TOUR DE TÅLMOD...

Så skulle det prøves, cykeltur med Nugga!
Måske er det i overkanten at kalde det en tur, men så lidt rundt i kvarteret da! Hendes knap udvoksede krop tåler ikke for mange strabadser, og efter sidste års ulykkeshistorie med Molly, er vi pænt hysteriske med hendes hofter.
Men i dag måtte være dagen, og det gik såmænd ganske fornuftigt, ingen krumspring med styrt til følge!

Vores gamle Olivia, der var en lille fox-blanding, cyklede jeg tit med, vi nød begge at få vind i håret, og ind imellem kunne jeg godt erstatte en længere gåtur med en kort cykeltur, børnene var små dengang, og jeg havde ikke så meget tid til laaaaange traveture.
Olivia kiggede kun ligefrem, når vi cyklede, og lod sig ikke forstyrre af andre hunde, biler eller katte for den sags skyld; jeg vil sige, at det varer nok en tid inden Nugga når dertil...

Jeg prøvede at holde linen stram, men pippende fugle i en voliere, en brummende lastbil og et råbende barn var alt sammen noget, der gav små tics omkring hendes øjne.
Jeg var tålmodig og roste meget, overdrevet meget, endda med den der hunde-rose-stemme, som giver mig knopper!
"Dyyyygtig hund, det er så flot Nugga, dygtig!!" og så helt op i de høje toner, iark, men det virker, hendes ører rejser sig straks og halen holder højt...

Vi rundede posthuset, skulle sende en pakke med pigernes vinteranorakker, som jeg har solgt på Trendsales, dejligt at vide, at de til vinter kommer til at lune nogle raske drenge i fuld galop!
Jeg har solgt, og ikke mindst købt, en del på Trendsales, og har endda fået Torben overbevist om, at der kan gøres gode handler, han snuppede 3 par Diesel-jeans i løbet af et par dage, da han først fik smag for det.
Det kan anbefales, der er meget godt at finde til en rigtig fornuftig pris!

Med retur fra posthuset havde jeg en ny mobiltelefon; min var ved at være meget slidt, og i Tyrkiet kom der af uforklarlige årsager en våd lakrids til at sidde fast oppe i ladehullerne, og så var det godnat med den.
Torben elsker alt elektronisk, så al installation og opsætning det overlader jeg trygt til ham, men jeg vil da glæde mig til at tage den i brug...

BILLEDPROBLEMER...

Bras!!!
Nu kan jeg ikke oploade billeder på Blogger igen, det er da for irriterende!!
Jeg må snart hellere finde roen til at lade Torben forklare mig nærmere om en "rigtig" hjemmeside, domænet har han sørget for, og programmet til at bruge er også købt, så det er egentlig bare mig han venter på....

EN LANG, MEN GOD DAG...

Aftensolen kaster sine sidste stråler ned på en lille skov øst for vores hus, for første gang i dag sidder jeg ned med ro i kroppen, det har været en lang dag.
Torben fylder 38 i morgen, men har ikke tid til gæster, for der skal spilles fodboldkamp, og jeg skal da faktisk også afsted med 4 støttebørn til svømning, så derfor var der inviteret til fødselsdagsbrunch for familie og venner i dag...

Jeg var oppe kl.7, og så på sådan en højhellig 2.pinsedag!
Der skulle gang i birkes, landbrød, pandekager af de amerikanske, bacon, pølser og scrambled eggs og alt hvad der ellers hører til, mand og børn sov skønhedssøvn, så jeg kunne gå i fred og hygge mig med produktionen.
Senere på dagen kom andre venner til, og blev trakteret med rabarberkage og aftensmad, der efter fødselsdagsbarnets ønske var "kyllinger på dåse".

Hyggesnak, venindesludder, mandehørm og børneskrål, der har været det hele, og det har været en af den slags dage, der bare er fløjet afsted!
En god dag, uden tvivl, jeg har nydt hvert minut, men der har ikke været plads til Anne-tid, ikke tid ved computeren og ingen tid til strikkettøjet, godt at der er en ny dag at ta' hul på om ikke så mange timer...

AFTENENS UNDERHOLDNING...

Jeg er rigtig glad for, at det blev dejligt vejr i dag; ikke bare fordi det er dejligt at gå ude i solen, men endnu mere fordi, at pigerne og jeg i aften skal til Thorning og se "Folk og røvere i Kardemommeby".
Vi glæder os...

HVIDT...

Der er hvidt på tørresnoren, hvide "stedmødre", hvide syrener og hvide mikroskopiske blomster i duftgeranierne, der er hvidt alle vegne og jeg elsker det!









Men om den nyplantede klematis Snowball Queen er hvid, som skiltet siger og sorten burde være, det tvivler jeg måske en anelse på....Tak for alle jeres søde mails og kommentarer her på bloggen omk. afslaget i fredags, det varmede!
Jeg er mere irriteret end ked, men som timerne går lettere irrittationen og citronmunden slappes; jeg er ikke god til at gå på listefødder og har nu en fornemmelse af, at det havde været nødvendigt i den gruppe, så det er nok godt nok, at det ikke blev mig, men stoltheden, i ved...

IKKE MERE SOL TAK...

I alle tilfælde ikke før jeg får bestilt nye solbriller!!
Nugga har lige "onduleret" mine solbriller, så endda lige i dag, hvor solen faktisk skinner, den bandit...

Hun er ekspert i at lyne tasker op, og har denne gang lynet min skuldertaske op, fisket brilleetui'et ud og gnavet lukkeanordningen over; gad vide om hun prøvede brillerne, og fandt dem uklædelige, siden hun besluttede sig for den fuldstændige ødelæggelse??

Jeg er blind som en muldvarp, og efter et par heftige omgange hornhindebetændelse bruger jeg ikke linser mere, men briller, og altså også solbriller med styrke.
Jeg kan ikke undvære solbriller, stærk sol i øjnene er bedste optænding under migrænen, så jeg må afsted og ha' nogle andre, sur udskrivning...

SVINDEL OG HUMBUG...

I slutningen af vores ferie havde vi problemer med vores Mastercard, tænkte ikke videre over det, svingede bare et Visa i stedet.
Nu ved vi, hvorfor vi ikke kunne få Master-skidtet til at virke, det var blokeret!!

Ikke fordi vi havde brugt for mange penge, men fordi andre havde brugt vores penge....

Vi har fået brev om, at kortet er midlertidgt spærret p.g.a. transaktioner, der åbenbart (og heldigvis) har været lidt uden for nummer.
Ved nærmere gennemgang af kortets bevægelser og samtaler med Master ved vi nu, at der er basis for en stor fest i Rumænien, de har da i alle tilfælde hævet penge nok til at holde liv i en mindre østeuropæisk by i en måned eller to!!

Torben er ved at drive sig selv, og nok også lidt konen, til vanvid med spekulationer over, hvor det gik galt.
Hvor i Tyrkiet var kortet så længe ude af syne, at det har været muligt at kopierer alle oplysninger, var det på tanken, den lille lækre restaurant eller det store tysker-hotel???
Det er irriterende at tænke på, at én af dem, der har taget imod kortet med et imødekommende smil og en venlig bemærkning, så lige har klaret at ta' røven på os, det er ikke rart at blive snydt!!

Faktisk er det også hævet penge et sted i Transsylvanien, så måske gi'r Dracula en Bloody Mary...

FUCKING MØG-PIS-LORT...

Ja, undskyld mig, men jeg er edderspændt rasende forsmået hak-i-stoltheden sur-agtig, er lige blevet ringet op, og fik serveret en træls én:
"Ja, Anne, jeg ringer for at fortælle dig, at vi har valgt at ansætte den anden, vi droppede anden samtale-runde, for nu måtte vi hellere ta' en beslutning!"
Bla-bla-bla, snakken frem og tilbage om fordele og ulemper, hvad der gjorde udfaldet o.s.v., bla-bla-bla....

