20 april 2006

DET GNAVER...

Der er "rav" i den på min skole, der er mudderkastning på lærerværelset, der bliver lagt ubehagelige og udleverende breve i vores dueslag, det er grimt!!
Når jeg cykel op på skolen om morgenen, tænker jeg "Nå, bliver det én af de grimme, eller bare én af de lettere kradsende??"; det er møgubehageligt, og jeg trives meget dårligt i det...

Det er en lang og kompliceret historie, og det bliver den ved med at være, indtil der er nogen, der vil ta' ansvaret og sørge for at skære igennem, rydde op og til side!!
Vi tager på pædagogiske weekender, der skal lære os om konflikthåndtering, vi snakker og snakker på vores pædagogiske-råds-møder, og vi siger alle, at vi er interesserede i, at være en del af en god og sund arbejdsplads, selvfølgelig siger vi det...

Men hvordan fa.... kan det så være, at nogen hænger kolleger ud i skrivelser, der nærmest husstandsomdeles; hvordan kan det være, at det ikke har nogen konsekvens, at nogen gør sådan noget??
Jeg fatter ikke en bønne, men jeg kan mærke, at jeg får rigtigt ondt i maven....

5 kommentarer:

Dorte sagde ...

Øv - jeg føler med dig. Opslidende at være i sådan et miljø.
Håber du er god til at gøre noget godt for dig selv udenfor arbejdstiden - det er dér man må hente sin energi i sådanne perioder. Det ser heldigvis ud som om du har mange ting at finde glæde ved ... en dejlig kage eller et blødt strikketøj er en kærkommen kilde til fornøjelse.
Kh Dorte

Liselotte sagde ...

Øv, hvor er det trist, at det skal være sådan at gå på arbejde. Det er uholdbart, men du har ret. Så længe ingen tager ansvar, får det lov at passere.

Jeg vil ønske for dig, at det snart får en ende, for ondt i maven hver morgen, skal ingen ha' :-(

TinaMAndersen sagde ...

Det var dog en rædselsfuld opførsel, utroligt at voksne mennesker kan opføre sig på den måde.
Og så siger vi til børnene at mobning er forbudt!!!!!
Godt du har så mange andre positive ting at komme hjem til.

Anne sagde ...

Tak for tanker og ønsker, det varmer...
Jeg står ikke i orkanens øje i denne konflikt, men har været en del af den fra starten af, og føler, at jeg tydeligt må stå ved siden den kollega, der rammes, jeg har lidt bredere skuldre end hun!!

conny sagde ...

Det er utroligt, at voksne mennesker kan have sådan en opførsel. Men jeg kender også godt fornemmelsen af at være syltet godt og grundigt ind i noget, der kan være svært at forklare udenforstående, uden at det lyder som børnesnak, og hvor det i hverdagen er forfærdelig slidsomt og aldeles ikke børnesnak.
Godt du har et godt hjemmeliv, hvor du forhåbentlig kan slappe af.