ANEMONE...

En forårsbebuder, men også et kælenavn, et ønske og et strikketøj.

Et hvid tæppe af blomster i skovbunden, en kold aprilsol, der skinner derned, og en lille barnehånd, der knuger en nyplukket buket så hårdt, at blomsterne er trætte, inden vasen nåes.
Min allersødeste gamle farmor, der stryger mine krøller, og med sin blide stemme hvisker "Min lille anemone-kone".
En ring, jeg ønsker mig rigtigt meget, med funklende brillianter, der, på trods af finheden, ville klæde min grove hånd rigtigt godt.

Men i disse dage også et strikketøj på pindene her hos mig, jeg strikket på et Anemonesjal fra Karen Noe.
Jeg mangler kun en mønsterrapport, en opskylning og en blogning, så kan det komme ud af huset, og op og bo omkring Ullas skuldre.
Faktisk er det en fødsesldagsgave.... fra sidste år.... og da hun fylder igen på tirsdag, så er det vist ikke et øjeblik for tidligt!!
Til mit eget forsvar skal dog siges, at det er mindre end halvanden måned siden, at hun besluttede sig for, at det skulle være denne model, så jeg er ikke alene om at bære ansvaret for forsinkelsen.