Jubi fordi vi havde den hyggeligste aften, jubi fordi jeg fandt en lige-netop-mig-cardi i et Rowan og rigtigt meget jubi fordi Maiken lige havde et bundt garn, der skulle med mig hjem!!
3 børnefri kvinder, kaffe & te, boller & kage, frugt og cola, 1/2 meter strikkemagasiner og mange små poser med garn, rigtig rigtig god cocktail til at forsøde en iskold og blæsende torsdag aften med...
Timerne fløj afsted, og havde det ikke været for madpakkesmøring og arbejdsdag i morgen, så havde vi sikkert siddet i Maikens stue endnu!!
Maiken havde lige strikket et Misty Garden fra Scarf Style, det var så super flot, selv med 15 cm. mønster med vrangen på ret siden ;-)), smukt changerende Uru-garn i brunt-turkis-lilla med små "klumper"; Maiken havde da lige et par ekstra bundet på lager, så nu ved jeg godt hvad ugens 3. udvalgte skal være...
Farverne på billedet yder slet ikke garnet retfærdighed, der skal vist tages et bedre!
Om det bliver Misty er jeg ikke sikker på, men noget til rundt om halsen skal det være!!
Jeg bladrede så meget i magasiner, at jeg ikke nåede at blive helt færdig med det sidste ærme på Uglerne, men pyt, det er bare 10 små omgange, der mangler, det kan nåes inden sengetid; under gennemkigningen forelskede jeg mig i Kim Hargreaves' Moonlight, i morgen skal skufferne kigges igennem efter egnet garn, og er det der ikke, så skal det indkøbes, for den skal strikkes NU...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Skægt - Moonlight har jeg også spottet - den er noget særligt. Glæder mig til at se din udgave.
Og sikke en aften - sådan en kan man leve længe på!
KH Britt
Det uru-garn har jeg kigget på længe - overvejer en clapotis. Er det ligeså lækkert som det ser ud? Moonlight ser også lækker ud, hun er nu dygtig hende Kim. Glæder mig til at se din udgave :o)
Kh. Helle
Moonlight var i et af Maikens Rowan blade, husker ikke nummeret, men det checker jeg da lige, når jeg kommer hjem fra job...
Urugarnet er vildt lækkert, og da jeg alligevel skal ha' en bestilling afsted for nogle af byens damer, så tror jeg altså, at der skal nogle bundter med hjem til mig selv, nok til endnu en cardigan :-))
Strikkeaftener med søde kvinder, dem vil vi ha' nogle flere af!!
Så er Misty Garden igen færdig og denne gang med al ret-mønster på retsiden på behørig vis ;0)Et tørklæde jeg bliver super glad for. Spændt på at se, hvad dig og Susanne får ud af jeres nøgle.
Kh Maiken
Send en kommentar