09 april 2006

HINDBÆRMUFFINS MED HVID CHOKOLADE...

300 G. HVEDEMEL
2 TSK. BAGEPULVER
150 G. RØRSUKKER

1 STORT ÆG

2 TSK. VANILLESUKKER

2 1/4 DL. MÆLK

50 G. SMELTET SMØR

75 G. GROFTHAKKET HVID CHOKOLADE

150 G. HINDBÆR, FRISKE ELLER LET-OPTØEDE


Alle ingredienserne, minus hindbær, røres godt sammen, og bærrene vendes i med næn hånd til sidst.
Dejen fordeles i 16 forme, og bages ved 200 gr. i ca. 25 min.

Hvis du vil bruge hindbærsaft i glasuren, så giv den lige et hurtigt opkog, der har på det seneste været mange "uheld" med bakteriefyldte hindbær rundt om i landet...

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja, det er længe siden, at jeg har lavet hindbærmuffins med hvid chokolade! Sidste portion muffins blev dine lækre chokolade muffins. Er det ikke lidt synd med glasuren......?! Heldigvis er vi jo forskellige, men jeg synes, at "smagen" drukner i glasur. Din "hindbærmand" er vidunderskøn!

Anne sagde ...

Glasur er ikke noget jeg ret tit putter på muffins, men jeg måtte bare bruge noget af den indkogte hindbærsaft; den var så lækker, mørk og intens kogt med mørk moscovado...

Tina Mølgaard Andersen sagde ...

Lækre kager og herlig figur.

Dine striber er blevet rigtig flotte, god idé!

Jeg har iøvrigt sendt dig en mail.

Anonym sagde ...

- Når man nu ikke behøver at være "doctor" for at være med, er det jo bare med at komme ud af starthullet !!! ;o)
Så fine dine striber er blevet, - rigtig god ide! :o) - Og dine muffins skal vist prøves i morgen, da både chokloade og bær er på lager.....
K.h. Susanne HS

Anonym sagde ...

For hulan hvor de søde, dine figurer :-)

Anne sagde ...

Mette, så kommer vi næsten til at ligne hinanden, jeg satser også på de farver til næste omgang, måske med lidt brunt i.
Og jo, det var i dag det var bamse-da...
Er der ikke en Bahne i nærheden af dig, der kan muffin-mændene købes ;-)

Anonym sagde ...

Er nu den lykkelige ejer af en hindbærmand! Var desværre fornuftig og købte kun én... Til gengæld fandt jeg de sødeste muffin-lysestager, som jeg nok ikke kan finde lyse til, når de andre er brændt ned.....