11 juni 2006

I FØRSTE HUG...

Hun gjorde mig til skamme, hende Laura, al min angst for at blive slæbt ind og ud af 25 forskellige butikker med og uden gummistøvler var ubegrundet, hun valgte uden tøven og med et stort smil de første, hun stødte på i den allerførste forretning, vi gik ind i!!
Det er ALDRIG sket før...

Regntøjet klarede vi i den næste forretning, og vi kunne drøne hjem i sommervejret, mor her lettet som jeg ved ikke hvad, og tøsepigen glad og tilfreds med at kunne leve op til lejrskolesedlens krav om røjsere og regnfrakke!

Hun insisterer på, at alt hvad der står på sedlen, det skal hun selvfølgelig medbringe, også gummistøvler til høj sol, og sådan bliver det så.

De hurtige indkøb gav os mere tid i byens friluftsbad, det helt rigtige sted af være i dette skønne sommervejr...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt med et hurtigt indkøb...jeg håber ikke hun får brug for det lige med det samme:-) God søndag.
Marie-Louise

Anonym sagde ...

Man siger jo, at hvis man har husket regntøjet, så regner det ikke :) Godt I fik købt det, for vi vil ha sol, vil vi.
God søndag og god sommer Lene