GARN OG GASTRONOMI

LUKKET OG SLUKKET...

2007-08-29T15:08:00.000+02:00

Så er det slut med Garn og Gas, jeg gider ikke mere, slut-prut-finale!!
Dette er det sidste indlæg her på bloggen...

Jeg er flyttet i egen bolig, og hvis du har lyst til at være med på en kigger, så kan jeg fremover findes lige her:

hverken FUGL eller FISK

Jeg er endnu ikke helt færdig med at pakke ud og sætte på plads, der mangler indlæg fra de sidste par uger, men nu er jeg altså der!

Ses vi...

TUNGE DAGE...

2007-08-28T14:43:00.000+02:00

Tidligere i år blev Lauras allerkæreste og tætteste venindes mor ramt af alvorlig sygdom, meget alvorlig og livtruende, men dog med en chance for helbredelse.

Længe så det ud som om, lægerne havde situationen og sygdommen under kontrol, vi håbede og bad alle, men hen over sommeren har der været tegn på, at sygdommen havde flere kræfter end videnskab og medicin, og for et par uger siden fik vi en trist trist opringning om, at der nu ikke var mere at gøre.

Vi græder, både udenpå og indeni, det er så hjerteskærende at være vidne til, at en pige på bare 12 år skal igennem oplevelser som disse.
Vi græder for hende, for den angst og sorg hun står midt i, for de ting hun aldrig kommer til at dele med sin mor, for den plet af ensomhed der kommer til at bo i hendes hjerte til evig tid.

Vi sørger for og med familien, der i disse dage må igennem nogle af de tungeste dage af deres liv sammen, et liv sammen der slutter før end nogen tør tænke på...

Vi rykker sammen om Lauras veninde, der bruger vores hjem som ventil og frirum, vi ved det hele og hun behøver ingen facade, vi snakker frit, når det behøves og lader også mange stunder være som de var engang, glade og lette og uden alt for meget alvor.

Jeg har selv været der, lige der hvor hun er nu, mistede først min morfar, der døde af kræft, og tre måneder senere min far, der omkom i en ulykke, det ved hun og det giver hende tryghed til at spørge om det, som hun tror jeg ved.
Hun er en fantastisk pige, stærk og meget tapper, i hendes øjne er der ro og erkendelse, og også tryghed, når hun kigger på Laura, det varmer mit hjerte...

Bedstevenindens familie har ønsket at vi skal være tæt på, og det ønsker vi også selv, for vores piger er uadskillelige, hinandens livsnerve, og Laura viser et mod og en styrke, som vi måske har fornemmet, men som først nu brænder igennem for alvor, hun er så sej, og så trofast.
Men når mørket sænker sig, og det er tid til dyner og nattesøvn, så krymper hun og skuldrene falder frem, hun skal ligge tæt og holdes om.

Mange tanker om længst passerede dage, om nutidige og fremtidige fylder mine tanker og mit hjerte, jeg gemmer mig bag travlhed og afmålt kommunikation, for indeni er jeg ved at gå i opløsning, jeg sørger for den familie, der i disse dage lider, for veninden hvis liv vil være forandret for evigt, men også for min egen lille Laura, der må forholde sig til noget så smertefuldt som tabet af en mor...

GISP! KAGER...

2007-08-26T17:34:00.000+02:00

Så sidder man der lige så fredeligt, strikkende og hyggende med en lun pige ved fødderne, der er Ugle Betty på skærmen og der gnækkes stille, og pludselig kommer man i tanke om, at man har lovet at tage kage med til klassens tid i morgen.

Op af sofaneseren sprang hun, hende her Fru Stange, det er dæleme godt, at viktualierummet næsten altid kan levere ingredienserne til en omgang af de legendariske muffins, som min venindes søn kalder dem.

Nu er de smækket i ovnen, og jeg kan falde sammen i sofaen igen og så lige bruge et par minutter til at komme mig over den ups-oplevelse...

POTTS FAN...

2007-08-26T14:37:00.001+02:00

12 år og opera-fan, Laura måtte eje Paul Potts' "One chance", og med iTunes klares sådan et ønske hurtigt, så nu gjalder der arier ud af højtalerne, volume-knappen på mac'en er på seriøst arbejde.

Jeg kan nu sagtens forstå hendes fascination af den buttede lille mand, der tog røven på dommerne i den engelske udgave af American Idol, hvis du ikke har set det, så tag lige et tjek her fra Youtube...

SID NED...

2007-08-26T14:14:00.000+02:00

Lettere mat i betrækket efter en hektisk uge trænger jeg til sofahygge med te, strik og nærhed af piger og mand, stille eftermiddag med tid til snik-snak og energi-optankning.

Vi har hjulpet hinanden med at gøre huset rent, fået styr på vasketøjet og lektier, lagt planer om let aftensmad, så nu er vejen banet for nogle timer uden aktivitet af den huslige slags...Torben vil vist gerne se lidt Formel 1, Laura nusse på værelset og Amanda fornøjer sig med et par veninder på byens børneloppemarked, mon hun dukker op med en masse uundværlige dippe-dutter?

Strikkekurven er hevet frem, skal der strikkes ærmer på Linus, strikkes videre på et Claudiansk forstykke i den rigtige størrelse, eller skal jeg mon slå op til et lille tørklæde?!

Lige meget hva', så er eftermiddagen min, jeg vil smække den dertil indrettede i sædet og smide benene op, ahhhhh...

OPPE OG I GANG...

2007-08-25T09:07:00.001+02:00

Der har været aktivitet fra den årle morgen her hjemme i dag, denne lørdag er blevet en af de dage, hvor der pludselig er ret meget på programmet og en del logistik må til, hvis tingene skal gå op i en højere enhed.

I eftermiddag venter sjov og spas og masser af hygge sammen med Torbens mange kusiner og fætre med alle deres børn, og også en lille flok af den ældre generation.
Der skal snakkes, leges, spiller og spises, vi glæder os, det plejer at være nogle meget dejlige dage, når vi alle samles...

Jeg er blevet sat på salat-opgaven, og har snittet, hakket, blendet og kogt siden morgengry, men nu er det færdigt, kun den allersidste finish skal klares ved aftenstide, når grillen syder i Nørre Vium.
Der er bønnesalat med bulgur og rød sennepdressing, der er vandmeloner med feta, rødløg og oliven, og så en sprød grøn salat med rødbedeblade, spirer, grønne asparges og hvide gulerødder.
Hvidløgsdressing med dild og bredbladet persille til at dyppe i og så masser af gnavegrønt til alle de børn, der helst vil ha' deres grøntsager i ublandet form.

Jeg elsker action i køkkenet, det er den bedste måde at starte dagen på, smilet er bredt!

Og det er nok godt nok, for om en halv times tid står jeg bag disken i venindens butik, hun trængte til lidt lørdags-bistand, og benyttede sig af et af de "kom-på-arbejde"-kort, der var en del af hendes gave fra os til åbningen, og jeg skal først til vestjylland i eftermiddag, så et par ekspeditioner eller fem, det kan jeg sagtens nå.

Jeg er klar, lørdagsmild og kundevenlig, men først skal lokkerne under kontrol og læberne males, jeg er den der er smuttet!

God lørdag derude...

JEG SKULLE HILSE...

2007-08-25T09:03:00.000+02:00

Patienten sender lige en tak for de søde hilsner, de er hyggelige, synes hun!

Jeg bliver også varm om hjertet, når alle jeres varme og tanker tikker ind, tak for dem, det er dejligt at der sendes gode vibes i vores retning.

Vi har ikke sovet alt for godt i nat, det gør jo ondt, når man i søvne vender sig om på den dårlige skulder, der går nok et par dage, før hun er kampklar igen...

AVS...

2007-08-24T15:22:00.000+02:00

Amanda er hyper hypermobil, nogle af hendes led ryger ud af "fatningen" for et godt, eller rettere ondt, ord.

Fingrene går af led, når hun skærer i sin mad, hoften smutter, når hun sætter af til et spring, og løber hun og fjoller med en fodbold, så er der bylde-ømme ankler de næste 2-3 dage.

Vi har snakket med den ene og den anden slags læge, fysioterapeuter og andet godtfolk, men ingen kan vise os vejen til et godt og aktivt hverdagsliv for Amanda.
De er der imod meget gode til at liste forbud op, dog er de ikke altid enige om, hvad der egentlig er godt for hende, den ene siger svøm dig stærk, den anden siger, at svømning er dårligt, what to do...

I dag var det så skulderen der stod for tur, et højdespring med fald på den store bløde madras endte med gråd og smerte, og vi måtte en tur til lægen.
Skulderen faldt heldigvis på plads uden den store ballade, men nu har hun ondt og er træt og trist.

Det er så hæmmende for den glade pige, der gerne vil suse omkring og lave badutspring, som gerne vil lege vilde lege og tumle med de andre, men det sætter altså sine begrænsninger, når et venskabligt puf sender led ud i akavede stillinger.

Vi håber, at hun med tiden og med målrettet træning bliver mere stabilt, men lige nu er det godt nok øv, specielt for Amanda, men det gør nu også ondt inde i forældrene...

NY TOMMY-STOK...

2007-08-24T13:37:00.000+02:00

Vi spiste hyggelig aftensmad hos Hanne og Tommy i går, store og halvstore nyder hinandens selskab, og der er grin og ballade på menuen, når vi alle er sammen, dejligt!

Tommy Tømrer havde en lille gave til Torben, en ny tommestok; han mente, at vores egen måske ikke fungerede optimalt, for de mål han havde taget med den, de passede jo ingen steder hen.

Jeg vil ikke udtale mig om, hvor vidt det er vores gamle tommestok eller manden, der førte den, der er noget i vejen med, men bare oplyse, at jeg har prøvet at slå den nye ud og tage et mål med den, og da jeg lagde den fra mig, så var der en lille stemme, der sagde:

Dette er ikke en almindelig tommestok, men en tommy-stok, så husk at lægge 5 % til de opmålte centimeter!

AI-AI, SIR...

2007-08-23T16:20:00.000+02:00

En af drengene på skolen kan godt li' at der er orden i sagerne, på sådan en lidt Palle Pedel-agtig måde.

"Man skal åbne vinduerne, når der er ude-frikvarter!"
"Man skal banke fødderne af på måtterne nede ved hoveddøren!"
"Man må kun kaste med sne på boldbanerne!"

Nu er der så givet besked om, at fejebakken ikke er til at stikke under døren, når der er brug for en gang gennemluftning, eller når rengøringsdamerne skal køre deres vogne ud og ind.

Beskeden er alvorlig og ikke til at misforstå, vi står ret og smækker hælene sammen og svarer:
"Ågkæj!"

IDIOTUM GIGANTUM...

2007-08-23T14:17:00.000+02:00

Engang for længe siden købte jeg mig et lækkert strikke-kit, jeg glædede mig sådan til at strikke den fine cardigan, kunne næsten ikke vente med at skulle svøbe mig i dens bløde favntag.

Men pindene var tynde og ribmaskerne utallige, og inden længe levede den påbegyndte Ofelia og det smukke garn en trist tilværelse i den strikkekurv, hvor de udstødte bor...

Senere måtte hun helt lade livet, hende Ofelia, hun tog navneforandring til Claudia og det gik der ud af med dobbeltgarn og en tykkere pind.
Ryggen blev hurtigt strikket, og så det ene ærme, de er så kedelige og måtte klares før forstykkerne.

Men andet strikketøj kom på tværs og også Claudia kom i den før omtalte isolations-kurv...

Men i sidste uge blev hun hevet frem, hun blev udnævnt til at blive nummer 8 af 12, og for at få en god start på processen slog jeg, Idiotum Gigantum, op til et af forstykkerne.
Så kunne jeg bagefter ta' ærme nummer to og slutte af med det sidste forstykke.

Jeg har strikket hvert eneste frikvarter på skolen i denne uge, frem og tilbage, snoning snoning, rib rib rib, det er gået så forrygende!

Lige indtil i aftes, hvor jeg lægger ryg og forstykke mod hinanden og ser, at rib-rillerne ikke passer sammen oppe på skulderen.
Hmmmm, tælle tælle tælle, regne regne, aflukning indtagning, hmm, hvad er det der ikke stemmer her??!!

Det er STØRRELSEN, Fru Idiot!
Ryggen og ærme 1 er strikket i størrelse small/medium, forstykket i medium/large!

Hvor dum kan man være?
Meget dum åbenbart, og man kan også blive meget meget arrig og næsten flå skidtet i stykker, når pindene hives ud og optrævlingen påbegyndes.

Det er for pinligt, næsten for nedværdigende at offentliggøre, men jeg gør det, om ikke andet for at ha' det på skrift, det der med "at man skal vide, ikke bare tro".

Jeg ved, at jeg er et fjols, der snart mister her licens to knit...

SIKKE DA I KAN...

2007-08-23T14:05:00.001+02:00

Tusind tak for alle de gode idéer til genanvendelse af Lauras "udtrådte" sweater, jeg vidste, at det var det rette sted at spørge om hjælp!

Eneste problem er så bare at vælge, tæppe, penalhus, hatte, børnetrøje, der er så meget, men selvfølgelig også 400 g. garn.

Tak for jeres hjælp, og mon ikke der kommer noget om optrævling og nystrikning i den kommende tid...

GENBRUGS-TANKER...

2007-08-22T17:22:00.000+02:00

I skabet ligger en af Lauras gamle trøjer, den er vold-brugt, det har været en yndlings, men den er stadig lækker blød og uden alt for meget "fnuller".

Hun er forlængst vokset ud af den, og Amanda har ikke haft den mindste lyst til at iklæde sig krassende Noro, så den har bare ligget og ventet på, at nogen skulle komme forbi og ta' en beslutning om dens videre færd.

Skulle man valke den i maskinen, og så lave, ja hvad egentlig???
Der er mulighed for en taske, en stak brocher, luffer og andet godt.

Jeg kunne også trævle den op, og så strikke en trøje til et mindre barn, en sej en med hætte på måske, til naboens dreng i ved.
Hmmm, man kunne så meget, man kunne også lade den ligge i skabet og så strikke på noget af alt det andet, man har gang i.

Gode idéer og fif modtages gerne...

JEG MELDER MIG IND I KLUBBEN...

2007-08-22T17:11:00.000+02:00

Jeg er sikker på, at der er noget om sagen, når der snakkes Post-ferie-depression, jeg føler mig anti-oplagt og er bare ugidelig, halvmuggen og til tider lidt tudevårn.

Måske burde jeg kalde min tilstand Post-ferie-trætheds-syndrom, for jeg har svært ved at holde øjenene åbne, og længes ligefrem efter at komme i seng om aftenen, en side af mig selv, som jeg aldrig tidligere er stødt på.

Gab, suk, prust, støn, det er hårdt at komme op i omdrejninger igen!

Der er minus på vigør-kontoen, det er dæleme tidligt, efter bare halvanden arbejdsuge burde jeg jo stadig sprudle af friskhed og overskud...

HJEMMEBAGERIET...

2007-08-20T22:01:00.000+02:00

Da jeg for en tid siden ryddede op i alle mine mange dameblade, faldt jeg over en artikel fra Aurion, jeg læste og bladrede, og "smagte" på alt det gode brød, der gjorde sig til der på siderne.

Artikelen blev hevet ud og gemt, og da jeg et par dage senere kom forbi hos Bodil, så lå den sørme også der på hendes køkkenbord, og vi fik hinanden gasset op til at hente bageferment inde i Heksekosten, for nu skulle det være, klidmostrene skulle ha' gang i hjemme-øko-ælteriet...

Jeg har altid bagt masser af brød, både rug- og hvedebrød, de seneste år også med spelt, emmer, durum og hvad der ellers sættes på hylderne, jeg bager med lang hævetid og sej krumme, undtagen altså lige, når det er de lyse kardemommeprikkede fødselsdagsboller, der er på menuen, de bages så traditionelle at det er ren mormor.

Nu skal der så prøves nye veje, brød bagt med en grunddej lavet på bageferment, som er et granulat af grahamsmel, majs- og ærtemel, honning og vand, der har været igennem en gæringproces og siden tørret.
Det skulle efter sigende give et brød med en højere næringsværdi, og med meget mere smag, og det er da ikke skidt...

Jeg er i gang med Trin 1, en vælling af vand, bageferment og speltmel, det står og lumrer ude i vores teknikskab i bryggerset, det er det eneste sted i huset, hvor der er mellem 25 og 30 grader.

I morgen skal der røres lidt mere mel og vand i, og så skal det igen ind i det lune mørke skab og samle lidt energi, inden der så kan laves fordej.
Fordejen skal laves 12-14 timer før den endelige brøddej, så vi er vel henne omkring torsdag aften, før jeg kan sætte det første brød på bordet.

Jeg satser på, at det er arbejdet og ventetiden værd, og så håber jeg ikke, at der kommer et par brødflove landevejsriddere eller naboer forbi i mellemtiden.

Slowfood...

SPRØDT OG SYRLIGT...

2007-08-20T21:21:00.000+02:00

Knaseagurkerne kom på bordet i dag, de var akkurat så skønne, som jeg vidste de ville være.
Guf til en frikadelle med en ny kartoffel og en enkelt kold klat Lurpak...

Sifka vil gerne vide, hvordan man ordner syltningen af de lange grønne, så her kommer en lille how-to.

2-3 agurkerne skæres i tykke skiver, 2-3 cm, og lægges i et skoldet sylteglas.
Et bundt dild hives i små totter og kommes ved sammen med 2 spsk. blandede peberkorn, gerne af den slags med allehånde i, og 3 tsk. god havsalt.

1 liter eddike koges op med 500 g. rørsukker, og når denne lage er afkølet hældes den over agurkerne.

Efter et par dage i glasset er de klar til leverpostejmadden eller den lune delle...

NU OGSÅ I PETROL...

2007-08-18T17:49:00.000+02:00

Jeg snuppede lige et mere!
Måtte også ha' et til brochen med de turkise prikker.

Dyrene med de farvede prikker købte jeg i Sverige sidste vinter, Anne Majakari sender gerne, hvis nogen skulle ha' lyster i den retning...

SKARP...

2007-08-18T17:35:00.001+02:00

Bare lige for at det hele ikke skal blive alt for "fesent" og tutte-nuttet i farverne...

MORMOR WANNABE...

2007-08-18T15:43:00.000+02:00

Sifka får mormor-associationer af mine roser, det forstår jeg sådan set godt, det er ren nostalgi, jeg ryger helt tilbage i min oldemormors stue på Snerlevej i Kolding.

Men roserne er ikke det eneste mormor-agtige her på adressen i dag, der er kogt mos af en ordentlig stak nedfaldsæbler, mos med blød muscovado og sort vanille, det blev himmelsk.
Duften i alrummet mens det stod og putrede over gassen var forrygende, og Amanda begyndte at fantasere om æblegrød med iskold mælk på, eller jordbærgrød eller rabarbergrød for den sags skyld...
I dag får hun ikke grød, men til gengæld gammeldags æblekage med makronsmuldr og blød flødeskum, og for at gå linen ud har den også lige fået en klat rosengele på toppen.
Jeg kan dog ikke være helt tro mod mormor-looket, for jeg ejer ikke en eneste glasskål med bølget kant, men mon ikke det går?!

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg også syltet et par af de knap så kønne agurker fra drivhuset, og inden længe vil de være klar som knasende top på en leverpostejmad eller som syrligt bid til en frikadelle.

Old school mormor, det er fint med mig på sådan en stille lørdag...

HAVEFRYD...

2007-08-18T13:27:00.000+02:00

Jeg elsker havens bløde græs mellem de bare tæer, jeg elsker de små kroge med sol og læ, jeg nyder hængekøjen og de hjemmeavlede tomater fra drivhuset.

Jeg elsker at sidde på terrassen omgivet af blomstrende krukker, lanterne med lys og store parasoller, der beskytter mod både de brændende stråler og den faldende dug.

Jeg elsker, når vinden i træerne får løvet til at rasle, og når bærbuske fyldes med mundgodt og sundt...Men mest af alt, der elsker jeg, for alvor og højt, at kunne plukke den ene buket efter den anden, og stadig ha' masser derude.
Jeg fylder vaserne med farve og duft, med kitch og med yndighed, der er noget for enhver smag.

I dag var det roserne, der lokkede...

SÆT I GANG...

2007-08-17T20:06:00.000+02:00

Så er der taget hul på lærer-studiet, 8 timer i Nørre Nissum, hovedet er fyldt, nærmest overfyldt, med bunker af information, jeg er segnefærdig!

Men det bliver godt, det kan jeg mærke, spændende og udfordrende, jeg får nok at rive i, men det er skønt at være i gang.

Bare ikke lige i aften, der tager jeg en slapper, det eneste jeg trænger til er sofa og hygge med pigerne og deres far...

NYT ELEKTRONIK PÅ FLERE OMRÅDER...

2007-08-16T16:27:00.000+02:00

Jeg tumper rundt på mobilen i disse dage, tør ellers godt at blære med mig at jeg er en haj til at håndtere sådan én, men sgu ikke når man køber ny, og er så dum at skifte til et andet mærke.

Jeg skriver med stort hver gang jeg tror, at jeg har lavet mellemrum, jeg kommer til at sende mange beskeder afsted 2 gange, fordi de bliver ved at at stå i display'et, jeg kender ikke mine genveje og fumler som en Onkel morfar, eller er det Faster farmor.

Jeg får det vel lært...

Jeg har også måtte forholde mig til ny elektronik på anden vis, jeg har været i min venindes butik i dag for at få styr på kasseapparat og dankort-terminal, jeg vil gerne kunne træde til med hjælpende hænder og lørdagsafløsning, men det går ikke uden at kunne få omsætningen ned i skuffen.

Jeg har rimeligt styr på varer-sortiment, ved hvilke firmaer, der leverer hvad, sådan da, ved hvor jeg skal finde nyttige oplysninger om dette og hint, og lidt om brændetid, farvemuligheder og størrelser, min egen hang til lækkerier af den slags kommer mig virkelig til gode her.

Og nu ved jeg så også, hvordan jeg skal bestride pladsen, hvor der afregnes...

I aftes, da jeg fortalte mand og børn om dagens planer, slog Torben en skrald-latter op

Skal du ind og lære hvordan man gør med Dankortet??
Det behøver du vist ikke, der er dæleme ikke ret mange, der mestrer det så godt som du, skat, du ved udemærket godt, hvordan man bruger sådan ét!

Ja, ja, ja, men denne gang er det mig, der ligesom skal bede andre om at taste kode og godkende, det plejer jo at være mig, der står og gør den del af det, ikk'...

KUK-KUK...

2007-08-16T16:23:00.000+02:00

Jeg er her altså stadig, ligger ikke underdrejet af præstations- eller anden angst, her har bare været lidt travlt!

Men nu har jeg fod på nogle forstyrrende elementer, og resten må tages i de bidder, som vi kan stå inde for, som og sjæl og krop kan følge med til...

MERE AF SAMME SLAGS...

2007-08-13T20:28:00.000+02:00

Bainbridge Scarf ryger af pindene her, der og alle vegne i disse dage, vi er vist en del, der blev fristet af det hurtige lille strikketøj, efter at ha' set det på Mettes blog forleden.

Min udgave er strikket i Noro, fint er det, og bestemt ikke det sidste af sin slags, jeg tænker at det også vil være smukt i en blanding af hør og tyndt tyndt uld...

BLIVER JEG MON KLAR...

2007-08-13T17:15:00.000+02:00

På fredag har jeg min første studiedag på Nørre Nissum Seminarium, meritlærer-studiet venter, lige nu kan jeg slet ikke forholde mig til det, der er for mange andre ting, der har fået lov at fylde og bare det at komme i gang på jobbet igen er såmænd mere end rigeligt.

Jeg har ret blandede følelser omkring mit nye liv som deltidsstuderende, bliver nervøs for, om jeg kan håndtere at ha' fuldtidsjob og samtidig være en velforberedt studerende?!

Mange af mine nærmest og mine kolleger spørger selvfølgelig i disse dage, om jeg glæder mig, og det gør jeg vel, men har svært ved at flippe helt ud af glæde og spænding, for jeg ved jo reelt ikke, hvad der er i vente...

Sidst jeg var studerende var jeg mor til en teenager og to små tumlinger, havde en mand der arbejdede rigtigt meget, en hund der skulle passes, madlavning, vask, rengøring og så videre og så videre, det var såmænd hårdt nok.

Denne gang er jeg mor til 2 præ-pubber, har en mand der arbejder rigtigt meget, en hund der skal motioneres, hus, have, ditten og datten OG et krævende job!
Hva' finken er det jeg har kastet mig ud i???

HJÆLP - jeg er lige ramt af 5 minutters panik-og præstationsangst...

MOO...

2007-08-12T14:23:00.000+02:00

Endelig fandt jeg noget "fornuftigt" at bruge mine Moo Minicards til, en sommerlig uro, mest for sjov, men alligevel ganske pyntelig...

SØNDAGS-GLÆDE...

2007-08-12T12:55:00.000+02:00

Stille søndag, alle har vist mest brug for bare at tusse rundt i eget tempo og nyde den allersidste feriedag.
Ingen er fest-ramte med ømt hår, det var en stille fest, med masser af hygge og varme, alt er ryddet op og væk nu, resten af dagen er vores egen.

Jeg ordne vasketøj, skoletaske, checker den kommende uges aftaler, tørre hylder af, flytter rundt på indbo, strikker en pind og læser aviser, det er sådan livet skal leves denne solskinsdag.Jeg har været i haven og plukke lidt friskt til vaserne, jeg elsker at kunne vælge og vrage mellem alt det kønne, der står der ude, der er så meget at det kan være svært at vælge, i dag blev det i de rosa og pink nuancer, smukt til de grønne vaser.

Jeg kan ikke være andet end glad og tilfreds med livet på en dag som denne...

RUNDKØRSELS-HURLUMHEJ...

2007-08-11T13:57:00.000+02:00

Der er fest i gaden i dag, i alle tilfælde i vores ende, hvor vi er i gang med at gøre klar til den årlige sommerfest.

7 huse er vi, samlet om en lille oval plæne, der er afslutning på en lang vej i et nybygger-kvarter, en lille enklave med børn og voksne i alle aldre, og vi har for længe siden bestemt, at vi vil holde fast i vores rundkørselsfest, som vi har afholdt fra før man begyndte at udbygge resten af kvarteret.

Mændene sætter telt op og hygger selv vældigt med røverhistorier og gode råd om håndtering af teltstænger, andre af os har sat sig på overskuelige madopgaver, et par hjælpes med bagværk og kaffe til eftermiddagen, andre laver tilbehør til det grillede kød og et par sørger for lækker dessert og senere sprøde chips til drinks og øller.De store børn har arrangeret en vældig skattejagt for de yngre, det har været planlægning og koordination på højt plan!

Vi hygger os, gør vi, og det er en daglig glæde at bo omgivet af varme og nærværende mennesker, der vægter det gode tætte naboskab, det er til glæde for os voksne og til rigtig stor glæde for alle børnene...

Jeg er på tilbehørsholdet, og har fået linet op, så der kun er de allersidste finpudsninger tilbage.
De små kartofler er kogt, og står klar til en klat smør, olie, en ordentlig håndfuld krydderurter og en halv time i ovnen, bønnesalaten skal bare vendes i den skarpe sennepscreme og den grønne salat skal ha' et skvæt citronolie, det er til at overskue!Der er ordnet bjerge af gnavegrønt til ungerne, hældt lækkerier i skåle, jeg kan tillade mig at flyde og hygge, indtil aftensmaden skal indtages.
Jeg har marineret lammemørbrad i hvidløg og basilikum fra haven, det dufter himmelsk, og sat på en stik frisk romarin, da kan det vist kun gå hen og blive en lækkerbidsken.

Og de grå skyer der over teltet, de har bare at holde tæt, eller drive væk, vi vil ha' lun aftensol, og måneskin og stjerneregn til vores gin og lemon til midnat...

PÅ ØJEMÅL, ELLER HVA'...

2007-08-10T17:37:00.000+02:00

For nogen tid siden var Hanne og Tommy på besøg sammen med Tommys nye motorcykel, det blev sent og sådan halv-bedugget inden mænderne var færdige med at snakke om alt det, der nu var på tapetet.

På et tidspunkt faldt snakken på den der lille låge, som vi efter snart 4 år i huset, stadig mangler til det lille depotrum under trappen, Harry Potter-værelset, som vi kalder det.
Torben og Tommy blev enige om, at sådan en kunne Tommy Tømrer da lige fikse til os, og tommestok blev fundet frem, og mål blev taget.

Ja altså, et eller andet mål, for det var dæleme ikke åbningen under døren de havde målt...

Tommy kom med lågen i aftes, og efter en tid, hvor han havde gået og arbejdet inde i gangen, kom han ud på terrassen med et fjoget udtryk i ansigtet, og måtte indrømme at lågen gabte 3-4 centimeter.
Mænd er jo mænd, og både Torben og Tommy mente nu nok, at det var makkeren, der var skyldig i "på-slump-målet", hvem der egentlig havde svinget med tommestokken er mig stadig lidt uvist.

Den nat de tog mål, snakkede vi om cognac-betegnelser, og der blev foretaget smagsprøver, måske er det det, der har spillet ind på den gabende låge.

Her hos mig står V.S.O.P altså ikke længere for Very Special Old Pale, fra nu af er den betegnelse lig med:

Vildt Sjusket Opmåling Pals

Det er en ommer, drenge...

PÅ PANDEN OG PÅ PINDEN...

2007-08-10T10:58:00.000+02:00

Så er der bagt en Rasmus Klump stor stak pandekager, de dufter og jeg ville ønske, at de var var til mig.

Det er de ikke, men til gengæld kan jeg så strikke Bainbridge rundt og rundt i lækkert garn, og spise en pære til...

ET NYT MUST-HAVE...

2007-08-10T09:34:00.000+02:00

Mette har strikket den lækreste lille halsvarmer, sådan en, eller flere, må jeg eje!

Der er masser af blødt i uld-skuffen, det kan kun gå for langsomt med at få det på pinden, tak for inspiration, Mette, ja og også tak til Pepperknit for idéen...

MORGENSTUND...

2007-08-10T08:44:00.001+02:00

Kaffe, strikketøj, en lun hund ved fødderne, strithår og krøllet hud på kinden, sovende børn, sol, varme og fuglefløjt gennem den åbne dør, masser af tid og ingen faste planer for dagen, det bli'r ikke meget bedre.

Jeg har været tidligt oppe og fået mit skolearbejde ordnet, mangler kun et par mødeindkaldelser og dagsordner, så er jeg top-klar til at ta' hul på et nyt skoleår, jeg glæder mig til at møde alle børnene igen, det bliver dejligt.

Men i dag vil jeg nyde livet her hjemme, slå et smut ud i haven, drikke en kop kaffe med naboen og forkæle pigerne, der har deres sidste feriedag i dag, mon ikke de ville nyde at der stod en stak tykke små pandekager klar, når de om en tid får øjne...

NØD LÆRER NØGEN KVINDE...

2007-08-09T19:32:00.000+02:00

Arj okay, nøgen var jeg måske ikke, men sommerklædt og varmt og også dvask, jeg ville så gerne ligge et sted i skygge og finsove bare 10 minutter.

Vi har stativ, hængestole og såmænd også en køje, men skyggen, den var svær at finde, faktisk bankede solen ned lige der, hvor jeg havde mulighed for at hænge noget som helst.

Vi har godt nok plantet både kaprifolie og blåregn, der skal dække stativet på top og sider, men det tager mere end bare lige én sommer at få det til at krybe til himmels, og den top i hør, som jeg ville ha' syet, den lader vente på sig...Så op i armene med en af parasolfødderne, 28 kilo dødvægt, jeg kom længere og længere ned i knæ på vej over græsset, min arme blev gorilla-lange og ryggen knirkede som et gammelt fyrtræsgulv, men ned kom den, helt ned til stativet, og hvilke herlig skygge der blev.

Inden jeg nåede at få rettet mig ud kom Amanda springende, og så noget forurettet ud, da jeg kommanderede hende væk, nu lå hun jo lige så godt, ikk'!

Men ud af hængekøjen, det kom hun, og jeg lå der længe nok til at få bladret det nye Ikea katalog igennem og få slubret en isterning-klirrende kop iskaffe.
Jeg er ikke så god til at flyde, men er vejret med mig, så prøver jeg lidt i morgen igen, nu har jeg jo fået parasol-dyret slæbt derned...

ENDELIG...

2007-08-09T19:29:00.000+02:00

Nu er de her langt om længe, ærteblomsterne og de høje og stolte kavalerer, jeg har ventet med utålmodighed de sidste dage.

Sidste år ved denne tid havde begge sorter blomstret længe, og kavalererne var halvanden meter høje, det er de ikke i år, men pyt, jeg er ligeglad, bare de blomstre...

KONTAKT...

2007-08-09T15:01:00.000+02:00

Hvis du vil forbi t.i.n.g. så ligger den Tværgade 15a i Silkeborg.

Kan du ikke det, så er der en mail her:
mail@ting-silkeborg.dk

ROCKIN' GIRL BLOGGER...

2007-08-09T13:47:00.000+02:00

Jeg har været lidt langsom i optrækket omkring de her nomineringer, som jeg skulle lave, ikke af uvilje, men der har bare været lidt andet på programmet, noget der ikke kunne vente, og nu i dag, så oplever jeg lidt, at min chance er forpasset.

Jeg har så svært ved at skulle foretrække nogen frem for andre, vil helst fordele sol og vind lige, og så er der også allerede mange mange gode blogs, der er blevet nomineret, og jeg synes heller ikke, at vi skal tærske langhalm på denne pink rappe knap, den har haft sine dage nu...

Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke er glad for de søde og hjertevarmende tilkendegivelser, jeg har været heldig at få, jeg er vild med dem, superglad for at der er nogen, der glæder sig over at læse med her hos mig, superglad!!

Jeg er glad for, at det lille liv, der er mit, kan være en inspiration og glæde for andre at følge, jeg er ydmyg overfor det, og prøver så godt jeg kan at forvalte det anstændigt.
Jeg nyder selv at følge alle de mange mange skønne blogs, der er på www, jeg elsker at blive inspireret til nye håndarbejder, nye retter til ovn og blus, jeg nyder havebilleder og snapshots af børnebørn og kæreste, jeg drømmer mig fjerne lande og andre husholdninger, jeg glædes og græmmes, griner og raser, jeg elsker hvert minut af det, tusind tak fordi i gider...

Jeg ved at der hver dag er mange forbi her, det glæder mig, det skal i vide, og jeg glæder mig også rigtigt meget over hver eneste af de kommentarer, der lægges, det er dem, der er med til at gøre bloggen levende.
Jeg forsøger selv at være rimelig flittig med at kommenterer, rimelig, jeg kunne stadig blive bedre, men jeg gør mig faktisk umage med at komme forbi med et ord.

Igennem bloggen er der opstået nye venskaber, nogle "kun" i cyberspace, andre er ført videre ud i det virkelig liv, jeg er taknemmelig for begge dele, jeg vil aldrig synes, at der ikke er plads til nye og flere mennesker i mit liv...

Jeg vil dog give en af de pinke væk, nemlig til Sister Bonde, der tog tastaturet i egen hånd og lavede en ny knap til de, der ikke lige havde fået den pink men som bestemt fortjente, knaldgodt initiativ, Sister, du rocker også!

De tiloversblevne knapper spreder jeg med løs hånd, men i små atomer, til alle jer, der bruger tid og kræfter på at lade os andre følge med i alt mellem himmel og jord, stjernedrys og gode tanker herfra...

OPEN FOR BUSINESS...

2007-08-09T13:10:00.000+02:00

Så er dørene slået op til venindens butik, t.i.n.g., hun er topklar, alle hylderne er fyldt til randen med de lækreste lækreste ting, der kommer til at friste mange af os med hang til den slags over evne.

I går holdt hun reception, og det strømmede ind med familie, venner, gamle kollegaer og andre butikdrivende, og imellem alle receptionsgæsterne gik der en lind strø af kunder, der ikke kunne vente til i dag, som bare måtte ha' fat i nogle af alle de ting, de nu havde kunnet ane gennem vinduerne i de sidste mange dage...
Helle har en skøn smag og satser på det, som hun selv kan li', det er blandede godter, men alligevel i en super sikker stil; der er så mange lækre ting, noget til nærmest foræringspriser, en masse til fornuftige priser og så lidt udvalgt kræs, der godt kan kradse lidt i pungen, men som alligevel næsten ikke er til at undvære, hvis i forstår!På hylderne, på bordet og i loftet er der ting fra bl.a. Alessi, Ferm Living, Excel, By Fribert, Rice, A Mano, Bungalow og Sen-Sen. Der er store flettede kurve fra Senegal, giga stearinlys fra Kunstindustrien og lækre skindpuffer fra Marokko, jeg sidder nærmestt og får mundvand af at skrive her, jeg må eje...
En web-shop bliver det ikke til i første omgang, Helle vil koncentrere sig om den fysiske butik, og også gerne i gang med at lave indretningsopgaver, men jeg ved, at hun gerne sender, hvis man ikke har mulighed for at komme til Silkeborg.
Meeeeen, butikken er en udflugt værd, og der er jo også mange andre skønne steder i byen, så måske skulle man alligevel planlægge en lille udflugt.Jeg havde fået lov at lave mad til i går, det nød jeg, det var en skøn måde at sætte punktum for en lang ferie på, med fingrene i gode råvarer og så omgivet af lutter glade mennesker.
I dag hviler jeg så et par ømme fødder, puster på et ordentligt brandsår og sidder og glæder mig over, at hun tog springet og får sig en god forretning, for det er jeg sikker på hun gør, jeg kender i alle tilfælde et par stykker eller fem, der bliver stamkunder.

Og så spekulerer jeg nu også lidt på, hvad pokker gaven med den der døde måge og pistolen mon går ud på...

SOMMERAFTEN PÅ SØEN...

2007-08-06T23:22:00.000+02:00

Livet er godt, rigtigt godt, sådan en varm august-aften på Silkeborg søerne!

Der er blevet inhaleret 3 gange så mange madder, som hvis det var blevet serveret på landjorden, æggemadderne og alt det andet smager så meget bedre, når der er vand til alle sider og stille skvulp som garniture.

Der er blevet grint igennem, og mavekramper lige op over, da man iførte sig farfar'rens ufatteligt "noller" solbriller fra hylden, og kastede håndtegn til de forbipasserende joller.

Der er blevet svømmet i redningsveste på det dyyyyyyybe vand, sprunget hovedspring, klapret tænder og lavet bomber, alt sammen iført underhylere und nix weiter, fordi "man" regnede med, at moderen selvfølgelig havde snuppet badetøjs-tasken med, "man" havde jo stillet den lige på trappen, ikk'.

Der er blevet navigeret med tungen lige i munden og far som med-skipper, man er ved at være stor, når man kan sejle igennem snævringen med cool attitude.

Skibshunden fik også en dukkert, og sad derefter dekorativt, men ildelugtende, og fulgte med i livet på vandet.

Man bliver træt efter sådan en aften på søen, der er helt stille i huset nu, kun jeg sidder her med vindblæst frisure og sol-stramme kinder, og glæder mig over, at livet har så meget skønt at byde på, og så endda i solskin...

KNALD PÅ...

2007-08-06T13:58:00.000+02:00

Jeg har lige strikket støvet lilla, jeg har også lige strikket stilsikkert gråt og hvidt med dæmpede grønne nuancer, og gud hjælpe mig om der ikke ligger hele to nye grå strikketøj'er i kurven, en Plissé og en vest, oven i købet helt ensfarvede begge projekter.

Det går ikke, det går ikke i spænd med disse dages sol-væld, der lyser alle havens farver op, det bliver for kedeligt at sidde med de grå uldnøgler.

Der er kommet en Linus på pindene, der er knald på farverne, det måtte til, de grå må vente til bedre, eller dårligere, dage.

Der er dømt terrasse-strik, med sol på armene og vand i glasset, der er knald på derude...

SØLV I TOPPEN...

2007-08-06T13:46:00.000+02:00

Lige for lidt siden, ja nærmest i går synes jeg, var jeg en ung mø med et stort krøllet mørkebrunt hår med et strejf af kastanie!

En trimning af lokkerne i dag fik på en eller anden måde sølvstrejfene til at træde tydeligere frem, de er overalt, de kraftige næsten hvide strå.
Jeg går ikke i panik, lader mig ikke friste af farve eller striber i andre farver, det er fint som det er, men på en eller anden måde er det nu alligevel lidt underligt, gråhåret, mig??!!

Jeg må læne mig op ad det en af mine drenge i skolen sagde til mig en dag:

Du er godt nok ved at ha' mange grå hår, hva' Anne, det ser flot ud, sådan fornemt på en måde.
De rige gamle damer, de har altså tit sådan noget hår, Anne, ligesom ægte sølv!

Jeg er ikke rig, heller ikke gammel for alvor, men jeg har fornemt hår, ja jeg har så...

JEG TAKKER, BUKKER OG NEJER...

2007-08-06T13:25:00.000+02:00

Jeg er glad, rigtig glad, føler mig en smule ydmyg og meget beæret, Rockin' Girl Blogger, det er da ikke det værste at være nomineret til.

Tusind tak til Mette, Sifka, Marianne og Tina, i har hver især gjort mig super glad og stolt, jeg varmes over at i nyder at læse med her.

Jeg skal selv nominere 5, det er en del af konceptet, jeg må tænke og kigge, jeg har mange foretrukne, nogle med håndarbejde, nogle med bøger, nogle med mad, nogle med hjerte og nogle med kant, det bliver ikke så let endda.

Jeg tænker...

BLÅT OG HEDT...

2007-08-05T10:39:00.000+02:00

Vi må ud, ud og få brune arme og sorte tæer, ud og dyppe os i det kolde vand, det er den første hede dag i vores ferie - afsted går det...

SOMMER I TYROL...

2007-08-04T13:44:00.000+02:00

Stort set alle vores potter og baljer er fyldt med pelargonier a la Ingrid, Selma og Linea, sarte i farverne, lette og chikke på den rigtige måde.
Det ser så fint ud, elegant op mod det sorte hus, og så flot med så mange i flok.Men da vi var nået til et vist kvantum opponerede min indre sigøjner, og der blev hentet lidt planter med fyr og flamme.
Skrigende pink pelargonier i opret vækst, andre slyngende med limegrønne blade og blodrøde blomster, og så de ægte tiroler-blomster, der står i en flimrende sky ud over pottens kanter...Jeg har samlet dem alle ved køkkendøren, og føler mig lidt som kromutter Josepha fra den Hvide Hest, når jeg står ud af døren og blændes af den sommersol, der skinner i dag, og så alle de pågående røde blomster.Hmmm, kaster jeg blikket i den anden retning, så står der jo faktisk en flyder med bløde hynder og en lille parasol; skulle jeg smide forklædet og la' køkkenet flyde og sætte mig der med en kaffetår og et enkelt kædesting på broderiet, jeg tror det...

PEACH MELBA LOOK ALIKE...

2007-08-04T12:47:00.000+02:00

Laura og jeg har plukket brombær i krattet udenfor haven, ikke mange var modne, men dog nok til en skålfuld, der sammen med et par bløde nektariner nu er topping på en mandelkage.

Peach Melba er jo fersken og hindbær, men de to andre her er vel værdige erstatninger...

Det er efterhånden længe, meget længe siden, at jeg gik på kokkeskolen oppe i Aalborg, men jeg kan stadig huske mange garniture-navne og historier uden ad, også den om den australske sangerinde Nellie Melba, som Escoffier komponerede en dessert til ære for, vanilleis, sukkerpocherede ferskner og hindbærpure.

Kagen dufter himmelsk, og udkonkurrerer faktisk den kraftige duft, der ellers var i alrummet, duften af en god bolognese, der har putret på komfuret siden kl.9, senere i dag skal den transformeres til et kæmpe fad lasagne, som Amanda har fablet om i dagevis.

Hun siger, at hun har drømt om det i nat, og hendes første tanke i morges var dagens menu,
hun glæder sig vist til det bliver aftensmadstid...

EN TIL SØSTER, EN TIL BROR...

2007-08-03T13:25:00.000+02:00

Endnu et projekt i størrelse lille barn er røget af pindene, en Mini fra Design.Club, den er til naboens Frederikke, der for længst er vokset ud af sin Inderst Inde, og nu trængte til en ny lun vest af en slags.

Jeg købte garn og opskrift, da jeg besøgt Bindestuen i Saltum, og havde egentlig regnet med at strikke den i løbet af efteråret, men nu er den altså klaret, og når perlemorsknapperne er monteret, så er den lige til at hoppe i...Bærestykket ser lidt over-dimensioneret ud p.g.a. de store vingeærmer, men jeg er sikker på, at den er fin, når først der kommer et yndigt barn inden i.
Mine fotos yder slet ikke den dyb-lilla farve retfærdighed, den er smuk-smuk, og vil være så flot med gråt under, eller måske brunt, eller knaldrødt, der er muligheder nok.

Der må noget andet småt på pindene, jeg vil lige kigge i skufferne og se om der ikke ligger et eller andet, der kunne friste...

PERFEKTION...

2007-08-02T17:59:00.000+02:00

For ikke så længe siden satte vi en Falstaff rose nede i den bagerste del af haven, og i modsætning til mange af de andre roser i haven, står den strunk og stærk med masser af store knopper.

Den er så smuk med de mange mange kronblade, formen er fuldendt og perfekt, og duften helt berusende...

De andre roser er noget triste at se på, de har fået for lidt sol og for lidt varme, de er blege og hænger lidt med næbbet, ganske som os andre, der også længes efter sommer på den gode måde.

Måske får de det bedre efter de kommende dages lune strejf, ellers må vi nøjes med at glæde os over de få, der trodser det danske vejr, og stråler os i møde med farve og duft...

RETRO...

2007-08-02T08:26:00.000+02:00

Smagen af barndom kunne jeg købe mig til for få kroner i Haderslev i sidste uge, hvor der var både Cars og Chabeso på hylderne i supermarkedet, små gamle glasflasker med cool'e etiketter, ikke noget med halvliters plastik-plok til de her.

De smagte såmænd stadig udemærket, men en sodavand har i dag ikke længere det der magiske, som den havde, da jeg var barn, og man kun fik en ved virkelig særlige anledninger, og den skulle man så måske endda dele med en søster eller en bror.

Sådan en havde jeg ikke, så jeg kunne bælle den helt alene, ahhh, men ind imellem må jeg alligevel ha' haft brug for at kunne dele en sodavand retfærdigt, dråbe til dråbe, for, som så mange andre på min alder, så ved jeg præcis hvor midten er på sådan en gammeldags glasflaske, jeg kan mærke, hvornår halvdelen af indholdet er forsvundet, nærmest på milimeter...

Til familietam-tam og skolefester fik jeg lov til at gi' den gas, jeg inhalerede så mange Cars eller ABCSport fra Slotsmøllen, at mit indre var et brusende skvulpende hav, flaskehalsen halvt ind i munden, hovedet tilbage, gulp-gulp-gulp, og så ellers tilbage på dansegulvet med Onkel Poul, kusine Charlotte eller veninde Britta, glidende afsted i de hvide laksko med spænder.

Til Onkel Poul og Moster Harriets sølvbryllup gik der sport i sodavandsdrikkeriet, der var fri bar og ingen voksne bad os holde igen, de havde nok selv 70'er-travlt med at drikke sig svimle, det var dengang der var fester til, og jeg fik sodavand så hatten passede og blæren kom under voldsomt pres.

Min store kusine Charlotte, som jeg så vældigt op til, skulle sove hjemme hos os, mens hendes forældre overnattede på hotellet, hvor festen blev holdt, åh det var så spændende at hun skulle sove på en drømmeseng lige der ved siden af min skibsbriks.
Men lykken varede ikke natten over...
Jeg vandrede ud af en stille grusvej, sommerhed og flimrende, jeg skulle pludselig tisse, rigtigt meget endda, og måtte knibe godt sammen for at fortsætte.
Men til mit store held nåede jeg til en kæmpestort gammelt træ, der kunne bruges som tisse-skjul, og endnu mere heldig, så stod der en kasse med Anders And-blade, som man kunne kigge i, mens man rislede, og senere måske bruge til at tørre sig med.

Det der med at få sig tørret, det nåede jeg aldrig, for pludselig var der en, der rev mig ud af drømmen, som det jo var, skrigende:
"Føøøøøøj, Anne sidder og tisser i sin seng!"

Og det gjorde jeg, lige så det plaskede, med trussen om hælene og måsen godt plantet hen over det Anders And-blad, jeg havde læst i inden jeg døsede hen med blæren alt for fuld af sodavand
Den store kusine var noget lunken, den lille kusine var så flov, at hun troede, hun skulle dø af pinlighed.

Næste gang vi var til fest holdt jeg lidt igen...

EN NÆSTEN SOMMERLIG AFTENSTUND...

2007-08-01T22:39:00.000+02:00

For første gang i umindelige tider har det været til at være i haven ved aftentide, det har været mildt og vinden har nået at lægge sig fuldstændigt.

Jeg var trukket i havetøjet, klar med saks og spand, der er meget der ude, der trænger til at blive nippet, nusset og friseret, regnen og blæsten har været hård ved både roser og pelargonier, men jeg nåede intet, gode naboer dukkede op, og kaffe og øl på terrassen var vigtigere end blomster-puslerier.

Jeg satser på havevejr i morgen, jeg længes efter jord under neglene ...

PAPKASSER, BOBLEPLAST OG PRISMÆRKER...

2007-08-01T17:07:00.000+02:00

Jeg har været pak-ud-dame i dag, flænset papkasser åbne med en stanley-kniv, svøbt det lækreste keramik ud af silkepapir, tastet på lommeregner og sat prisskilte på.

En af mine bedste og tætteste veninder skal lige om 5 minutter til at leve sin drøm ud, en drøm om egen forretning med super lækkert boligtilbehør, med inspirerende boghjørne, skønne skøre ting til børn og med tiden også hjælp til folk, der er gået døde i indretningen af deres hjem.

Hun er hamrende dygtig, en virkelig slider og heldigvis meget realistisk omkring det det kræver at være selvstændig, hun ved godt at det kommer til at have nogle omkostninger i forhold til familieliv og tid til at pleje sit sociale liv; jeg er overbevist om, at hun får en god forretning banket op, og det er så lækkert, når nogen ta'r chancen og springer ud på dybt vand...Vi har hygget os i dag, fået masser af snik-snak og små ideér til hvad man kan "lokke" folk med, og så har vi nydt at ha' mange timer sammen, hvor hverken mænd eller børn har været til stede, det sker alt for sjældent.

Jeg glæder mig sådan for hende, og glæder mig også over endelig at ha' en forretning i "min" by, hvor jeg kan købe ting, der passer til mit hjem og min smag, nu behøver jeg ikke køre helt til Århus mere.
Og så glæder jeg mig da også over, at jeg kan få lov til at ha' lørdagsvagter derinde, en kan vel få sin løn udbetalt i naturalier...

JEG GLEMTE LIGE NOGET, IKK'...

2007-07-31T14:00:00.000+02:00

Ironi kan være svær at fornemme i det skrevne ord, i alle tilfælde når "forfatteren" er en knold, som mig!!

Nedenstående indlæg har intet med virkeligheden at gøre, jeg har ikke travlt med at nå noget som helst, jeg sidder på min flade og broderer, og hundser lidt med pigerne, der er ved at bage pitabrød, jeg dagdrømmer og frydes over alle de muligheder, der ligger åbne for os ude i verden, men som vi kun behøver at ta' livtag med, når og hvis vi gider.

Jeg fik mig bare lige en indre griner over alle de "behov", der opstod ved oprydning, det skulle jo gerne ha' været modsat...

JEG HAR FÅET SÅ TRAVLT...

2007-07-31T10:20:00.001+02:00

Her gik jeg og troede, at jeg ville føle lettelse, når jeg havde fået sorteret alle mine magasiner, fået ryddet op og ryddet ud, kigget igennem og gemt i dertil indrettede mapper, men ak nej, jeg sidder da her og bliver helt forpustet af alt det jeg nu er blevet mindet om, at jeg gerne ville og kunne.

Der var jo lige noget om en lille smut-tur til Oslo med veninderne, jeg har tjekket, færgebilletten er så billig at man næsten må afsted, der var også den der kærestetur til Amsterdam, som Torben og jeg så længe har ønsket os, der er ikke ret langt derned og der er så meget at se og opleve, det ville være godt for os...Og alle opskrifterne, hvor længe kan jeg mon vente med at bage mit yndlings-svensker-brød Kavring, uhmm, men koldt smør og en god skive ost, uhmm altså.
Og det der Kafta-billede, der ser da for lækkert ud, og det er jo bare toppen af isbjerget, der blev vel hevet 30-40 must-try opskrifter ud i går.Og ved jeg mon helt præcist, at det er lærer jeg vil være, når jeg bliver stor, hvad med den der café, og garnbutik, er jeg i tvivl, mangler jeg gnisten?!Det kan jo også være, at jeg bare er alt for hård ved mig selv, forlanger alt for meget af moi og omgivelserne, burde jeg mon kaste et længere blik på den lille fanden af en kritiker, der sidder på min venstre skulder...Åh ja, og de der polske julekugler, dem skal jeg altså ha' i år, gerne i stakkevis, de kunne hænge så flot på en hvid stor gren.Hold da helt op, jeg har da så travlt med alt det, der dukkede op i de gamle blade i går, jeg burde bare ha' kylet dem i poserne uden at bladre dem igennem.

Hmm, mon ikke det er nu jeg skal gi' mig til at bage konditor-kager, det skulle være så godt mod stress...

HVAD DU ØNSKER, SKAL DU FÅ...

2007-07-31T10:06:00.000+02:00

Bip-bip - en sms tikkede ind i aftes

Hej mor!
Har i lyst til at komme et smut herind i morgen aften, bliver nemlig nødt til at blive hjemme, passer Plet...
Vi kunne hente en pizza, eller du har måske lyst til at lave en lille madkurv...
Eller vi kunne bare mødes til en omgang aftenkaffe...
I bestemmer, jeg synes bare det ville være hyggeligt, hvis i kom.
Kys...

Jeg må i gang med at lægge planer for, hvad der skal fyldes i den madkurv, det er vist den, hun fisker efter, den store skønne unge. Falaffel og hummus ville være et hit, hjemmebagte pita'er og en stor saftig vandmelon til dessert, uhmm! Glæder mig til at se hende, det er næsten to uger siden sidst, længe for en mor, der meget ofte længes...

I MÅL...

2007-07-31T08:31:00.000+02:00

Så er den færdig, Zebra-trøjen, med takker forneden og hele molevitten!
Kvasterne kommer dog med som løst tilbehør, jeg kan ikke rigtigt bestemme mig, på eller ikke på, det får naboerne selv lov at beslutte.

Den er vasket og ligger nu til tørre i alrummet, og jeg går med et saligt smil om munden og aer den blidt, den er blevet så fin...

Lynlåsen har Sebastians søde farmor lovet at sy i, så mit arbejde er gjort; den har været længe undervejs, min Zebraen, først i skuffen og siden læææænge på pindene, så længe at den med rette kan udnævnes til nummer 7 af 12 projekter.

Jeg glæder mig til at se, om barnet nu har lyst at bruge den, jeg satser...

LUNT...

2007-07-30T11:52:00.000+02:00

Det knitrer lystigt i brændeovnen, det er hyggeligt og lunt, men egentlig temmelig forfærdeligt at ha' behov for den slags udskejelser her i juli.
Dagene burde byde på åbne terrassedøre og is-te og mynte i glasset, men ak, den står på uldsokker og skoldende hed kaffe.

Bladbunkerne er barberet, der er kun lidt tilbage der skal kigges i, det ser helt pænt ud henne i kurven nu...

SÅ LANGT - SÅ GODT...

2007-07-30T09:39:00.001+02:00

Nu er kurven tømt, ja nærmest ud over det meste af gulvet, og magasinerne er sorteret i stakke.

Noget ryger ud med det samme, andet skal kigges igennem, og så er der nogle af dem, der bare skal ned i kurven igen, når de er lagt i "udgivelsesdato-orden".

Her er underholdning til mange timer, specielt når jeg når til alle de magasiner, der handler om jul, for der er tit ting, der må hives ud og gemmes, opskrifter der lokker og flotte billeder, der kan bruges til klippe-klistre-kort-projekter.

Kaffe må der til, og en lille ostemad, og så smider jeg altså også en pind i brændeovnen, det ligner jo efterår, når jeg kigger ud af vinduerne...

LAVINE-FARE...

2007-07-30T08:07:00.000+02:00

Tidligt oppe, Torben skulle hjælpes afsted på arbejde, og selv om vejret frister til en formiddag under dynen med en god bog, så vil jeg nu alligevel blive oppe og sforsøge at få streget et af punkterne på min today-to-do.

Der er ting at ordne ude, de er droppet indtil videre, det står ned i stænger, så det bliver et inde-projekt, der må holde for.
Oprydning i bladkurven...

Jeg har lige sendt to tunge poser med magasiner afsted til Holland, Susannes veninde elsker at overtage vi andres gamle, men det ses altså ikke på bunken, jeg har ikke sorteret hårdt nok, hele møget er ved at skride ud af den ellers ret rummelige kurv.

Men jeg kunne ikke sende flere afsted, ikke før jeg havde bladret stakken igennem igen, blad for blad, for her og der gemmer der sig en guld-artikel, en samling kloge ord, en lækker opskrift, en god indretnings-idé, et have-råd og alt muligt andet uundværligt...

Bunken er stor, men de øverste, der nærmest er på vej ud over kanten, de er hurtigt elimineret, det er reklamer, ud med dem, men nedenunder, ak-ak, der ligger hundrede magasiner, det kommer til at tage lidt tid.

Specielt fordi man jo kommer til at læse undervejs...

NÅR DET SKAL VÆRE PÅ DEN MÅDE...

2007-07-29T20:17:00.000+02:00

Jeg savner sommeraftener med mulighed for grill på terrassen, duften af mad fra de andre haver, hyggen omkring bordet derude, mens vi venter på at grillen er klar.

Jeg er nærmest begyndt at tænke i efterårs- og vinterretter, når jeg køber ind, simremad med saft og kraft, ja faktisk lavede vi forloren hare forleden dag; men sådan skal vi altså ikke spise i juli, det skal være let, farverigt og gerne grillet...

I dag har vi leget sommer med grillpanden på komfuret, basilikum og hvidløgsstegte grise-et-eller-andet, kartofler fra Samsø og den skønneste salat, der bare manglede de sorte oliven, som nogen var kommet til at spise.
Tapenaden var for grumset at komme på, vi tog den på brøddet, og det gav da, om ikke andet, en smag i den rigtige retning.

Nogen siger, at det bliver bedre vejr i løbet af ugen, jeg vil line op til udegrill og sommermad en masse...

ET LANGVARIGT BEKENDTSKAB...

2007-07-29T09:32:00.000+02:00

Denne her lille zebrastribede trøje har været en del af min strikkekurv alt for længe, nu skal den være færdig, jeg vil ikke ha' den på min liste mere!
Den har jo været undervejs i et halvt års tid, og kunne ha' været færdig de første 8-10 gange, med monteret lynlås og hele molevitten, men ak, den ligger her endnu.

Nu har den været med på ferie i Sønderjylland, og de mange grå dage har fået gjort noget ved stribe-strikkeriet, og lige om 10 tråde, så er alt hæftet, og den mangler kun sin nederste takkekant, der måske ender med at blive uden takker...

Jeg er så vild med den trøje, og glæder mig til at naboens Sebastian kan drøne rundt i den, men fornøjelsen med at strikke den, har ikke været den største.
Og det er der kun en eneste grund til, garnet; garnet er så irriterende glat at strikke med, det stryger at pinden for et godt ord, og jeg holder så fast på arbejdet, at jeg efter kort tids strikkeri nærmer mig krampestadiet i hænder og skuldre!!

Jeg ville bare i gang, og kunne ikke vente en eller to dage på det helt rigtige garn, så jeg snuppede Sisu, der lå i rigelige mængder i garnforretningen, ris til egen røv, den utålmodighed...

Opskriften er så gennemarbejdet og er en kæmpe fornøjelse at strikke efter, selve strikkeriet varierende og sjovt, og den færdige trøje super-kæk, og hvor jeg da så ærger mig over, at jeg ikke kunne vente.

Om lidt, i morgen måske, er den færdig, og jeg er sikker på, at den vil blive brugt, Sisu eller ej, for den er flot, vejer ingenting og kradser ikke det mindste, men næste gang den kommer på pindene, der bliver det i Tweed 300 eller Scalloway...

FRK. HOLMS BØRNEHAVE...

2007-07-28T17:09:00.000+02:00

En spytklat væk fra mit barndomshjem i Apotekergade lå min børnehave; om den havde et navn ved jeg ikke, i min bog står der bare Børnehaven, Torvet, og jeg kan ikke se, hvad der står med småt på skiltet på det gamle foto.

Men jeg husker, at Frk. Holm styrede institutionen med fast hånd, så derfor er det vel ikke helt ved siden af at kalde den hendes...

Jeg startede i børnehave i august '68, ikke fordi, der var et reelt behov for pasning, min mormor gik hjemme, men jeg forestiller mig, at mine lærerstuderende forældre har ønsket, at deres pige kom i daginstitution og fik nogle pædagogisk klippe-klistre-klaske-ler-spilsammen-rundkreds-oplevelser.

Min mormor har skrevet lidt om indkøringen i børnehaven:

Egentlig skulle du kun i børnehave om formiddagen, men du græd så hjerteskærende over, at du ikke også måtte kommer derover om eftermiddagen, så nu kommer du derover ca. 8.30, hjem kl.12 og får et lille hvil i din seng efter at ha' spist frokost.
Og så kommer du derover igen et par timer, hvorefter mormor henter dig senest kl.16.

De første par måneder var du konstant forkølet og havde ingen appetit, du var simpelthen overtræt af alle de mange ny oplevelser, men så gik det fint!

Ja, hun skulle bare lige vide, skulle hun, det gik mere end fint, det gik forrygende, for hvor kunne man lave mange underlige ting der i børnehaven, hvor man havde lidt mere frirum, end man havde, når man gik ene barn hjemme hos mormor.

Jeg fik hurtigt en håndfuld gode venner, Asger og Per, Jette og Karen, uha, som vi fik leget og fundet på, nogle af os mere end andre, jeg holdt mig ikke tilbage, vil jeg sige.
Jeg var så til gengæld også rigtig god til at lade som ingenting, når nogle af vores påhit løb lidt af sporet, jeg var fej og lod drengene tage skraldet...Karen og jeg sneg os engang væk fra en "læse-højt-situation", vi hørte nok en socialrealistisk historie om Lasses mor, der arbejdede på fabrik, kedeligt, vi så vores snit, eller måske bare mit, til at luske ind i rytme-rummet, der var strengt forbudt at være i uden voksne.

Jeg ville være Freddy Breck, der sang Rote Rosen, og Karen skulle være jahu-pige, der sang lidt kor og så ellers dansede.
Jeg lokkede Karen, der var en smule ængstelig over vores ulovligheder, til at klatre op oven på det opretstående klaver, og når jeg så var færdig med at klimpre og skråle om die rote rosen, der var die ewigen boten der liebe, så skulle Karen hoppe ned og falde lidt sådan på knæ foran den store entertainer.

Hun var ikke meget for det, men jeg kunne se skrap ud dengang, så hun krøb op og faldt så ned, ikke elegant, og landede på sin egen lille tynde tøse-arm.
Først grinede hun lidt nervøst, men grinet blev hurtigt afløst af en bævende underlæbe og et højt skrig, da hun så, at armen vendte mærkeligt.

Jeg skreg også, det så dæleme uhyggeligt ud, og jeg skreg vel også lidt, fordi jeg godt kunne regne ud, hvem der måtte efter hjælp, og hvem, der ville få skæld ud, for man blev nok ikke sur på den stakkels søde Karen med den brækkede arm, vel?!
Jeg løb ud efter Frk. Holm, og så spurtede jeg ellers over gården og hjem til mormor...

Jeg elskede min børnehave og mine venner, jeg elskede at gynge højt og synge fjollesange sammen med Jette, og så var det fedt, at man kunne sidde hjemme i sit eget køkkenvindue og vinke til yndlingspædagogen Ellen, når hun cyklede hjem, lettere svedig og rødmosset efter en dag sammen med de børn, der var de første eksemplarer af den frie opdragelse.

Børnehaven lukkede et par år efter, jeg var startet i skole, men huset ligger der stadig, bare gult i stedet for rødt som det var tidligere, og jeg kunne se, at det gode klatre-pæretræ også står i haven endnu, et spytklat fra mit gamle hus.

Mine egne piger grinede, da de så billedet her fra min børnehavetid, de gættede straks, hvem jeg var; jeg vil nøjes med at fortælle, at søde Karen er krøbet op til Frk. Holm, hun er trukket længst væk fra kumpanerne, der lokkede i fordærv...

HJEMME...

2007-07-28T14:23:00.000+02:00

Huset på billedet her var hjemme for mig i 14-15 år, nu er det her i Engesvang, det kan jeg mærke indeni, når jeg træder ind i huset efter mange dage ude.
I virkeligheden er min nuværende bopæl nok det der har været allermest hjemme for mig - nogensinde!

Ugen har været dejlig, men noget præget af vejret, der ikke har vist sig fra en ret tør side, tværtom.

Vi pakker ud, lægger væk og smider i vaskemaskinen, om lidt er jeg klar til en rund i haven, der lokker med nye blomster, vi er hjemme, ahhhh...

BARNDOMMENS GADER...

2007-07-21T07:36:00.000+02:00

Vi smutter sydover nogle dage, ikke ned til middelhavssvømning og strålende sol, nej bare til Sønderjylland, til Haderslev, hvor jeg boede de første 19 år af mit liv.

Minder og der-var-engang er den eneste tilknytning jeg nu har til byen, ingen af mine nære bor der længere, og det er længe siden, måske 12-14 år siden, jeg sidst har været der, og det var nærmest bare på gennemrejse.

Vi har ofte snakket om, at det kunne være sjovt at vende tilbage sammen med pigerne, så de kunne se, hvor jeg har boet, leget, gået i skole, cyklet, skøjtet, luftet hund, grædt og grint, gået fra at være barn til næsten voksen.
Vi har ingen bedsteforældre, der bor i mit barndomshjem, eller som kan fortælle pigerne historier fra dengang, kun (men heldigvis) en masse fotos og så mine egne fortællinger, og nu vil vi prøve at tilføre et element mere ved at være der, hvor alle historierne udspandt sig...

Jeg glæder mig, men mærker også en lille uro, for minderne er ikke kun af den gode hyggelige slags, men sådan er livet, og det der skete dengang, har jo gjort mig til det menneske, jeg er i dag, og er derfor også en nødvendig del af det samlede billede.
Jeg skal bare lige ruste mig.

Men der skal fortælles mange gode og sjove historier, det er dem der er i centrum, ikke de sørgelige, og jeg glæder mig til at stå i min gamle skolegård igen, til at gå en tur i Damparken, sidde på Torvet og kigge op på Apotekergade 1, der husede mig og mine morforældre i en stor gammel lejlighed med mange krinkelkroge.

Vi skal på tur i de mange gader med toppede brosten og smukke gamle huse, vi skal en tur på biblioteket, som var der jeg "gemte" mig, når det virkelige liv blev for barskt, vi skal sejle med Helene på fjorden og spise is på Gravene.
Vi skal i Domkirken, en tur til Christinasfeldt og også et lille smut op på mine gamle HFK fodboldbaner, hvor jeg kastede lange blikke efter seje sønderjyske knejter...

Vi skal bo i sommerhus ved Kelstrup Strand, som er den strand jeg kender allerbedst, hvor jeg har badet og solet, først med mormor, saftevand og æggemadder, senere med vennerne, nattebål og hormoner.

Det bliver vist ikke strandvejr, men pyt, for der er ikke langt til Koldinghus, Trapholt, Danfoss Science og heller ikke grænsekioskerne, som nærmest er et must, når man nu alligevel er i den del af Danmark.

Vi glæder os, hver på vores måde...

I MAVEN PÅ EN HALETUDSE...

2007-07-20T19:19:00.000+02:00

Skulpturen var så smuk, som den lå der i eftermiddagssolen og glimtede i vandet, ja altså lige indtil to grimme unger kravlede ind i den hule del.
Gad vide, om Laura flashede tænder for at turisterne ikke skulle være alt for skuffede over, at de to bævere bare sov og sov inde i deres hule.

Egentlig er det fantastisk, at jeg har nået at få taget et billede af barnet med lukket mund, for den havde ellers travlt nok med at rende med hånende sladder om moderen, der under close-up fotoshoot hos de sorte storke, var tæt på at miste både øje og balance efter et lynhurtigt hak af en syrlig hunstork.

Uha, som pigerne kan more sig over sådan et syn - i laaaang tid...

VI MÅ UD...

2007-07-20T11:13:00.000+02:00

Pigerne og jeg trænger til lidt let underholdning, vi ta'r på Aqua, sådan ligesom i gamle dage, da vi boede i Silkeborg, da vi tit cyklede der ud bare for at lege i parken.

De gider nok ikke gynge mere, men klappe en fisk, det bliver man ikke sådan lige for gammel til.

Og mon ikke Slusekiosken så lokker med store is bagefter?
Jeg tror det, og måske gi'r fasteren en kop kaffe...

JUST MY LUCK...

2007-07-19T22:54:00.001+02:00

For lææææænge siden kastede jeg mig ud i at strikke en brun vest, som skulle være en kopi af min mintgrønne af slagsen fra NoaNoa.
Det gik egentlig ganske godt, i alle tilfælde med at strikke ryggen, så var det lige som om, at lysten forsvandt, for det mørkebrune garn "slugte" hulmønsteret, som jeg for øvrigt også havde lidt problemer med at tilpasse.

Den røg i glemmeskuffen, og er ikke kigget til i indeværende år...

Connie fik strikket sig én, der bare blev rigtig god, og da jeg så det, tænkte jeg selvfølgelig meget på den halve, jeg havde til at ligge i skuffen, men jeg tog den nu ikke frem.

Vesten vil jeg stadig gerne ha', garnet er i skuffen, brunt kan man vel altid bruge; på den anden side, så kunne man jo også strikke den i noget lilla/støvet gul/gråt, der kunne passe det dette efterårs farver?!

No matter what, nu er der en totalt brugbar opskrift printet ud, med lidt mere ærme, men det er så fint så fint, jeg er topklar til vest!

De der andre projekter i linket herover, hmm, halstørklædet blev da færdigt, men Anorak ligger også i glemmeskuffen, den var så bred i det, jeg kan vist lige så godt trævle den op...

RASTLØS...

2007-07-19T17:22:00.001+02:00

Jeg læser lidt i en bog, spiser mig en mad, zapper lidt tv, klapper min hund, kører på biblioteket og hjem igen, snakker med pigerne, læser ugeblade, hænger tøj på tørresnoren, åbner og lukker køleskabet, sukker lettere irriteret, jeg er rastløs af pommern til.

Jeg strikker lidt hist og her, men intet fænger sådan for alvor, et par farveskift op ad Argosy er det alligevel blevet til, men det slog jeg egentlig bare op til i trods og ved slet ikke om jeg vil ha' det, jeg er vist en anelse utidig...

MYRTE-TRIM...

2007-07-19T11:38:00.000+02:00

Det er (heldigvis) ikke male-vejr i dag, det blæser, og sandkorn og småblade fyger lige op på det nymalede, det er for træls, så ingen aktivitet på det område her og nu.
I stedet nusser jeg inde, lægger lidt vasketøj sammen, flytter lidt bunker, strikker en pind, nipper pelargonier og pusler gammelmors-agtigt om de andre planter.

Min myrter trængte til en trimning, de er kønnest, når de er klippet tæt, synes jeg, men de vokser vildt og voldsomt, trives åbenbart godt i de nord-øst vendte vinduer i alrummet.
Jeg er myrdet mange myrter i min tid, har glemt at give dem tilstrækkeligt vand, har stillet dem for varmt, og inden længe har de været små indtørrede pinde...
Jeg er vild med myrter, duften og de blanke blade, og jeg vil forsøge at passe dem, jeg har nu, på allerbedste vis med vand, trim og gødning, og så forhåbentlig ende op med at ha' nogle flotte høje opstammede eksemplarer med flere små kroner.

Den ene bliver ved med at sætte små pusseløjerlige blomster, mon ikke det er tegn på, at de er i trivsel?!
Jeg venter med at klippe den, til den er færdig med at vise sig, jeg nænner ikke at klippe blomsterne af, men den anden, den står nu ny-barberet og tæt på kuglerund, lige sådan som jeg allerbedst kan li' dem...

KYLLINGE-KOPI...

2007-07-19T10:58:00.000+02:00

Ind imellem vender jeg forbi Birthes blog, lige for at se, om hun har kokkereret et eller andet, som jeg må prøve af ved eget komfur.

Hun laver masser af lækkerier, gør hun, og for nogle dage siden havde hun lavet en kyllingesalat, som i aftes kom på bordet her hjemme, og det er jeg sikker på, at den kommer igen.
Den var god, velsmagende og mættende, så tak for mad, Birthe...

Jeg er ikke så god til at holde mig til en opskrift, jeg læser den igennem, "smager" på ingredienserne inde i hovedet, og straks begynder jeg at brygge videre.
Og heller ikke den amerikanske kyllingesalat slap fri, der måtte småjusteringer og eksperimenter til.

Jeg er sikker på, at den er helt fin og lækker, hvis man laver den efter Birthes opskrift, men jeg fornemmede, at en lille smule sennep ville gøre sig godt i dressingen, så den fik en klat Maille Provancale, der gav en smule skraphed til den lidt søde smag af druer og ost.
Og et par friske forårsløg kom der også i, nu lå de jo alligevel der i køleren ...

Dressingen lavede jeg af tyrkisk yoghurt og et par teskefulde Miraclewhip, der lige kunne være med til at gi' lidt "blødhed"; jeg ruttede mere med dressingen end Birthe, endda nok lige i overkanten, men min var så lidt mere hofte-venlig.

Amanda havde bagt gode sprøde flutes, og da Sophie pludselig meldte sin ankomst, strakte vi salaten med et par nyopgravede kartofler on the side, heller ikke værst.

Tak for opskriften, Birthe, og bær over med mine små eksperimenter, jeg kan ikke lade være...

HVOR DER HANDLES, DER SPILDES...

2007-07-18T21:20:00.000+02:00

Eller der stænkes med grundingsolie!

For der var lige det lille problem, at carportens spidser ikke fik olie, da resten af bjælkerne gjorde, og nu var så knas-tørre, at en sort-maling ikke var mulig.

Problem og problem, det er måske så meget sagt, for det klarede du vel, woman, nu hvor du alligevel var i gang?!

Og gu' klarede jeg det, men ikke uden sømandsgloser og olie-stænk, for det var ikke let at balancere der øverst på stigen med tung spand, klip-klappere og kuling i håret.

Og så bandede jeg vist også en smule over, at jeg-kan-godt-selv overhovedet er en del af mit ordforråd, i mit næste liv vil jeg være sart og hjælpeløs...

A LA ABBE...

2007-07-18T15:04:00.000+02:00

Til 30 fine sprøde kringler

150 G. SMØR
2 SPSK. SUKKER
4 SPSK. FLØDE
4 DL. HVEDEMEL

Smørret røres blødt med sukkeret, melet tilsættes og dejen samles med fløden.
Dejen deles i 30 stykker, der rulles ca. 20 cm. lange og formes til kringler.

Pensles med vand og drysses med rigeligt sukker, gerne perle.
Bages ved 180 gr. i ca. 12 min.

Og jeg har altså kun spist én, jordbær og glittet blad kom på banen i stedet...

SOCKER-KRINGLOR...

2007-07-18T14:29:00.000+02:00

Lige siden de to fruer spiste butterdejs-sukkerkringler forleden, har jeg haft en næsten ubærlig trang til at finde en pakke og spise én, bare en eneste lille én, allerhøjst to.

Mens jeg har gået og drømt om sukkerkringler, har jeg også sådan tænkt på Madicken, på hendes ven Abbe, der bor i det lille hus ved siden af og som bager sukkerkringler til at sælge på torvet, mens hans halv-beduggede far slænger sig i en liggestol i den svenske sommerhave...

Sådan nogle kringler bager vi nu, Amanda og jeg, sprøde og fine med fløde og perlesukker, jeg ruller og hun former og drysser.

Jeg ved, at jeg frister skæbnen, kender mig selv godt nok til at vide, at jeg får lyst til at sluge hele fadet, men jeg gør det ikke, jeg er ret standhaftig og nøjes en enkelt lille én.
Man skulle jo nødigt blive helt fanatisk, ikk'...

OSS' MIG...

2007-07-18T14:04:00.001+02:00

Jeg vil også plantes om!!
Hen til at sted uden blæst, med 30 grader og høj sol.
Hen hvor jeg kunne spise lækre tapas, sippe store kopper kaffe, gin og lemon med knust is, og svale mig i svømmepøl eller azurblåt hav.

Der skulle være bøger af libitum, strikketøjer jeg gad, plads til en lur i skyggen og masser af $ på et platinkort...

FLYTTEDAG...

2007-07-18T12:34:00.000+02:00

Der må maler-pauser til, mine hænder og jeg har ikke samme opfattelse af egen formåen, jeg vil mere, end godt er, og det er altså ris til egen røv senere på dagen.
Og da min po-po er rund og fyldig, så kan der rises meget, og det gør ondt!

Men jeg er ikke ret klog, for efter 10 minutters flyderi, så giver jeg mig til at kigge på andre småprojekter, der er lidt oprydning i skuret, der er lidt ukrudt, der er tomat-nipperi og sørme også et par planter, der skal i nye potter.

Og det kom de så, planterne, i nye friske potter med bedre mulighed for at ånde...Mine skærmliljer, som også smykkede terrassen sidste sommer, har indtil i dag stået i zinkpotter, det har set flot ud, men det har alligevel ikke været det bedste for planterne, der udvikler kæmpestore rodsystemer.
Jeg har længe villet ha' dem over i noget andet, har overvejet store træ-kar, men de kan ikke komme igennem døren til drivhuset, hvor der er overvintringsplads.

Nu står de i et par lerpotter, det ser fint nok ud, og jeg er sikker på, at de vil trives bedre med mere luft til de mange rødder.

Så meget for den pause til hænderne, men nu prøver jeg igen, og denne gang kan jeg så sidde og lægge planer for, hvad der skal i de to potter, der nu står gabende tomme...

RIB OG PERLE...

2007-07-18T08:08:00.000+02:00

For en tid siden efterlyste Bodil en lille strikket undertrøje, og mens jeg sad og bladrede i mine babyopskrifter for at finde den frem til hende, da stødte jeg selvfølgelig på en hel masse andre små yndigheder.

Størrelse miniput er ikke til at stå for, mit hjerte sukker Nååååhhhh, hver eneste gang, jeg kommer forbi en bog med babystrik, det er så fint, og jo også ganske hurtigt strikket...

Bodil fik sin opskrift, og jeg fik en voldsom trang til at strikke en af de andre undertrøjer fra samlingen.
Jeg kender ganske vist ingen, der er så små, at de kan skrues ned i den, men mon ikke, der kommer en baby forbi en dag.

Der var den blødeste uld i skuffen, med et lille silke-tvist, og i løbet af ikke ret lang tid, der var der nørklet en lille ting i rib og perlestrik, og når sidesømmene om lidt er syet sammen, så må den vist gøre det ud for min nummer 6 af 12.

Et lettere forsinket bidrag, men hva' pokker, det er jo ferietid...

HP...

2007-07-17T21:57:00.000+02:00

Det måtte til, mente pigerne, nu kunne det ikke vente længere, vi skulle i bio og se den nye Harry Potter, og det skulle være i dag!

Det blev det så, og vi er nu den oplevelse rigere, hmmmm, måske ikke helt så ringe som forventet, men hva', Potter er vel Potter.

Mon der er nogen, der kommer til at drømme om hviskende hvislende stemmer og dødsgardister??
Jeg er næsten sikker på, at vi får besøg af mindst ét barn i nat...

MALERMESTER KLAT...

2007-07-17T13:48:00.000+02:00

Sidste sommer stred vi os igennem en gang maling af hele vores hus, det var nogle hårde dage, og vi var gået helt tør for overskud og kræfter, da vi nåede til carporten.

Men vi forsikrede hinanden om, at den kunne, og skulle, vi klare i løbet af en enkelt dag i eftersommeren, det kunne ikke ta' mange timer, og vi skulle ikke engang kravle rundt i mange meters højde, og der var ikke så mange irriterende vinduer at tage hensyn til, piece of cake!

Fik vi det gjort??
Ikke-nikke-nej, ikke en skid fik vi malet, for vi havde da fået mere end nok af det sorte flydende stads...I dag har jeg så kastet mig ud i det, nu skal det være, vi skal være færdige, så det hele kan se lidt skønnere ud, for snart kommer en "sten-mand" og lægger den aller-sidste del af indkørslen, og så ville det være lækkert med en sort og nymalet carport der for enden.

Jeg skal lige ind i rytmen igen, huske alle de der små fif vi fandt ud af undervejs sidste år, og så skal jeg huske at holde pauser, for maleriet er også hårdt ved de lettere nedslidte fingre...

Jeg har nået den ene endevæg, og så ellers stået og malet endestykkerne, været irriteret over de ru flader, der er noget sværere at stryge malingen på, men nu er det lige meget med dem, for jeg er kommet i tanke om, at de jo skal lukkes inde, ligesom de er på huset.

Var der nogen, der sagde malerhjerne...

MURMEL-DYR...

2007-07-17T09:26:00.000+02:00

Nye tider i vores familie, tydelige tegn på at pigerne er på vej ind i teenageriet, for:

Jeg sidder alene i alrummet, sipper te og spænder nyvaskede tørklæder op.
Jeg har tv'et kørende, der er Sommersummarum, og det plejer vi jo ligesom at se, når det er ferietid med gråvejr, det er vel nærmest en tradition.

Men pigerne er her ikke, de snork-sover, murmeldyrsagtigt, og er totalt ligeglade med Fisker-Finn, Jeppe og Islands Brygge!
Så meget for den sommer-tradition!!

Jeg kunne selvfølgelig bare rulle mig sammen i sofahjørnet med strikketøjet, nyde stilheden og la' tv'et køre, bare sådan for plejers skyld...

STRIBER...

2007-07-16T20:38:00.001+02:00

Så er det tæt på færdigt, mit nye Isager tørklæde, jeg mangler lige endehæftningen, jeg er så tilfreds med det, og ved, at det må strikkes igen og igen i andre farveholdninger.

Jeg har allerede mange drømme om farver og ikke mindst kontrastfarver, så snart må turen gå til Århus, for Habu fåes ikke her i nærheden; man kunne selvfølgelig sagtens strikke blonderne i almindeligt bomuld, meeeeen det er nu ikke helt det samme.

Tørklædet har nærmest strikket sig selv, dejligt lige-ud-a'-landevejen-strik, og med et par hænder, der har det en del bedre, der tog det "kun" halvanden uge...

Hanne har støvet strikkemaskinen af, og mente, at halvanden meter striber ville være godt at starte op på, for at komme ind i rytmen igen; så i lørdags snuppede hun lidt Spinni fra min skuffe, og vips, i går blev der leveret en lang stribet pølse med pinde i hver ende, lige til at strikke blondemønster på.

Det er gjort lige om 5 minutter, og så venter en tur i maskinen og en opspænding.

Måske skulle vi sætte en lille produktion i gang...

SAMMENHÆNG...

2007-07-16T18:37:00.000+02:00

Hvis min nu 2 dage langstrakte hovedpine, der i perioder har tenderet migræne, hænger sammen med min nul-sukker-plan, så er det fandme for uhyggeligt, du!

Jeg har kæmpet med kvalme, galop-puls og bare ondt-ondt-ondt, og pludselig går det op for mig, at min indre sukker-junkie ikke har fået sit daglige fix.

Det er bare for meget, er det, at bombe sin krop på den måde...

HØST...

2007-07-16T12:38:00.000+02:00

Der har været godt gang i drivhuset, mens vi var på Fyn, agurkerne er gået helt amok, og vi slæber ind og gnasker løs.

Men der er grænser for, hvor mange liter agurk maverne kan rumme, så Amanda forsøger sig med syltningens kunst, agurksalat til leverpostej-madder og hotdogs.Et par er blevet revet til tzaziki, som hun også gerne vil lave, hvis hun altså så bare kan slippe for at spise den.

Det må hun gerne, vi andre skal nok få has på den, med glæde endda...

JAMEN KOM DA INDENFOR...

2007-07-16T12:22:00.000+02:00

Hanne og Tommy kom forbi for at sige velkommen hjem, nå ja, og så havde Tommy også fået ny motorcykel, han skulle vise Torben og Amanda, uha, som han var stolt og glad.

Aftenen skred frem, og der blev hygget og snakket om bl.a. motorcykler, fik jeg fortalt, at Tommy havde fået en ny en af slagsen? Nå ja, det gjorde jeg!

Mændene fik undervisning i hvad V.S., V.S.O.P og X.O. betyder, men mente ikke, at det var nok med auditiv information, sådan var deres læringsstil ikke, de måtte simpelthen ha' tingene i hænderne, eller rettere munden, for at forstå.

Om de stadig husker, det ved jeg ikke, for der blev smagt igennem, og snakket om GPS, cognac og, selvfølgelig, motorcykler, for Tommy havde jo fået en ny...

V.S.O.P og vilde hestekræfter skal ikke blandes, så den nye motorcykel måtte overnatte, men ak og ve, den havde låsetøjsproblemer, hva så???

Kort rådslagning, op med dobbeltdøren og ind på køkkengulvet med dyret, sådan måtte det være, for den var jo helt ny, ikk'!!

Vrooouuummm, Vrooouuummm Tommy, og tak for synet, da børnene kom ned og så deres mors elskede legeplads pyntet med sorte og voldsomme mandedrømme...

FYN ER FIN...

2007-07-15T20:31:00.000+02:00

Men det er dæleme også godt at komme hjem til Jylland igen, og så endda til solskin!

Nu venter en uge her hjemme med små-projekter, stille sysler og en udflugt, når det er det vi trænger til.
Der er ingen faste planer eller aftaler, bare tid til at være og vælge det, der frister.

Det bliver dejligt...

OG SÅ ADJØ...

2007-07-07T11:07:00.000+02:00

Vi er dem, der er smuttet, vi blev indhentet af den tid, vi lige syntes vi havde masser af, og nu er det nu!

Vi har haft for travlt med at hygge med hussitter og hund, plukke agurker i drivhuset og planlægge pakning af strikketøj, men nu er det altså nu, de dytter ude i bilen...

Der står et sommerhus og venter på os på Langeland, vi må hellere komme ned og fylde det.

Ha' en dejlig uge i det dejlige danske sommervejr, som det selvfølgelig bliver nu, hvor vi skal soppe ved Ristinge Strand og cykle rundt og finde loppe-skatte over det ganske ø-land...

RABARBER-MAZARINER...

2007-07-07T10:51:00.000+02:00

De var lækre, var de, de små kager med syrlig smag af citron og blød rabarber.
Her kommer lige en hurtig opskrift på ca. 15 stk. i stor muffin-størrelse.

En nævefuld rabarberstilke skæres i tynde skiver, og gives et hurtigt opkog i en sukkerlage med vanille i.
Stilles til side og køles let mens dejen røres.

150 g. marcipan
150 g. sukker
150 g. smør
1 fed stang vanille, kornene altså
Revet skal af en øko-citron

røres godt sammen, til det er helt blødt og lyst.

3 hele æg røres nu i marcipanmassen, et ad gangen, og der skal røres godt mellem hvert, så dejen ikke skiller.

180 g. hvedemel og en halv teskefuld kardemomme vendes forsigtigt i dejen, der så fordeles i store muffinforme af papir.

Lav en fordybning i dejen med bagsiden af en ske, og læg så en klat af rabarbersnitterne oven i.
Bag kagerne ca. 20 minutter ved 180 grader.

De er himmelske, især hvis de serveres lune med en god klat vanille is til.
God fornøjelse og god appetit...

EN MINDRE END FOR ET ØJEBLIK SIDEN...

2007-07-06T16:23:00.001+02:00

Jeg tog den altså, den ene kage, flåede papiret af og spiste den i 4 store bidder, uha den var god!

Da ovnen nu alligevel var i gang, så røg der også en portion chokolademuffins ind, bagt i de skønne forme, som jeg fik Malle til at sende mig i en lille byttehandel.

Jeg tror ikke, at jeg nogensiden har fået skrevet om dem, men de er supergode og kagerne derfra vækker altid vild begejstring.
Hvis de ikke var så forbandet tunge at sende over Atlanten, så skulle jeg har et kæmpe sortiment, men mon jeg overhovedet ville kunne vælge, de har så mange seje!

Om lidt daffer vi til fødselsdag, det er første gang at hun ordner det hele og holder det hos sig selv, i stedet for her hos os.
Men hun er en god værtinde og en cool kok, så vi glæder os...

MAZARIN...

2007-07-06T14:11:00.000+02:00

Mens fødselsdagsbarnet knokler hjemme i eget køkken med hot og spicy festmiddag, så har jeg fået lov at gå her og hygge mig med at bage lidt kager, som hun kan forkæle sine kolleger med, når hun igen skal på job.

Jeg har hentet lidt rabarber i haven, der var marcipan og æg på køl, så det var nærliggende, at røre en mazarindej og så toppe med sukkerdampede rabarberstykker.

De står og bruner i ovnen nu, det dufter himmelske, måske kommer der en mindre afsted...

BARE 3 SOMRE...

2007-07-06T12:07:00.000+02:00

Sophie har vi haft længe, men i vores store have er det kun 3. sæson vi kører på.
Vi er nået langt, synes vi selv, men der er stadig drømme at forfølge og planer at lægge.

Vi kæmper en brav kamp mod naturen, som vælter ind over os fra højre, og vi må vist snart finde en løsning, for et er at luge i egen have, noget andet er at luge derude, hvor vildskaben hersker.
Egentlig burde man ikke brokke sig over at ha' naturen som nabo, men lige på det her punkt, der er da altså lidt anstrengende...

Men inde i haven, der er der trimmet, ikke for meget, men sådan tilpas; Torben mener, at det må være kolonihavestil vi kører her, det er vist noget, han har læst i et dameblad.
Hvis kolonihave-stil er gode "gammeldags" stauder, små afdelinger med hygge og læ, et enkelt haveskur, jordbær og hindbær, afskæringsbede, drivhus og et smældende dannebrog, så er det fint med mig.Jeg bruger timer derude, og jeg gør det med glæde, for jeg finder ro og får tænkt mange gode og konstruktive tanker, mens jeg luger og nipper.
Farverne og duftene er balsam for sjælen, og krydderurter, bær og drivhusafgrøder er til glæde og gavn for mave og humør.

