14 juli 2006

DEN LILLE FORSØMTE...

Jeg sørger godt for mine planter i haven, der bliver nippet og luget, gødet og formet, og de bliver alle passet efter alle kunstens regler!
Alle, undtagen lige en enkelt, en New Dawn, der blev plantet ved tørrestativet, for at pryde den ene ende af dette...

Nu er der bare det, at Torben har haft planer om at nedlægge lige præcis den ende af tørrestativet, for at bygge et brændely der, og så har han ikke gidet lave et espalier til rosen!
Men er brændelyet oppe??
Næh, og rosen står nu og ser lidt forhutlet ud, jeg må nurse den, når jeg kommer tilbage...


Roserne blomstre, de første brune tallerkensmækkere folder sig ud, dahlia'erne står med masser af knopper, jeg kan næsten ikke forlade min have!
Jeg har brugt hele eftermiddagen derude, burde ha' pakket tasker, men efter Tyrkiet, Frittival og en lille campingtur, der er jeg jo ved at være dreven ud i ferie-pakkeriet, så jeg tager det afslappet, jeg har jo helt til i morgen tidlig...


Vi har plukket jordbær i vores have de sidste dage, det ved jeg godt alle gør i disse juli-dage, men det specielle ved vores er, at de slet ikke skulle være her!!

Jeg havde fået nogle aflæggere af Torbens mormors høstanemoner, troede vi da, men de har transformeret sig til de lækreste jordbærplanter med små og meget søde bær.

Der hvor Torbens mor havde gravet efter anemoner, ja der står der også jordbærplanter, og det var det hun havde fået mest med af, en enkelt anemone er dog også dukket op.

Jeg synes, det er hyggeligt, at pigerne nu kan gå og plukke af oldemors jordbær her i vores egen have; til efteråret skal der laves et rigtigt jordbærbed af planterne, der allerede har sendt mange løbere ud i bedet, hvor de står...

13 juli 2006

INTENTIONERNE VAR GODE NOK...

Jeg havde jo lovet Laura, at spøgelsestrøjen er det udvalgte feriestrikketøj, måske var jeg endda kommet til at sige, at det var det eneste!

Men jeg gik faktisk lidt i panik i dag, da jeg gik i gang med at pakke min strikketaske, GISP, ét eneste strikketøj, det gik virkelig ikke...

Vi fik os en fornuftig snak om det, drog paralleller mellem strikketøj og Gameboy-spil, hvis jeg kun måtte strikke spøgelser, så ville det være ligesom, hvis hun kun måtte spille "Charlie og Chokoladefabrikken" hele ugen.
Og det gik jo ikke, vel!!

Så nu er der fundet frem til Green Gables, som er set både her og der og allevegne i den sidste måneds tid, og den lille alpaca-sag til Frederikke kommer også med.
Og det der kulørte papegøjegarn i hjørnet, det kan vel stikkes ned mellem alle håndklæderne og så måske befamles og strikkes af i smug, det kunne blive flot som Midwest Moonlight, eller nærmere Amazona Moonlight.

Er jeg bare en rigtig ond og egoistisk mor??
Lidt måske, men jeg har jo ferie og skal vel også være lidt god ved mig selv, og spøgelsestrøjen den skal nok blive færdig inden det bliver efterår...

NABOENS NYE BALSAM-URT...

De har ikke haft den ret længe, for jeg har lige gravet den op i mit bed, og løftet den over hækken til dem!

Jeg har det ikke så godt med gule blomster, sådan gule-gule, og på en eller anden måde, så havde jeg altså misset, at den ellers smukke og velduftende balsam-urt med de nærmest sølvfarvede krummelure-grene fik gule blomster, masser af dem endda...

De første dage den blomstrede stod den egentlig flot lige ved siden af en dyblilla lavendel, bag den stod en lille lilla sommerfuglebusk på spring og citrontimianen blomsterede også lilla med et strejf af gult; det så godt nok ud, jeg kunne acceptere det gule som en kontrast til det lilla.

I går sprang der så endnu en blomst ud lige i nærheden af det gule, en rosa kattehale, og så gik den altså ikke længere!!
Nu smykker balsamurten naboens staudebed, og jeg har en bar plet, jeg skal ha' dækket; jeg tror det bliver med en pragtstorkenæb, lilla måske...

IKKE MINDST FOR ÆSKERNES SKYLD...

Jeg drikker mange kopper nescafé i løbet af dagen, men den daglige dosis te kan ikke undværes, og en kop Celestial Seasoning er altid god, lige meget om det er hvid te, krydret orange, spids mint eller rund æble, de er alle lækre!

Hvis man ikke kan fordrage te, så kan man vel da i det mindste nyde de smukke æsker...

FØDT PÅ NY...

Nej, det er jeg på ingen måde, men dagens behandling på Rørbæk Klinikken var god for mig og min krop!
Vi nåede slet ikke til selve Kranie Sakral-terapien, min krop er for medtaget, og 1 1/2 time blev brugt på bindevævsmassage og andet trykken og rumsteren, der i alle tilfælde fik mig til at føle, at jeg er i live...

De mener, at de vil kunne hjælpe mig af med mange af mine smerter, både i bækken og hoved, jeg trykker tommel, jeg vil ha' mit liv tilbage, et ordentligt liv, der ikke bliver slået i stykker igen og igen p.g.a. ondt i hoved og røv!

Jeg skal afsted igen i den første uge i august, resten af dagen i dag skulle bruges på hvile og vand-indtag.
Ikke let, når der skal gøres klar til afgang på lørdag, mon ikke nogle timer i stille tempo kan gøre det...

12 juli 2006

SÅ BLEV HUN KLÆDT PÅ...

Ikke jeg, kun huset, for jeg har endnu engang brugt dagen på at ha' en forbasket hovedpine!
Jeg har vandret mellem seng og badeværelse, og pigerne har måtte klare sig selv, sådan da, jeg var jo i nærheden...

Jeg får så dårlig samvittighed, når jeg ligger der bag nedrullede gardiner, som en anden Maude; det er urimeligt, det er ferie og vi skulle sammen ha' brugt dagen på at ordne småting til Hollands-ferien, små hyggelige ting, som kunne være med at at tune feriestemningen, men ak!

Nu har jeg fået nok, jeg vil den-onde-lyne-mig ikke bruge flere sorte dage på kvalmende hovedpine, og nu har jeg kontaktet Rørbæk Klinikken, som jeg er blevet meget varmt anbefalet af en lidelsesfælle.
Jeg var super heldig, for de havde et afbud i morgen tidlig, jeg kan næsten ikke vente!

Pigerne bliver om lidt sat på toget indtil Sophie, der har lovet at forkæle dem, det plejer hun at være mere end god til, så dagen slutter hyggeligt for dem, og det lidt hjælper på min dårlige samvittighed...

DET ' EN OMMER...

Foran vores hus holder en monster lastbil læsset op med stilladsdele, rundt om huset flintrer der 2 svedige mænd og kaster med jernstolper, og i indkørslen holder der en kassevogn med 2 halvgamle tagdækkere, der sidder og får en kop formiddagskaffe, og tager bestik af situationen.
Larmende håndværkere invaderer vores hus, godt vi snart skal afsted på ferie...

Vi skal ha' lavet hele vores store tag om, plus carportens, det er falmet og ser jævnt kedeligt ud, og det er vel ikke meningen efter bare 3 år??!!

Da vi fik bygget huset, var tagenterprisen et seperat projekt, ét tagfirma leverede pappet, et andet kom med tagdækkere og brændte det på og lavede listetækning.
Byggefirmaet, der opførte huset, havde lavet klar til pap, og det kostede det samme, som hvis vi skulle ha' haft tagsten på, ikke tegl, men den slags betonsten, som mange nye huse får lagt på...

Så tagpappet var en betragtelig merudgift, men vi ville ha' pap, det passede bedst til huset, syntes vi, og det skulle være så sort, som muligt.
Derfor købte vi noget, der hed Ekstra Sort, og det var det såmænd også det første års tid, men siden blev det musegråt, og det var/er ikke kønt.
Vi frygtede, at vores reklamationssag ville komme til at pendulere mellem de to tagfirmaer, at de ville forsøge at tørre det af på hinanden, intet ville ha' været lettere; for det ene firma kunne jo sige, at pappet havde været for dårligt, og det andet firma kunne sige, at det var brændt forkert på...

Men til alt held var der intet brok, der var ingen tvivl om, at det skulle laves om, og det var faktisk den ekstra dyre pap, der var skyld i hele miseren, det var nemlig ikke rene skifterstykker, og det kunststof, der var blandet i, blegnede i solen, ikke ret smart!
Nu skal de bruge 10 arbejdsdage på stilladset og taget, hvis vejret altså er med dem, men når vi så kommer hjem fra ferie, så skulle huset gerne stå med et flot nyt og knaldsort tag...

