30 juni 2006

HVIDT...

Sidste år lavede vi et hvidt staudebed ved det nordvestlige hjørne af vores terrasse, og i år får vi så syn for sagen, trives planterne og vil den ene blomstring afløse den anden, så der er blomster fra forår til efterår??

Indtil videre ser det lovende ud, alt det vi satte er kommet op, meget har allerede vokset sig dobbelt så stort som sidste sommer, og den ene smukke hvide blomst erstatter den anden.

Der er masser af sol om formiddagen, og så igen fra sidst på eftermiddagen, så både solkrævende og de, der har bedst af lidt skygge trives side om side.

Lige nu er der blomster i Kashmir-storkenæbene, riddersporerne står med høje hvide spir, stjerneskærmen tilfører alt det hvide og grønne et skær af rosa og skabiosen har foldet sine to første blomster ud, og den bliver ved og ved lige indtil frosten sætter ind...

3 kommentarer:

Therese sagde ...

Nej hvor er de skønne dine blomster!

Ella sagde ...

Smukt og helt jomfrueligt med en samling af helt hvide blomster, jeg vil så gerne se et billede hvor man ser hele bedet, hvis jeg må? :-)

Anne sagde ...

Ja de er skønne, alle de hvide, jeg smutter ud og tager et tusmørke billede, Ella, men det bliver ikke let at få det hele med!