Ham, som jeg jo håbede på skulle være min nye chef, er en psykolog, som jeg kender ret godt igennem samarbejde omk. en vanskelig familie, og vores kendskab til hinanden, fik ham nok til at åbne posen lidt mere, end godt var, for egentlig kom han til at udlevere nogle af sine medarbejdere en smule, men jeg ved, at han gjorde det for at glatte lidt ud og for at gi' mig lidt opbakning.
Han forklarede, at der var lidt problemer i gruppen af pædagoger, og at de altså var lidt følsomme, så de var nervøse for, om der nu kom en "brølabe" ind i samarbejdet, en for selvsikker én, der ville gøre dem mere usikre.

Den tygger jeg så lidt på, og bruger den lige til at stive mig selv af, for jow, hellere brølabe, end i et med tapetet, og nu vil jeg lige gå mig en tudetur med hunden, jeg hader at blive nummer 2...

HUNDEHAMRENDEKOLDT...

2.juni, jeg burde ha' bare ben og sidde med snuden op mod solen, men næh-nej, jeg har tændt op i brændeovnen og pønser på varm cacao og sofahygge!
Tre fridage med temperaturer på omk. 15 grader, det kunne ha' være bedre...

PÅ PINEBÆNKEN...

37 ansøgninger var der kommet, 7 var valgt ud til samtale, og nu er vi så 2 tilbage.
2, der skal til samtale engang i næste uge, præcis hvornår får vi besked om senere i dag!

I går blev min nuværende, og også en af mine tidligere chefer, ringet op af min måske (forhåbentlig) kommende chef, der havde udbedt sig deres syn på mine faglige og menneskelige kvalifikationer.
De siger, at de har givet mig deres bedste anbefalinger; min nuværende chef dog under lettere protest, da han er temmelig træt af, at jeg vil rejse...

Jeg ved, at den næste samtale bliver noget kortere, end de 45 min., der var sat af i sidste uge, det bliver en samtale, der kommer til at tage udgangspunkt i nogle konkrete spørgsmål, som er formuleret på forhånd, er det mon fiktive cases, eller??

Jeg er ved at gå til, føler mig ærlig talt lidt presset, for selv om jeg ved, at jeg bare skal være mig selv, stå ved den og det jeg er, så kan jeg da ikke lade være med at tænke på, hvad det er de helst vil se?
Hvad det er de synes, de mangler i deres personalgruppe, er det noget jeg har, eller skal jeg "opfinde" en ny Anne?!
Det ved jeg godt, at jeg ikke skal, men alligevel...

At der må et jobskifte til, det er jeg slet ikke i tvivl om længere, slet ikke efter en uges ferie med anti-hovedpine, og så en lammende hovedpine i går, hvor jeg måtte tilbringe det meste af eftermiddagen bag nedrullede gardiner, det holder ikke!
Jeg er klar til nye udfordringer, nye konstellationer og nye mål, og bliver det ikke i denne omgang, ja så ved jeg, at de søger skolepædagoger på en døgninstitution ca. 30 km.herfra...

JUNI...

Det er blevet sommer, i alle tilfælde på kalenderen, og syrenerne dufter i krat og haver.
Jeg elsker dem, syrenerne, drømte længe om at stå brud i juni, bare for at kunne få en buket bundet af alle nuancer af lilla...

Vi er ved at være landet igen, kufferterne er pakket ud, vasketøjsbunkerne svundet, dog ikke elimineret, og der har været et leben af legekammerater, der havde glædet sig til at se pigerne igen.
Vi er energifyldte og glade efter en dejlig uge sammen, det har været godt for os to voksne, og også godt for pigerne at ha' deres far indenfor rækkevidde.

Forsommer i Danmark giver duftende syrener, forsommer i Tyrkiet giver svumlende Hibiscus, jeg er ikke så vild med dem, men bliver nu alligevel altid en smule imponeret, når jeg møder "potteplante-planter" i stor udgave, dette træ mødte jeg ved fortovskanten i Alanya i tirsdags...

SOUVENIERS OG SMUGLERGODS...

I december købte jeg mig et par stjerner, den ene med hjælp fra Britta, den anden på julegaveraid med Susanne, forleden dag købte jeg mig endnu en, denne gang i en aldeles afskyelig souveniershop nær bazaren i Alanya.
Ikke ret tyrkisk, men lige præcis en ting, der måtte med hjem i kufferten, nu ærger det mig bare en smule, at der er så længe til jul....

Jeg smuglede måske også i går, ikke sprut eller cigaretter, men noget til haven!
Jeg var i forgårs et smut på en tyrkisk planteskole, købte en rosenplante med store hvide velduftende roser og en sart rosa, nærmest hvid, pelargonie...

I går morges klippede jeg dem ned til nærmest ingenting, rystede jorden af dem og vaskede bagefter rødderne, så de bare var hvide og sprøde; jeg pakkede dem i aviser, som jeg måtte støve rundt efter i kvarteret og til sidst fik forærende i købmandens baglokale, det hele blev gjort vådt, og blev derefter svøbt i plastic og våde håndklæder.

Nu er begge plantet og står og akklimatiserer i drivhuset, de har bare at holde ud og ved, det ville være så hyggeligt at se dem blomstre senere på sommeren!

Jeg er glad for, at de kom med igennem tolden, både fordi jeg kan glædes over dem, men nok allermest fordi stakkels Laura slap for den "pinlighed" det havde været, hvis moderen var blevet snuppet...

VÆRD AT VENTE PÅ...

I dag havde han det med hjem, uret som han gav mig i fødselsdagsgave!
Tempoet, det er blevet leveret i, kan man, vel uden at fornærme nogen, kalde sneglefart, men nu er det her, og efter en smule justering hænger det nu på håndleddet, og der vil det blive i laaaaaang tid.
Det kan holde til det hele, stød, vand og knubs, en nødvendighed når det er en Brutalis som jeg, der har det på!

I'm loving it....

TURKISH DELIGHT...

Hjemme igen, og hovedkulds på arbejde, ved nærmest ikke hvad der er op eller ned!
Vi har haft en vidunderlig ferie, både store og små, sol sol og sol, brune kroppe og batterier, der nu er fuldt opladede....

FERIENS GYSER:
Bliver 20 timer efter ankomst ringet op fra "instituttet", hvor jeg har været til samtale, de kan ikke beslutte sig, det bliver mig eller én anden, og vi må nok til en samtale mere begge to!
Der havde været en del snakken frem og tilbage om, hvem af os, der passede bedst ind i den eksisterende gruppe; fagligt var vi lige kvalificerede, så det var det mere personlige, der ville blive tungen på vægtskålen.
Yrk....
Det giver koldsved, synes jeg, ville nu hellere "fældes" på manglende efteruddannelse eller sådan, men jeg vil da være mig, så godt som det nu er muligt under den form for pres, og så må jeg tage den derfra!

FERIENS GRINER:
Jeg får mig en lille morfar på værelset, hører puslen ved døren, og er sikker på, at det er Torben, der vil forstyrre min stille-alene-migselv-tid!
Jeg skynder mig op bag ved døren, klar til at springe brølende frem, når han træder ind.
Døren åbnes, og i et kort sekund tænker jeg, at nu er han da helt ude i hampen, sådan at trække sine blomstrede lange badeshorts op over hovedet!
Ups...
Der er IKKE Torben i forklædning, men en sød lille mama-türk, der vil gøre rent, og da jeg jo ikke kan blive stående der bag døren, så træder jeg frem.
Dog uden brøl, men alligevel hopper den meget søde dame nærmest op i favnen op sin kollega af skræk, dette får selvfølgelig den anden til at sætte i jordens højrste vræl, og så vræler den første også.
Og mig, ja jeg er lidt mere end bare almindelig rød i hovedet!

Jeg vender tilbage, når de 25 kg. vasketøj er sorteret og første maskine snurrende, der vil være billeder af smuglergods og gode souveniers...

READY - SET - GO...

3 feminine kufferter fyldt til randen ? Ja!
1 slunken kuffert med maskulint indhold? Selvfølgelig!
Nyt strikketøj ? Klart!
2 forventningsfulde piger på henholdsvis 10 og 11 ? Jep!
1 uge i hinandens gode selskab ? Tiltrængt!
Lidt dårlig samvittighed over at efterlade Sophie hjemme ? Kun en smule!

Vi er topklar til afgang, og hvor er det så bare endnu mere dejligt at skulle afsted, når regnen siler og vinden rusker, og det gør den her i det midtjyske i dag.
Vi kan se frem til at stå ud af flyet i strålene sol og et par og tredive grader, det er fint med mig..

Men inden vi når dertil, skal jeg til samtale; jeg har været meget vågen i nat, svaret på endnu ikke stillede spørgsmål og tænkt i plusser og minusser.
Der har været mange ansøgere til jobbet, men jeg er klar og topmotiveret, det er et job, jeg længe har ventet på skulle blive slået op, så jeg vil gi' den alt, hva' den kan trække og så ellers bare håbe...

SVENSKE INDSLAG...

Jeg elsker Sverige, kötbullar, Lindgren, hjortron og Ikea!
Jeg elsker ordet "Trädgård", kan næsten se de mange fine svenske haver, der omgiver de smukke træhuse i Småland!

Så derfor er jeg da mere end glad for, at jeg nu endelig fandt den lille brune papirspose med tørre svenske valmuekapsler, som jeg samlede sidste år ved Ulriceham; de var afblomstrede, og jeg aner ikke hvor store de bliver eller hvilken farve de får, men det er ligemeget, nu bliver de smidt under et tyndt muldlag, og så har de bare at komme...
I går fik jeg også nogle aflæggere af svenske anemoner; Lene, som kom med dem, har formeret sine ved at brække de sprøde stængler i stykker og så bare grave dem ned hist og pist.
Jeg vil vente med længsel på næste forår, og så håbe på, at jeg kan plukke buketter, som den jeg fik af Lene for nogle uger siden...

2 x PYYYHHHHH...

Heldet tilsmiler os i dag, endda dobbelt-op!!

No.1
Sophie har bestået sin fagprøve i dag, hurra og tillykke til hende!

Hun afleverede den skriftelige del d.5. og skulle i dag klare den mundtlige del, og det gjorde hun, men ikke uden et par bump på vejen...
Jeg sårer hende ikke ved her at skrive, at alt dette eksamenshalløj har været en biting, et komma i hendes travle liv som næsten bestyrer, der er stadig 2 mdr. til hun er fuldblods, og hun har ikke gjort en pind ved hverken opgave eller fremlæggelse.
Det har været så svært at holde mund, jeg har været ved at eksplodere, jeg kan ikke snuppe "slendrian", og det har det bare været!

Men jeg kan jo samtidig godt se, at hun lægger fantastisk mange kræfter i butikken, møder tidligt og bliver sent for at sætte sig ind i alle de ting, hun nu har ansvaret for; hun er videre, tænker ikke mere på, at hun endnu kun er elev og har ret til tid til sine eksamener, hun er i gang med sit arbejdsliv.
Så jeg har blandet mig uden om, så godt som, men nu hvor det eksamen er klaret, der kan jeg godt mærke, hvor urolig jeg har været, tænk hvis hun ikke havde bestået.
Men det gjorde hun, fejret bliver hun ikke i dag, hun havde et leverandørbesøg i aften, og det er jo også først d.1.8. at hun sådan for alvor er færdig...


No.2
Jeg har søgt et spændende job og er kaldt til samtale 8.30 i morgen, YES!

Jeg håber selvfølgelig på at få jobbet, men er lige nu bare meget tilfreds med at være blandt de udvalgte, så langt så godt!!
Send en spytklat og en venlig tanke når morgendagen er i gang...

SELVBEDRAG...

Jeg bilder altid mig selv, og andre, ind, at jeg ikke går i kjole, jeg må erkende at det er en gradbøjet sandhed, for hvor hulen kommer disse skørter ellers fra??
Det må jo være nogen, jeg selv har købt, eller??
Det er jo heller ikke kjoler, men nederdele, så lidt rigtigt er det vel alligevel...

Jeg pakker, eller rettere, lægger frem på sengen, og prøver at begrænse mig, men indrømmet, "travel light" er ikke lige mig!
Jeg er usandsynlig dårlig til at pakke, vores tasker og kufferter er altid fyldt til bristepunktet, og 2/3 kommer ubrugt med hjem igen...