Jeg har ondt i knoppen i dag, ville gerne hen og ligge lidt, men der skramles for meget udenfor; jeg ville ønske jeg havde pigernes sovehjerte, de plirrer ikke engang med øjenlågene endnu, men ligger og sover så dejligt i deres forældres svale soveværelse, der er god plads i sengen, nu hvor mor og far er skubbet ud ...

11 juli 2006

CALENDULA OFFICINALIS...

Nyt kamera er lidt lige som ny bil, jeg skal lige lære koblingspunkt og gearet at kende, men det skal nok blive et udemærket bekendtskab!
Morgenfruer og matchende nuancer, har stået for skud, jeg må jo øve...

Loppemarkedsvasen, købte for en flad femmer for mange somre siden, kun til morgenfruerne...Regnvåde morgenfruer...Morgenfrueblade og husholdningssprit, perfekt til at rense småskrammer og sommersår, det svier kun en lille smule...
Yndlingscremen fra pigernes babytid, vi er aldrig holdt op med at bruge den...

LAD DET SILE...

Egentlig havde vi en lille plan om at drage ud i det silkeborgensiske sommerland i dag, spise en kæmpevaffel ved Slusekiosken, spille minigolf i Indelukket og slå et smut forbi biblioteket for at finde en stak bøger til de næste par uger.
Jeg ta'r INGEN steder...

Det øser ned, regner nærmest skomagerdrenge, og intet aktivt udenfor husets varme tørre miljø trækker i mig, jeg kan fint klare en drivedag mere!
Det er længe siden, at det har regnet på denne måde, så længe siden, at pigerne bare måtte ud i det, og det er de så endnu her 3 kvarter efter.
Om lidt kommer de nok ind, våde til skindet, for selv det bedste regntøj kan nok ikke holde de strømme af vand, de opsøger, ude...

Jeg vil bruge dagen på at lege med mit lånte kamera, mit eget skal til reparation, og en sød kollega, der kender min afhængighed, kom uopfordret med sit eget til låns i hele ferien.
"Jeg bruger det sgu aldrig" sagde han "købte det vist bare, fordi man vel skal ha' et kamera!!"
Pæn investering, synes jeg, hvis det bare ligger og samler støv...

10 juli 2006

PLASTER PÅ SÅRET...

Hunden skal luftes, pigerne suser afsted, og jeg skal klare oprydningen af køkkenet imens, så vi kan spille, når de kommer tilbage.
Hyl, vræl, skrig og skrål, Laura har taget et styrt, hul på knæet og lede dybe sår med masser af grus i håndfladerne.

Hun må ha' hænderne i blød, lillesøster finder plaster og laver sommer-lækkerier med jordbær og vanilleis, som kan hjælpe lidt på humøret!
Godt at de ind imellem viser lidt omsorg for hinanden, der er ellers mange nap og hvæs i luften...

ITALIENSK MAMA...

Laura og jeg har lavet aftensmad sammen i dag, hun ønskede små kødboller i tomatsauce, det var sådan set okay med mig, hvis bare hun selv rullede de mange små!

Til hverdag er det alt alt for lidt vi går i køkkenet sammen, pigerne og jeg, så jeg nyder disse stille feriedage, hvor det er lige meget at det tager laaaaaang tid at lave mad, og hvor vi får snakket sammen om løst og fast, mens råvarerne forvandles til færdige retter...

Da vi satte den store skål på bordet, følte jeg mig lidt som en italiensk mama, der var ved at give familiens madtraditioner videre til døtrene; det var god enkel kost lavet fra bunden, med friskbagte durumboller og basilikum fra drivhuset, det smagte himmelsk.Og jeg var altså ikke sådan en mama med overskæg, tøfler og lang sort kjole, næh-nej, jeg var nærmere en Sophia Loren med stram cardigan og smut i mandeløjnene!
In my dreams...

SMÅT STRIK...

Der bliver ikke strikket meget for tiden, udelivet og havepleje levner ikke meget tid til nørklerier, og når jeg endelig når til at få hevet strikketøjet frem, så bliver det kun til nogle få pinde, inden hovedet nikker og øjnene glider i.

