29 december 2005

LANGSOM STARTER...

Ikke just et persontræk andre plejer at beskrive mig med, min svigerfar kaldte mig engang dynamoen (og Torben håndbremsen ;-)), men i forhold til Tweedie, der kom mine forestillinger altså på tværs af affyringsrampen!

Jeg har længe villet strikke den, og har været tunet ind på, at den skulle være ensfarvet brun, altså uden de ellers smulle farveskrift, garnet har været på lager længe, og faktisk kan jeg ikke få mere, det er fra nu lukkede Filita.
Da jeg så skulle i gang, fik jeg en idé om, at opslagningskanten skulle være lyseblå, suser ind til byen, ikke mere garn af den slags hos Filita, afsøger de to andre garnforretninger i byen uden positivt resultat, ØV!!
SÅ nu har jeg prøvet med lyseblåt alpaca, duer ikke, alle mulige andre mere eller mindre blå fra gemmerne, men ak nej, det bliver ikke som jeg ønsker, og nu er jeg så hoppet på et rest turkis, og det bliver ret flot, synes jeg!

Snestorm??? Ikke her, endnu da, havde ellers håbet at vågne op til et fuldstændigt lukket land!
Jeg sørgede for nytårs-indkøbene i går, skal nemlig afsted i sommerhus i morgen, og ville ikke nøjes med det vores lokale Spar kunne byde på.
Så i køleskabet står der nu hamburgerryg og kålpølser i stakke, jeg har været ude og ae indtil flere gange, som sønderjyde i eksil er kålpølserne båndet til "hjemme", uhmmmm...

Det sner, men ikke nok, tænk sig hvis vi kunne få lov til at sne inde, bare en lille stund, med alle lækkerierne, masser af tv og gode strikketøj'er!!

5 kommentarer:

Susanne sagde ...

I kan godt ryste skitøjet og finde slæderne frem..... sneen er på vej ud til jer :-) Kh faster

Anne sagde ...

Ungerne er smuttet, hunden er misundelig!! Senere skal de ud til Ulla og Ole, han trækker dem efter traktoren, det er vildt og et mega hit :-))

nettie sagde ...

Hej Anne!
Uha, jeg forstår det med kålpølserne. Det er jordens bedste spise i denne tid og nytårsmenuen kan for min skyld godt tåle at blive gentaget et par gange om året, så jeg hamstrer osse kålpølser i denne tid.
Hvor "er de fra", for de er vel fra Has'le?
Skal osse selv på langfart for at fejre nytår (Viborg-kanten), men heldigvis hos eksil-sønderjyder, der har det ligesom dig - de har også forsynet sig, så vi kan få go' traditionel nytårsmad, som det hører sig til!!!
Godt nytår!
KH
nettie
Padborg - ex-Has'le

Anne sagde ...

Hej Nettie!
Desværre er pølserne i år ikke fra Vollstedti Haderslev, hvor jeg har stået mange fredag eftermiddage og fået et kold bayersk, mens mormor handlede kød til weekenden.
Denne gang er de fra Højer Pølser, købt i Ikast, de ser nu gode nok ud!
Go' tur til Viborg, dyt når du kører forbi Engesvang på A13, så vinker jeg ;-))
KH Anne

nettie sagde ...

Hej Anne
UHM, glæd dig til Højer Pølsers.
De er RIGTIG gode........
Lyt godt efter omkring kl. 17.15, når det dytter er det os, der drøner forbi derude på A13
(Vollstedt gi'r i øvrigt stadig en pølse til ungerne, skulle din vej komme forbi derinde)
Knus
nettie