15 januar 2006

JULEN VARER LIG' TIL PÅSKE...

Har lige ryddet op i min "her-lægger-jeg-lige-alt-jeg-ikke-kan-forholde-mig-til-nu-skuffe", 1 meter bred og vel 50 dyb, er du svimmel, hvor kan der være meget underligt i sådan én!

Meget røg direkte i affaldsspanden, andet blev lagt hen, hvor det hørte til, og så dukkede der altså også en rigtig ØV op...
Den sødeste lille juleremse, købt i Sverige i 34 graders sommerhede, med en fast forestilling om hvilken hylde i køkkenet den skulle smykke i december; jeg havde glemt den!!!
December er slut, hellig 3 kongers- aften også passeret, ingen undskyldning for julepynt; men jeg gør det altså alligevel, jeg lader den stå i dag, for den er for sød til bare at komme i en af kasserne med julepynt.
Måske kunne jeg bare lægge den ned i skuffen igen i aften, der lå den jo egentlig godt...

Jeg har lånt en strikkebog på bilioteket, Norsk Strikkedesign, jeg har haft en oplevelse, ikke en a-ha, men nærmere en hm-hm; jeg er nødt til at ha' gang i scanner, kamera m.m., inden jeg undre mig her, og så er jeg næsten sikker på, at flere også vil sige hm-hm!

1 kommentar:

Susanne sagde ...

Øv - at glemme så'n noget sødt julepynt ! Tænker min lillebror store tanker ude i kulden ???
Kh den billøse Susanne