BLOG...

Mens jeg har ligget og brunet på en strandstol de sidste par dage, har jeg bladret mig igennem en stak gamle ugeblade, og i et af dem, Alt for Damerne var det, var der en artikel om bloggere.
Der var generelle betragtninger omkring det at blogge, "eksperter" udtalte sig om, hvorfor man mon bloggede, der var oplysninger om, hvordan man kom i gang og hvilke overvejelser, man burde gøre sig og Marianne fortalte om hendes blog.

Det var en udemærket artikel, lidt letbenet måske, der er heller ikke plads til de helt store overvejelser og konklusioner på 1 1/2 glittet side, men jeg kom til at tænke mange tanker omkring min egen blog og brugen af denne...

Det er da rigtigt, at man skal overveje, hvad man vil bruge sin blog til, hvor offentlig man ønsker at være og hvilke detaljer man vil gå i omkring sit privatliv; design og udtryk bør også overvejes, links, kommentarfunktioner o.s.v. o.s.v.
Men er det mon ikke sådan, at rigtigt mange af os kaster os ud i det med åbent sind, de bedste intentioner og idéer, prøver os lidt frem og at bloggen så formes undervejs?
Vil mange af os, der blogger om løst og fast i hverdagen, mon ikke kunne bladre i arkiverne og finde et indlæg vi gerne ville være foruden, jeg tror det...

Nogen starter måske ud med kun at blogge om håndarbejde eller orkideer, men finder fornøjelse ved skriverier og udvider bloggens funktion.
Nogen lægger forsigtigt ud med få indlæg om måneden, for derefter at sætte indlæggenes antal op til flere om dagen, andre gør det den anden vej rundt.
Der er lige så mange udgaver og løsninger, som der er bloggere, vigtigst må vel også være, at man er glad og tilfreds med ens egen måde at gøre det på...

For noget tid siden var der en heftig debat i blogland om tøze-bloggere, husmoderbloggere, selv-iscenesættere og jeg-skal-gi'-dig-skal-jeg!
Det var en debat, der mindede om en skyttegravskrig, og jeg var dybt rystet over det skyts folk tog i brug. Det føg med beskyldninger og hårde ord, og der var en hård og grim tone mellem ellers fornuftige kvinder...

Jeg vil ha' lov til at skrive om det, der optager mig og som fylder mine dage, børn, have, job, familie, stegen og brasen, ferieplaner, bøger, musik, kæledyr, drivhus, strikketøj, ja listen er lang.
Bloggen er min, og man skal være velkommen, også meget velkommen til at kommentere, det er allerdejligst, når nogen giver sig tid til det, og man behøver såmænd slet ikke være enig med mig, jeg elsker meningsudvekslinger, så længe de er anstændige!

Jeg tog mange tilløb, før jeg rigtigt kom i gang med at blogge, men hold da op, hvor er jeg blevet glad for det, og i slipper ikke af med mig og mine strøtanker forløbigt....