Jeg burde være på skolen, skråle med på "Ferie, ferie, ferie", kramme alle børnene med et ønske om en god lang ferie med dejlige oplevelser, jeg burde være klar til at holde en livlig sommerferiefrokost sammen med mine kolleger, jeg burde...
Men sådan blev denne sidste dag før ferien ikke for mig i år, jeg er kørt hjem med en mavepine, der føles som om, at nogen har travlt med at vride mavesækken og hoppe lidt på brystkassen.
Jeg tuder, og kan slet ikke holde op igen, jeg har nået grænsen, og ud over den, for selvkontrol, og vil tillade mig at inskyde, at jeg ellers er ultra kontrolleret!
Ugen har været hæslig, for jeg er rent ferie-mæssigt kommet ganske pænt i klemme, og kan ikke holde ferie fra onsdag i næste uge, men først fra fredag i uge 27, og det er mere end humøret og overskuddet (det manglede) har kunnet sluge med stil...
Forklaringen på miseren er mere kompliceret end som så, men jeg vil sige, at der også her er en ledelse, der har sovet i timen.
Jeg æder den halvanden uges arbejde, men hvis jeg var en smule valen i forhold til at kigge mig om efter noget andet, så er jeg kureret for det nu!!
Så hvis i kender nogen, der mangler en kok/pædagog/ekspedient/gartner/hvad som helst knokkel-pokkel-woman....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Det tror da pokker, at du får mavepine, hvis du ikke bli'r behandlet ordentligt, og så samtidigt må æde andres fejl. Livet er alt for kort til arbejde man ikke trives med....
Jeg håber du kommer ovenpå og kan nyde sommeren og ferien - når den kommer!
Lola
Tak for tankerne, Lola, det luner på en kold dag!
Jeg kommer igennem det, og over det, og "de" og "det" skal i alle tilfælde ikke få lov at ødelægge min sommer ;-)
Hva' skal jeg komme med af lækre sager der kan trøste ?? En chokolade-ting fra Gateau ?? Kærlig hilsen Svigerinden på bakken
Chokolade hjælper på ALT, kom du bare, her er iskaffe og lunt indendøre..
Jeg prøver om jeg kan krejle overboens bil ! Du hører nærmere :o) Kh Susanne
Du må bare se at få et nyt arbejde, både den stemning og de banale fejl du beskriver, er jo til at få det psykisk dårligt af.
Jeg håber for dig, at det hele vil begynde at lysne i løbet af ferien.
Rigtig god kommende ferie.
Pas godt på dig selv, de andre gør det ikke. Hvor ville jeg ønske for dig, at du snart slipper væk fra den arbejdsplads, den er ikke god for dig.
Hav en god Sankt Hansaften Anne :-)
Tak, Ella, og i lige måde, vi skal til bål ved Bølling Sø, lige i baghaven, det bliver smukt!
Vinden har lagt sig, der er lunt og solen skinner, perfekt midsommervejr :-)
Send en kommentar