20 marts 2006

HJEMMEDAG...

Laura koger stadig af feber, ligger på sofaen og smådøser, har ingen appetit, og vil vist helst bare være i fred!
Så det får hun lov til, jeg smutter bare forbi ind imellem med et koldt glas hyldeblomst og en klud til panden...

Selv om sygdom selvfølgelig er træls for barnet, så må jeg indrømme, at jeg nyder en "gratis" fridag; jeg får ordnet lidt vasketøj, får ringet og lavet frisøraftaler til pigerne, de trænger; jeg har planlagt menu og indkøb til aftenskole i morgen, jeg har surfet blogs og kigget på lamper!!

Jeg kan sagtens finde nogen, men der er altså ikke tusindvis af kroner til ny lampe lige nu, så udvalget minimeres.
Hvis vi ikke finder én i løbet af ugen, så køber vi en ny Norm 69, den ene er lettere smeltet i et par af de nederste sektioner, der kom et stort bloklys for langt ind under en dag, og det ser altså for træls ud!!
I bund og grund er vi vældigt glade for lamperne, men rengøringen, yak...

Vi må indføre 1 ugentlig times aftørring, arj 1 hver-anden-uge-session passer nok fint til vores anti-baktie-forskrækkethed!!

Ingen kommentarer: