
En af de film Amanda har elsket allerhøjest er Aristocats, den er set igen og igen, og så lige igen, alle replikker kunne hun uden ad, og hun gik ofte rundt og skrålede "
Hvem vil ikke gerne være kat, for en kat går ud på sjov hver eneste nat!".Lige i dag ville jeg da gerne være et behåret lille kattedyr, der kunne slænge sig i en solstråle, og ikke bekymre mig om andet, end hvornår madmor mon hældte den næste portion mad op...
Aja har krøllet sig sammen i stakken af ikke-sammenlagt rent tøj, måske kan hun mærke, at jeg ikke kommer til af lægge det sammen i dag, eller i det hele taget lave noget som helst andet, end at male!!

Jeg ved godt, at det bliver rigtigt skønt, når vi i aften kan rykke møblerne på plads og hænge billederne op igen, men lige nu er de 50 kvm. alrum billigt til leje; jeg vil hellere strikke og læse Isprinsessen, fed krimi af Camilla Läckberg, og så lade andre fægte med malerrulle og lakpensel!
Jeg må hellere komme i gang, dette bloggeri tenderer vist til at være en overspringshandling...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar