knus,
Britt

Anne sagde ...

Tak, Ella, og jeg klikker jo også forbi hos dig mange gange om dagen, det er vist en gensidig afhængighed!
Skal vi mon i behandling??

Anne sagde ...

Ja, de er søde, Frida, både udenpå og indeni!
De vokser på skift, først Laura, den store, og så lillesøster, og når hun så har taget et ryk, så er der lige en periode, hvor de meget tæt på lige høje.
Vi har læst en del om pseudo-tvillinger, som det kaldes når man er født så tæt på hinanden, og vores 2 passer helt ind i lærebøgernes beskrivelser; der har været mange spøjse oplevelser med dem :-))

Anne sagde ...

Du kan få regnen i morgen, Britt, der vil vi nemlig ud i verden, for der skal sættes stillads op her hjemme, og det larmer og roder!

Anonym sagde ...

Jeg vil ikke behandles for afhængigheden, det er den mest uskadelige og hyggelige form for afhængighed, jeg kan komme i tanker om :-)

Anne sagde ...

Heller ikke jeg, men en tidsrøver det er det nu!
Måske skulle jeg lave mig noget mere tid, i stedet for at lade mig afvænne...

Anonym sagde ...

Det kunne være en god ide Anne :-)