Jeg har flere (mange) projekter liggende, men ingen af dem virker særligt tillokkende, og jeg nøjes med at flytte lidt rundt på dem, har egentlig lyst til at starte op på noget lækkert til mig selv; men der er jo lige Lauras spøgelsestrøje, hun venter, og er ikke så tålmodig mere!!
Jeg har lovet at den kommer med til Holland i næste uge, og at den vil være det eneste jeg strikker på, når vi er i bilen, så mon ikke det øger længden med adskellige centimeter...

Men lidt kan jeg vel nå, indtil vi skal afsted, så en lille efterårtrøje til naboens Frederikke kom på pindene i går, da jeg, foran flimmerkassen, lod dagen glide forbi.
Opskiften er hentet på Garnstudios hjemmeside, garnet er fra lageret, den blødeste alpacca, og farverne er lidt som hindbærsorbet og jordbærparfait...

Jeg har fundet andre rester frem til evt. at hækle lidt kanter eller brodere nogle blomster, måske...

ROSENSMAG...

Så er udvalget af rosenparfumerede madvarer vist ved at være stort nok, der er trods alt en grænse for, hvor mange kager med let sæbe-note man har lyst til...

Efter Troldheksens anvisninger har jeg nu fået lavet rosensirup, men med kardemommekapsler i stedet for kanel, det er blevet rigtigt godt!Nu står det ved siden af roseneddiken i køleskabet, og skulle de to forskellige ikke dække behovet, så er der selvfølgelig også flasken med det iranske rosenvand...

Nåh ja, og rosengeléen fra Tyrkiet forresten, den venter på at komme med i en sommerlagkage...

09 juli 2006

DOVENLARS...

Jeg er gået ned i gear, helt ned, har ikke lavet dagens gode gerning, og har ikke engang dårlig samvittighed over det!
Jeg har sovet længe, spist, strikket, set TV, kigget på blomsterne i haven, dagdrømt og ellers bare VÆRET...

Min ferie er endelig i gang, noget senere end forventet, og sjældent har jeg dog trængt så meget til den; meeeeeen flere dage som dagen i dag, det klarer jeg nok ikke, har det bedst i "action"...

Nej okay, en lille ting har jeg dog lavet, jeg bagte tebirkes til morgenbordet, de go'e gamle fuldfede kendinge fra Karolines, den opskrift er vis en klassiker; har lige snuppet mig en med spegepølse på og en gnave-drivhus-agurk til, det var ikke så ringe endda...
Jeg vil flyde videre, god søndag til jer alle...

08 juli 2006

DU ER IKKE INVITERET...

Efter at ha' læst en artikel på Ekstra Bladets hjemmeside i dag, så er jeg da glad for, at vi ALDRIG ALDRIG tager på ferie, ja vi tager nærmest ikke ud af huset, vi får dagligvarerne bragt, og hvis det alligevel skulle ske at vi er væk fra matriklen, så vogter vores store meget glubske hund!!
Bare så du lige ved det, Hr. Tyveknægt...

LEARNING BY DOING...

Min første sæsom som drivhusejer er godt i gang, og jeg glædes hver dag over, at jeg endelig bare købt et, i stedet for at vente på Torben og svigerfars byggeri, for hold da bare helt op, hvor er jeg lykkelig for drivhuset, det er for skønt!!

Jeg starter alle mine dage derude, bare lige 5 min. med en kaffekop i hånden og uglet hår, det er fantastisk at se, hvordan tingene gror med raketfart, og ruderne dækkes af kraftigt grønt.

Jeg har selvfølgelig købt mig "Politikens bog om Drivhuse", og læst og studeret, men ærligt talt, så kan jeg da ikke huse halvdelen af alt jeg har læst; denne sæson må være en slags prøve, jeg skal finde ud af, hvor lidt og hvor meget, hvor tæt og hvor højt, beskæring eller ej, der er meget at lære...
Agurkeplanterne er gået helt amok, de gror fuldstændig uhæmmet, og der er agurker klar til at plukke hver eneste dag.
Jeg har ikke fået dem beskåret, som bogen foreskrev, men de trives og gi'r masser af agurker, så jeg lader dem bare være, men næste år må jeg hellere gøre det rigtigt, så de lange skud ikke ligger hen over kryderurterne!

Der er gået en enkelt tomatplante til, en gul cherry; men hva' pokker, de 6 andre planter skal nok forsyne os med det, vi kan sætte til livs.
Næste år vil jeg længere omkring for at finde flere sorter, vil gerne ha' nogle tigerstibede og nogle af de meget lange italienske...