Pigerne griner af mig, men Laura ikke ret højt, for hun er lige sådan, forlader nærmest ikke hjemme uden en lille pose med skiftetøj, for hva' nu hvis?!
Hvis det blev varmere, eller måske koldere, eller hvis hun kom til at spilde, eller andre spildte på hende eller hva' ved jeg...

Jeg har checket vejrudsigt, og vi behøver i alle tilfælde ikke at medbringe lange bukser eller overtøj, der er over 30 grader og SOL!

UDEAKTIVITET...

Jeg burde egentlig være i gang med at kigge på lidt kufferter og sommertøj, der er jo ikke længe til afgang, men haven trækker altså mere.
Men hvor lang tid kan det også ta' at smide 7 par rene underhylere, badetøj og solcreme i en taske, der er over 30 gr. i Alanya, så vi behøver ikke meget tøj!

Jeg lader vaskemaskine og tørretumbler arbejde lidt endnu, og kaster mig i stedet ud i luften og regnbygerne, der står 45 lavendelplanter og venter på at blive sat, de skal blive til en køn og velduftende hæk op langs en del af vores indkørsel.
45 flotte planter for 300 kr. på Torvet i går, det er et kup, synes jeg...

Det vælter op med grønt i det hvide staude bed, vi lavede sidste sommer, jeg er forundret over, hvor stort alt er blevet på bare den ene sæson.
Der er riddersporer, forskellige storkenæb, drejeblomst, skabiose, hosta og meget andet, jeg glæder mig til det begynder at blomstre, det skulle gerne strække sig over 4 måneder...

CHOKOLADEHORN...

Man kan ha' mormor-arme, købe mormor-blade, lave mormor-salat med syrlig flødedressing, og her hos os bager vi mormor-horn.
Når jeg står og laver dem, så har jeg en indre film kørende, der ser nogenlunden sådan her ud:

Kvinde, mørk og slank, stormer gennem huset på høje hæle, taler med bestemt stemme på vej hen mod en lukket dør. "Harriet og Poul har ringet, de er i Strandhuse, kommer om 20 min., de kunne ærligt talt godt lige ha' ringet lidt tidligere, jeg har jo ikke en chance for at bage noget!!"

Klik-klik-klik, de høje hæle skrider irriteret hen over gulvet, en dør åbne og lukkes, lidt hårdt, kvinder fortsætter sin lille en-vejs-kommunikation med sin mand, der sidder og brummer bag avisen i rummet, hvor kvinden netop er kommet ind. Skabe åbnes og lukkes, bang, køleskabet checkes...

"Det må blive horn, jeg kan simpelthen ikke nå andet, skal jo også lige nå at glatte kaffedugen; kan du ikke lige sørge for at Anne får en klud i hovedet, og børst også lige hendes hår, Poul!"

Min mormor hadede uanmeldt besøg, eller besøg varslet i sidste øjeblik, for det gav hende ikke tid til at bage, stryge, rulle, pudse, polere, stege og brase, og det skulle helst til, når vi modtog gæster, så chokoladehornene var virkelig en feberredning, men dog en hjemmebagt en af slagsen.
Jeg har arvet meget fra min mormor, men heldigvis ikke hendes uvilje og stress over de uventede gæster, de kan bare komme, kan de, jo flere jo bedre.

Og det gjorde hun så idag, den aflyste kusine, der ikke lod sig skræmme af min uoplagthed, hun kom med sin søde mand og deres skønne unger, og vi har haft et par dejlige timer.
Og de fik da lige en omgang chokoladehorn til kaffen....

MORMORS PANIKHORN

16 STK.
250 G. MEL
2 TSK. SUKKER
1/4 TSK. SALT
1 1/2 TSK. BAGEPULVER
50 G. SMØR
1 1/4 DL. MÆLK

Smørret smuldres i melet, og resten af ingr. tilsættes.
Dejen æltes hurtigt sammen, og formes til to lige store bolde, der rulles flade.
Hver dejcirkel skæres i 8 lige store trekanter, der rulles om en bid god mørk chokolade.

Hornene pensles med sammenpisket æg, og drysses med rigeligt perlesukker.
Bages ved 200 gr. i 12-15 min.