ENDNU EN HJEMMEDAG...

Jeg var lidt for frisk i går, drog afsted på job, selvom jeg egentlig godt vidste, at jeg ikke var rask, og måtte da også traske hjem igen efter bare et par lektioner.
Det er dumt, sådan noget, jeg skulle bare være blevet hvor jeg var, i sofaen under dynen, for rask det er jeg ikke endnu, og i dag vil jeg kun stikke snuden ud for at tømme postkassen og tænde lygterne på terrassen...

Det giver mig en snert af stress at ligge her, for i morgen skal Amanda holde Halloween-tamtam sammen med 2 klassekammerater, og der skal lige ordnes en ting eller 2, inden vi er klar til det!

Det er ellers en dejlig tradition, som pigerne selv kom og bad om lov til at sætte i gang for deres klasse, allerede da de gik i 1.; de havde mange idéer og ønsker, og gik vældigt op i foreberedelserne, der blevet tegnet, klippet, pyntet og lavet ulækre konkurrencer, og aftenen var en vældig succes.
Og året efter sagde vi da ja igen, og så var der ingen vej tilbage, nu var det en tradition, mente pigerne, og dem kan man ikke bare sådan lave om på, så det lader vi være med...

Det er nu også hyggeligt for os voksne, vi får gode snakke, og alt det praktiske kører efterhånden på rutinen, vi har hver især vores små ansvarsområder, og det har vi det fint med, vi behøver ikke alle at opfinde en hel masse nyt, gentagelser er accepterede!
Vi er så heldig, at en af pigerne bor i et stort bofællesskab, og det er i deres spiserum vi holder festen, der er alt tænkeligt udstyr til bespisning og madlavning og dejlig udenomsplads til uhyggelige mørke-leg i den ruskende oktober-aften.

Jeg står for maden, og der er ikke den ulækre ting, vi ikke har serveret, eller rettere, der er ikke det vamle navn, vi ikke har fundet på, til noget helt almindeligt mad. Jeg satser på, at ha' fundet på noget til i morgen kl.18, lige nu er hovedet tomt for idéer og fuldt af snot...

Mens jeg ligger på sofaneseren og finsover lidt, vil jeg ligge og glæde mig og forestille mig, for på onsdag skal jeg til Ålborg og være sammen med Ella og Liselotte, ja og også Ella store dejlige datter, der var med her for at hente Malou.

Jeg glæder mig, meget endda, der er lagt i kakkelovnen til hygge og pjat, alvorssnak og nærvær; der er meget lyd i mig, masser i Ella, og jeg har en fornemmelse af, at der også kan flyde en lind strøm af ord ud af Liselottes mund, vi får travlt.
Jeg skal afsted for at fylde hjertet, sindet og maven med gode fornemmelser, jeg er sikker på, at der bliver top på.

Og kommer vi så "tilfældigvis" forbi Designværkstedet, så smutter jeg da nok lige indenfor, ja Ella skal jo købe garn, og det kan jeg da godt vente på!

Lige nu venter jeg bare allermest på at blive frisk...