Der er en enkelt klase druer på vinen, der lige er blevet skåret tilbage til 150 cm., det stod der i bogen at man skulle den første sommer, og da jeg gerne vil ha' en stor og kraftig vin som skygge for de andre planter, så må jeg hellere følge "opskriften".

Der står, at vinen vil være udviklet efter ca. 6 år, og sammen med det moreltræ vi har sat ved drivhuset, der håber jeg, at der vil være skygge nok, for de grønne skyggegardiner, de kommer ikke ind i min have, og skyggepasta, ja det skygge jo hele tiden, så lige nu flytter jeg rundt på et hvidt stort lagen.
Egentlig ser det flot ud med det hvide duvende stof, men det er en kende besværligt...

Basilikum, citronverbena, rosmarin, forskellige mynter og duftgeranier krydrer luften helt fantastisk, jeg elsker at stryge hænderne igennem dem, og så tage en dyb indånding; jeg plukker flittigt af dem, ingen madlavning uden en urt fra have og drivhus!
Lige nu blomstre den ene mynte med de sødeste violette blomster, der sidder som en hel krans rundt om stænglerne...
Jeg gav den svimlende sum af 1000.- kr. for drivhuset, det er nogle af de bedste penge jeg længe har brugt...

DESIGNER-VAND...

Nu har jeg altså skyllet den flaske Malene Birger-vand ned, og jeg er hverken blevet bedre klædt, mere hip eller modelagtig tynd!

Sophie kommer ind imellem hjem med lidt godt til mor, lækre håndklæder, lækre "klude" og forleden dag var det så en nydelig flaske vand, bevares etiketten er da cool, men vandet, det var bare vand...

07 juli 2006

MIN VOKSNE PIGE...

Jeg ville ønske, at de kunne se hende nu, alle de, der hviskede bag min ryg og luftede deres fordomme om unge enlig mødre, alle de, der slog klik med tungen og rystede på deres hoveder over Anne, den vilde tøs, der nu trillede afsted med barnevogn.
Ja, bevares, den lille var da yndig og Anne klarede det indtil videre også ganske godt, men hvordan ville det mon gå, når den unge mor nu skulle til at få en hverdag til at fungere, opdrage barnet og sørge ordentlig for hende...

Jeg var ung, jeg var enlig og jeg var faktisk også uden uddannelse, meget bange for ikke at være en god nok mor, og meget bange for, at de, der hviskede, måske alligevel vidste bedre end jeg.
I min angst for ikke at slå til, kom jeg til at "overgøre" mange ting, jeg strøg ALT hendes tøj, også underhylerne, jeg badede hende HVER dag, lavede alt hendes mad fra bunden, ikke noget halvfabrikata her...

Anna Wahlgren blev min guru, og hendes "De kære børn" var altid inden for rækkevidde, jeg "forhørte" min mormor og farmor, afkrævede dem nærmest videnskabeligt belæg for deres meninger, jeg var medlem af "Forældre og fødsel", jeg ville vide alt hvad der var værd at vide, og så lige lidt mere!


Jeg var så usikker og følte omverdenens negative forventninger som så stort et pres, at der gik længe, rigtigt længe, før jeg begyndte at lytte til mit hjerte og min intuition; jeg turde simpelthen ikke, var bange for, at det jeg gjorde, ikke var rigtigt, og at det ville få Sophie til at blive et "mislykket" barn.
Sophie er strengere opdraget, end de to hun senere blev storesøster til, og der er ting, jeg ville ønske, at jeg havde taget noget mere afslappet, jeg var ind imellem alt for skrap og firkantet.

Det er nok ikke altid været lige let at være første barn, ikke for mit og sikkert heller ikke for
mange andres, man skal finde sin måde at være forældre på, og meget af det man er skråsikker på, mens barnet endnu lå trygt i maven, det fungerer måske ikke lige, når barnet med sin egen vilje og personlighed folder sig ud...

Vi klarede det sammen, Sophie og jeg, på trods af alt, mere end hæderligt synes jeg endda; min rolle som opdrager er spillet til ende, jeg er stadigvæk omsorgsgiver og forhåbentlig bare en lille bitte smule rollemodel, men jeg står på sidelinien nu som iagttager, og skal se, om det jeg troede på, så gjorde hende til det menneske, jeg håbede på?!

Jeg vil på ingen måde ta' æren for det smukke menneske Sophie er, hun er født med en høj social intelligens og et kæmpe omsorgsfuldt hjerte, men jeg tror nu alligevel på, at jeg kan tillade mig at sige, at jeg gjorde "gimpernes" hårde ord til skamme...

