DUFTE...

Da jeg var barn i Haderselv sidst i 60'erne og først i 70'erne, lå der en lille butik, Harium, på Torvet, hvor de solgte Partisaner-tørklæder, henna, røgelsespinde og andet tjums fra Østen. Jeg boede i huset lige ved siden af, og elskede at sidde i vinduet og kigge på de langhårede i Afghaner-pelsene, der gik ind og ud, ind imellem mere klatøjede på vej ud...

Om sommeren, når døren stod åben, kom der eksotiske dufte bølgende ud mod mig, når jeg havde dristet mig til at sidde på trappestenen foran butikken, dengang vidste jeg ikke, hvad der duftede af, det ved jeg nu!

En af duftene er kommet med videre i livet, hippie-duften over alle hippie-dufte, nemlig Patchouli, jeg elsker den tunge markante duft. Jeg stødte på den igen, da jeg en overgang arbejdede som kok på en lettere alternativ restaurant, og da jeg en dag stod der indhyllet i en duft af barnsomsminder, måtte jeg selvfølgelig spørge damen i de flagrende gevandter, hvad det var, hun duftede så dejligt af. Siden den dag har der altid været en flaske patchoulieolie i mit badeværelsesskab...

Jeg ved, at busken, man udvinder de æteriske olier fra, stammer fra Indonesien, måske kan jeg ha' én i drivhuset, hvis jeg da kan støve en op??!!

Jeg dupper mig tit med en enkelt dråbe patchoulie, kommer ind imellem 2-3 dråber i vaskemaskinens skyllemiddelskuffe ved sengetøjsvask; og når min indre hippie er på orlov, så bruger jeg Aromatics, min yndlingsparfume, som jeg bliver ved med at vende tilbage til, til trods for mange forsøg ud i andre dufte...