06 juli 2006

KAFFESELSKAB...

Sophie havde droppet boller i karry, der ellers har været serveret til mange af hendes fødselsdage, og i steder ønsket sig et aften-kaffe-selskab med hjemmebagte kager.
Fødselsdagsbarnet havde såmænd bare ønsket noget med vandbakkelser og jordbær, men det blev opgraderet af Fru Mor, der straks øjnede chancen for at få lov til at bage igennem, og det gjorde hun så...

Minipavlova'er , bagt med en anelse rosenvand, og så fyldt med blødt flødeskum og danske jordbær...Hyldeblomstkage med tyk glasur og kirsebær; opskriften er fra et Femina fra sidste sommer, Jane kender den også...
Vandbakkelser, som ønsket, men med iskold vanilleis og hed chokoladesauce...
Vi har haft en dejlig aften på terrassen, med lige så skønt et sommervejr, som der var den lørdag for 21 år siden, og jeg fornemmer, at Sophie er glad og godt tilfreds med dagen.

Der var masser af gode gaver, digitalkamera, smykker, gavekort, lysestager, makeup, tøj og andet godt, men jeg ved, at det der glædede hende allermest, var hendes ret nye kærestes overraskelse i morges, hvor hun blev vækket i en regn af glimmer-konfetti, og ledt ind i en stue pyntet med flag, balloner og blomster.
Han steg lige et trin op på svigersøn-barometeret, og jeg ødsler ellers ikke med den slags forfremmelser, ganske få vil være gode nok til vores Sophie...

SÅÅÅ STOOOOR...

En hed sommermorgen, præcis som den i dag, for 21 år siden, meldte Sophie sin ankomst; 3 uger for tidligt og kun 3 1/2 time om at mose sig vej ud i verden.
Lille og fin var hun, 2800 gram og 48 cm, mild og god fra første dag...

Vi er stolte af vores pige, der nu ikke længere er lille, hun er en perle; stadig mild og god, omsorgfuld, betænksom, smilende, pligtopfyldende, sej, arbejdsom, blankpoleret, optimistisk, pisse-irriterende, grinende, spisende, drillende, rodende, flabet, smuk, hjælpsom, snu og lad, hun er vores, og præcis som hun skal være!!

Når hun i aften får smidt de sidste kunder ud, rettet bøjler af og låst butikken, så kommer hun hjem til os, hvor hun har inviteret gæster til fødselsdagsaftenskaffe, som mor skulle bage til...

05 juli 2006

BERUSENDE...

Når tusmørket sænker sig, breder der sig en fortryllende duft i vores have, en kæmpe-mæssig vild skovranke er på vej ind gennem beplantningen langs kanten af vores grund, den dufter helt ubeskriveligt.

Jeg har gået i haven den sidste times tid, nippet lidt ukrudt, flytte vanderen og nydt den lune sommeraften, igen og igen har jeg bare måtte ta' en dyb indånding for at dufte, om det nu virkelig kunne passe, at den skovranke duftede så skønt.
Det passede...


ALOHA...

Så blomstre næste rosenbed, store hoveder med mange bristefærdige knopper ved siden af, denne gang er det Aloha, der folder sin skønhed ud!

Nu er der blomster i 6 ud af 11 forskellige, resten står med masser af knopper, endda mit tyrkiske smuglergods har nået at få en enkelt knop...

BLOG...

Mens jeg har ligget og brunet på en strandstol de sidste par dage, har jeg bladret mig igennem en stak gamle ugeblade, og i et af dem, Alt for Damerne var det, var der en artikel om bloggere.
Der var generelle betragtninger omkring det at blogge, "eksperter" udtalte sig om, hvorfor man mon bloggede, der var oplysninger om, hvordan man kom i gang og hvilke overvejelser, man burde gøre sig og Marianne fortalte om hendes blog.

Det var en udemærket artikel, lidt letbenet måske, der er heller ikke plads til de helt store overvejelser og konklusioner på 1 1/2 glittet side, men jeg kom til at tænke mange tanker omkring min egen blog og brugen af denne...

Det er da rigtigt, at man skal overveje, hvad man vil bruge sin blog til, hvor offentlig man ønsker at være og hvilke detaljer man vil gå i omkring sit privatliv; design og udtryk bør også overvejes, links, kommentarfunktioner o.s.v. o.s.v.
Men er det mon ikke sådan, at rigtigt mange af os kaster os ud i det med åbent sind, de bedste intentioner og idéer, prøver os lidt frem og at bloggen så formes undervejs?
Vil mange af os, der blogger om løst og fast i hverdagen, mon ikke kunne bladre i arkiverne og finde et indlæg vi gerne ville være foruden, jeg tror det...

Nogen starter måske ud med kun at blogge om håndarbejde eller orkideer, men finder fornøjelse ved skriverier og udvider bloggens funktion.
Nogen lægger forsigtigt ud med få indlæg om måneden, for derefter at sætte indlæggenes antal op til flere om dagen, andre gør det den anden vej rundt.
Der er lige så mange udgaver og løsninger, som der er bloggere, vigtigst må vel også være, at man er glad og tilfreds med ens egen måde at gøre det på...

For noget tid siden var der en heftig debat i blogland om tøze-bloggere, husmoderbloggere, selv-iscenesættere og jeg-skal-gi'-dig-skal-jeg!
Det var en debat, der mindede om en skyttegravskrig, og jeg var dybt rystet over det skyts folk tog i brug. Det føg med beskyldninger og hårde ord, og der var en hård og grim tone mellem ellers fornuftige kvinder...

Jeg vil ha' lov til at skrive om det, der optager mig og som fylder mine dage, børn, have, job, familie, stegen og brasen, ferieplaner, bøger, musik, kæledyr, drivhus, strikketøj, ja listen er lang.
Bloggen er min, og man skal være velkommen, også meget velkommen til at kommentere, det er allerdejligst, når nogen giver sig tid til det, og man behøver såmænd slet ikke være enig med mig, jeg elsker meningsudvekslinger, så længe de er anstændige!

Jeg tog mange tilløb, før jeg rigtigt kom i gang med at blogge, men hold da op, hvor er jeg blevet glad for det, og i slipper ikke af med mig og mine strøtanker forløbigt....

ÅHHH, BARE EN DAG MERE, MOR...

Trusler om forsvindingsnumre, "aldrig-mere-snakke-med-dig-dumme" og andet udspekuleret hjalp ikke, vi måtte hjem...

Det var første, men nok ikke sidste gang, at "campinglivet" fik besøg af os, vi har haft et par skønne dage! Pigerne var slet ikke helt tilfredse med at skulle hjem, men jeg skal arbejde resten af ugen, og de har selv en aftale med deres farmor om nogle overnatninger.

Sol, pool, hyggeligt selskab, bøger, hoppepude, koldskål og danske jordbær, er der noget at sige til, at de gerne ville ha' haft mere?!

Nu vil jeg ile hen og passe nogle børn, det bliver vist til en tur i friluftsbadet...

02 juli 2006

VI PRØVER...

Fri-ikke fri, der har været/er kludder i min ferie denne sommer, men nu har jeg "fedtet" mig til to dage, og pigerne og jeg skal prøve noget, vi aldrig nogensiden har prøvet før, campingliv...

En kollega ligger på camping i Ry med sine 2 piger, vi smider lidt i et par tasker og kører derud, der er pøl, sol, hoppepuder og ishus, hva' mere har man brug for, når man er 10 og 11??
Jeg kan branke i solen, sludre, læse og strikke, og allermest: godte mig over, at jeg fik 2 ekstra feriedage!

Camping, here we come...

SKYGGE...

Når ens have kun er 3 år gammel, står det sløjt til med store skyggefulde træer, og på dage som denne, hvor den danske sommer viser sig fra sin allerbedste side, der kan det være rart med en halv time i skyggen, selv for en sol-elsker som jeg...

Vi har købt 2 store hvide sejl, meget passende til et hus, der i byen går under (øge)navnet "Færgen"; sejlene skal gi' os et svalt sted på terrassen, nu er det første sat op, kun midlertidigt, for vi har ikke den rette stang eller ordentlige barduner, men vi må bare prøve!!

Bommert:
Vi har monteret det, der skal sidde på nordsiden for at fange duggen i de lyse nætter, vi skulle selvfølgelig ha' monteret det, der skal sidde på syd-øst delen af terrassen, for der steger det virkelig!
Men i morgen er der atter en dag, endda en dag med åbne byggemarkeder, der vel kan levere stænger og bardun-tingester...

Jeg er klar til at gi' det afslappede liv en chance, der er skygge, der er bløde hynder, der er en havebog og "Tre sider af samme sag", der er iskaffe, jeg prøver sgu, i alle tilfælde i 20 min., på æresord...

01 juli 2006

VI HAR LEJRBÅL HER...

Pigerne har weekendgæster, Emma og Kasper, deres bedste venner gennem nærmest alle deres leveår, og her råhygges!

De sidder omkring et lille bål og ordner verdenssituationen, mens den ene "slibberslabber", ristet marshmellow med chokolade og kiks, efter den anden gumles, der rodes i gløderne med pinde og der fortælles historier fra de varme lande.
De glemmer, at jeg sidder lige bag dem på terrassen, og den får ikke for lidt, jeg kan i alle tilfælde høre, at der lægges betydeligt til mange af indlæggene...
Om lidt kryber de til køjs i pigernes skur, der er slæbt oceaner af madrasser, vattæpper, sengetøj, diverse lygter og lamper derned, hvis ikke en sommernat som denne skulle bruges til overnatning dernede, så blev det vist aldrig til noget.

Vi har aftalt, at de sender en sms, hvis det bliver for uhyggeligt, fagre nye verden, men jeg er næsten sikker på, at der ikke kommer nogle beskedder overhovedet, dagen har været lang og aktiv, de kommer til at sove den skønneste søvn i hinandens trygge selskab...

HYLD IGEN...

Vi har en hyldetradition her i juni, og den første del er klaret her til morgen.
Der er plukket hyldeskærme med morgendug på, de er lagt i lag med sukker og citronskiver, og skal nu bare trække nogle dage, før saften kan hældes på flasker.
Første glas drikkes på torsdag...Traditionen fik dog et lille twist, mor plukkede mens prinsesserne sov skønhedssøvn, de holder for alvor ferie og gik først til køjs ved midnatstid...

SÅ STOPPER FESTEN...

Kl.06.00 skriger en skinger Dolph-stemme "RØVHULSALARM" ind i hovedet på mig, jeg springer op, fuldstændig rundt på gulvet, og der går lige nogle sekunder før jeg fatter, at det er Torbens nye "vækkeur"!

Han og pigerne morer sig med at downloade og sende forskellige ringetoner til hinandens mobiltelefoner, og denne her var åbenbart så ustyrlig morsom, at man måtte vækkes med den...


Torben har verdens bedste sovehjerte, og hører ikke det psykopatiske brøl, ikke før jeg får møvet mobilen ind mellem hans øre og hovedpude, så kommer der da en enkelt let sitren i øjenlåget!
Da Dolph har brølet 4 gange med 9 minutters mellemrum, overtager jeg brøleriet, og så kommer Herren op.

Et er ganske sikkert, den ringetone har lydt for sidste gang i vores soveværelse....

BLOGROLL...

Jeg bruger hver dag en del tid på at ajourføre mig rundt i blogland, der er mange steder jeg trofast følger, siderne her til højre er kun et ganske lille udpluk.
Det griber om sig, jeg opdager nye blogs, følger kommentarer rundt omkring og lander langt hjemmefra, det er spændende men også meget tidskrævende...

Det ender med, at jeg bliver nødt til at sætte det i system, måske på samme måde, som jeg engang var med til at lave lister sammen med en ung mand, der havde Downs Syndrom.
Han kunne bruge timevis foran fjernsynet hver eneste dag, satte den ene gamle danske film efter den anden på videoen, var ikke til at rive væk derfra, det skulle da lige være hvis nogen hviskede IS, og han blev efterhånden temmelig stresset, hvis han ikke fik set de film, han havde forestillet sig at skulle nå den aften.

Så vi lavede et skema, film hver anden aften, og han bestemt selv, at han ville se de samme film den samme ugedag i én måned, så "Vagabonderne på Bakkegården" kunne ses om mandagen, og KUN om mandagen, "Far til fire for fuld musik" om onsdagen, og fredag var det så "De røde heste" der var på programmet.
Næste måned røg der nogle andre på hitlisten, og den blev fulgt slavisk...

Jeg må udtænke en snedig plan, for jeg vil jo så gerne læse om nye børn hos Malle og Anne, se smukke billeder hos Sofie, besøge Therese og Julie i Kbh. og drage over Atlanten til Ulla.
Og så alle de andre selvfølgelig!!

Jeg skal jo også ha' tid til at passe min egen blog!
Nå ja, og mine børn, min hund, min mand, mit strikketøj og alt det andet gode...