Jeg har brugt lidt af formiddagen derude, og vil lige snige mig til en time mere, men så skal der vist pakkes fødselsdagsgaver ind, og også lægges lidt tøj frem til den ferie, der venter lige om hjørnet...

22 SKØNNE SOMRE...

2007-07-06T09:40:00.000+02:00

For 22 år og sådan cirka 97 minutter siden, blev Sophie født, lille og fin og så parat til livet.

Jeg har svært ved at forstå, at det er så længe siden, nu står hun her, voksen og selvstændig, stædig, rummelig, elskelig, lattermild, smuk og kærlig, og heldigvis også stadig bare så parat til livet.

Hun er en sej nyser, trækker igennem, når det kræves, knokler som et bæst, og som på billedet her, da vil hun stadig frem, skridtene er faste og målrettede, og bliver hun blæst lidt ud af kurs, så ryster hun fjerene og kommer hurtigt tilbage på rette vej.

For mig vil hun til evig tid være min lille pige, også når hun engang er 55 og halvrynket, men hun er heldigvis rigtig god til at markere overfor mig, at hun altså er stor og kan selv!

I dag har hun inviteret til middag, Mexikansk kæmpe-tjubang med alt hvad der bimler og bamler, det bliver hot og godt.

Hvis hun da ellers kommer op, for selv familiens mange godmorgen-hurra-det-er-din-fødselsdag-opringninger har ikke fået prinsessens til at plirre med øjenlågene, jeg har en fornemmelse af, at der er nattefest, der lige skal soves ud...

BARISTA...

2007-07-05T17:38:00.001+02:00

Hmmm, hva' er der mon nu i vejen med højt og luftigt skum lavet af øko-mini??

Sikkert ikke noget, men jeg kender alligevel mig selv godt nok til at vide, at jeg skynder mig at hive en liter Barista-mælk op ad køledisken, når vi i efteråret igen holder ferie i Sverige, for prøves, det skal det da.

Indtil da, der tager vi den som vi plejer, skinny og så med et enkelt sukkerstrå...

BØF...

2007-07-05T14:12:00.000+02:00

Der er gang i den, ude i drivhuset, agurkerne vælter frem, både de lange og dem til madkasserne, og de forskellige tomater begynder også at vise sig.

Vi plantede sent i år, først efter turen til Italien i uge 20, så alt er lidt forsinket, men det gør intet, jeg har tid til at vente, for når først det er der, så er der intet så skønt som hjemmeavl.

Bøftomaterne viser allerede nu deres sjove faconer og optræk til vokseværk, de skal blive gode i store tykke skiver på friskbagt rugbrød...

SKRID...

2007-07-05T10:24:00.000+02:00

Klamme, ulækre, vamle dræbersnegl, ud af min have og mine dahlia'er, ellers skal jeg saft suseme overhælde dig med alle de kemiske ætsende og skrumpende midler jeg kender til!!

Og hvis du så meget som fortæller bare en eneste af dine fætre om alle de herligheder, der er her i haven, så skal jeg sørge for, at det ikke bare er dig, men hele din familie, der bliver udslettet, på bedste Don Corleone-vis!!

Skriiiiiid!!

Og når det så er sagt, så priser jeg mig lykkelig over, at det kun er en lille forkølet dahlia, der er blevet gnuflet, og at jeg nu ved, at der er dukket slimede brune kryb op i min have, for tænk sig, hvis jeg var draget til Langeland uden at ha' opdaget det, og så var kommet hjem til en nedbidt have, det havde kostet en tur omkring den lukkede.

Jeg vil iføre mig gummihandsker og så vende hvad der er at vende derude i bedene, og så ellers få hentet et eller andet afskyeligt middel til at udrydde de ulækre typer med.
Føj...

TULIPANER OG TOMATER...

2007-07-05T08:33:00.000+02:00

I morges fik jeg en sød mail fra Hanne, der havde læst lidt om mit forsøg ud i broderi og som nu ville anbefale mig at besøge Broderi Moderne i Århus.
Og det vil jeg gøre ved lejlighed, for jeg har en fornemmelse af, at der er guld at finde, både for en total novice som mig, og også for hardcore brodeuser.
Men-men-men, Hanne sendte mig også et link til hendes online-butik, og skynd jer lige at smutte en tur der om da, for det er den rene skatkiste!

Der er lækkerier på rad og række, og jeg er nærmest klar til at puste til Sophies redebygger-instinkt, så jeg kan blive mormor og få nogen små blypper, der har brug for hagesmække og en Lucca sommerkjole.

Men jeg bør nok bare lade det blive ved tanken, og så i stedet forkæle mig selv med et pudebetræk eller en taske til sommernes læbestift...

ISAGER STRIBER...

2007-07-04T17:55:00.000+02:00

Jeg kunne ikke nære mig!

Jeg måtte starte, bare lidt, lige prøve at strikke borten og de første striber, og det bliver da så fint...

Det er Habu-bomuld, der er brugt til borten, lidt stift at strikke med, men med super flot finish, og så er der striber i henholdsvis hør og bomuld.
Tørklædet strikkes i striber af varierende højde, en enkelt markering med Habu'en et sted halvvejs oppe og så også et stykke helt i bomuld.

Ingen dikkedarer eller indviklede mønstre her, bare lige ud af landevejen, og hvis det ikke var for et par ret usamarbejdsvillige hænder, så ilede jeg bare videre, men jeg kan mærke, at der ikke skal strikkes mere i dag, hverken striber eller noget som helst andet.

Så det er da godt, at der nu også findes brodér-grej her på adressen...

INDEN I...

2007-07-04T10:10:00.001+02:00

I boxene var der noget til begge ender af kroppen, sølv til fødderne og striber til halsen.

Lige siden Sifka flashede sine sølvsandaler engang i maj, har jeg drømt om, at sådan et par også skulle sidde på mine sommerfødder, men i Silkeborg havde de dem ikke på hylderne, ej heller de steder jeg har kigget i Herning.

Jeg har ikke ledt med lys og lygte, bare luret hvor jeg er kommet frem, for sandalerne var ikke en nødvendighed, bare sådan et lille luksus-ønske.

Anne skulle ha' nye sandaler til ferien, det var et punkt på hendes udflugtsdagsorden i går, og jeg kiggede med, vendte og drejede de mange lækre sko vi stødte på, men blev ikke fristet for alvor, alt lige indtil vi kom til en butik, hvor sølvet blinkede ned til mig fra hylden.

Jeg nærmest for hen og rev sandalerne fra hylden, checkede størrelsen og proklamerede, at dem skulle jeg bare ha', nu, forretningen var nemlig så venlig at ha' sat dem ned til halv pris, minus 50 %, det er dæleme et tilbud der vil noget.

Vi var to, der måtte ha' sølv, og to par var hvad de havde, og de to par var de rigtige størrelser, hvor heldig har man lov at være?
Vildt heldig, åbenbart...

Hos Isager havde de lavet et lille tørklæde-kit, i striber, hvis jeg ikke skulle eje sådan et, hvem skulle så?!

Der var mange skønne farvekombinationer, og det var ikke helt let at vælge, men nu blev det disse grønne nuancer med et svirp af lilla, og når de er brugt, så er jeg ganske sikker på, at mine skuffer rummer mange små bundter farvestrålende garn, der kan forvandles til det ene stykke strib efter det andet...

Der var mange fristelser i byen, men jeg var mere optaget af det gode selskab, og så egentlig så lykkelig for mine sandaler, at jeg slet ikke behøvede mere i posen...

BOXES...

2007-07-03T16:02:00.000+02:00

Hanne har ind imellem citeret Forrest Gump, og hver gang hun har gjort det, så har jeg kunnet høre Forrest's stemme i mit hoved, hans søde sydstats-dræven, der reflekterer højlydt over livets små og store mysterier.

Life is like a box of chocolates. You never know what you're gonna get.

Og det har han jo så evigt ret i, ham Forrest...

Jeg fik fysiske boxe med hjem, men det er slet ikke dem, dette her behøver at handle om, men meget mere om den store glæde det er, at vi ind imellem i livet møder chokoladestykker, mennesker, der rører vores hjerter med deres historie, mennesker, der mærker sig selv og handler derpå, mennesker med varme og glød, der gør dagen skøn.

Det er en gave, en stykke chokolade af den allerbedste slags, når man møder et menneske, som man er på bølgelængde med fra alle første minut, ingen forlegenhed, ingen pinlige pauser, men der imod snak fra hjertet og også stille stunder, hvor der er plads til at mærke at man trives i det man er i.

Jeg har haft en vidunderlig dag sammen med den anden Anne, og jeg er sikker på, at vi lukker op for den chokoladeæske en anden god gang, for den er fyldt med mange af de gode...

2 ÆNNER LØS I LATINER-KVARTERET...

2007-07-03T07:27:00.001+02:00

Politiet i Århus C. har i de sidste dage hørt rygter om, at byen i dag vil kunne udsættes for et indkøbs-raid af to bebrillede Ænner.

Kilder tæt på de to oplyser, at det meste af deres ophold i byen vil komme til at foregå i de små gader omkring Volden, hvor specielt én butik kan forventes at blive udsat for massivt angreb...

Politiet opfordre folk, der har ærinder i Latinerkvarteret her til formiddag, til at iføre sig høreværn, da muligheden for konstant lydpåvirkning fra de to Ænner er forventelig.

Det forlyder, at den lille mørke og den lange lyse på et tidspunkt vil fouragere på en af kvarteret restauranter, som derfor har indkøbt ekstra moccabønner og fået tilsluttet ekstra vand til espressomaskinerne...

Mens disse linier skrives er den ene Anne set ridende på sin jernhest mod stationen i en lille flække vest for Silkeborg, hun er iført fornuftige travesko, velsmurt mundtøj, stort indkøbsnet og endnu større smil påført af forventningens glæde.

Nærpolitiet i en århusiansk forstad melder om heftig aktivitet, den anden Anne er set jagende rundt med to stakkels piger, der skal være klar til dagens dont i børnehave, mens moderen gør indre by usikker i ført høj kreditkortsføring og lyserød perlemorslæderjakke.

Politiet har ikke indkaldt ekstra mandskab, men forventer en anelse tumult på banegården sidste på eftermiddagen, når indkøb skal læsses om bord og en hjertelig afsked skal tages...

NU MED FOTO OG VIDERESENDING AF STAFET...

2007-07-02T21:35:00.000+02:00

Så fik jeg lokket iPhoto i gang igen, og det er nu muligt at se mit bidrag til Hippie-kluden.

Nogen har måske kastet sig ud i at strikke "blindstrik", og bare gået efter opskriften, men det er vel meget rart lige at se, hvordan det skal ende med at se ud...

Jeg glemte i kampens hede at sende mønster-stafetten videre, det rettes der hermed op på:

Gitte, jeg ved du har øm og drillende hånd, men mon ikke du kender et flot mønster, du har lyst til at lære os andre, et du har strikket så tit, at du ikke behøver at lave en strikkeprøve...

BLADMØNSTER...

2007-07-02T13:27:00.000+02:00

Så er jeg færdig med min strikkeprøve til mit bud på hippie-kluds-mønster.
Det er et lille enkelt bladmønster, der går over 16 pinde, det er hurtigt lært og man kan hurtigt strikke sig igennem sådan et stykke.

Det minder om Birch, men bladende overlapper ikke hinanden, men ligger forskudt i hele rækker, hmmm, er det mon til at forstå...

Hannes udspil er mønstre, der går op i 72 masker, det gør mit ikke helt, man bliver lige nødt til at lave en ekstra maske, så man har ialt 73 på pinden.

Jeg har lagt et lille dokument her, lige til at downloade.

Indtil videre ingen billeder af min prøveklud, iPhoto driller mig...

ALENE HJEMME...

2007-07-02T11:31:00.000+02:00

Pigerne er taget på mini-ferie hos mine svigerforældre, Torben er på arbejde, Nugga sover, kattene er på jagt, ingen planer, ingen forpligtelser.

De nye planter til haven kan vente til i eftermiddag, jeg snupper sofa og en ugeblads-erhvervet DVD, og så lige et prøvestrik af mit indslag til Hannes halsklud...

LYSERØDT...

2007-07-02T11:24:00.001+02:00

Jeg slæbte sportsaviser med hjem fra Italien, ikke fordi jeg interesserer mig en døjt for sport, italiensk læser jeg heller ikke, men jeg havde vist en eller anden idé om indpakning og papirklip.

I dag er BT prinsesse-lyserød, jeg har købt mig et eksemplar, men ærlig talt, så bliver det altså svært at bruge den på samme måde, som den italienske, hvem ville f.eks. sætte pris på at få en gave, hvor på man kunne læse om en ung mand, der har banket en påfugl?!

Den må gemmes til en dag, hvor jeg skal sende en lille gave til én, der ikke læser dansk, for farven er jo fin nok, og ville være flot med sorte silkebånd og manila-mærker til...

BYTTE-TUR...

2007-07-01T17:44:00.000+02:00

En svag poding og et pæretræ, der sagde knak, fik mig i eftermiddag på landevejen, jeg måtte til Plantorama og klage min nød, det ene af indkøbene fra sidste weekend var en "ommer", for selv om der er udsalg, så skal varerne vel være i orden.

Der var heller ingen ko på isen, jeg kunne bare smutte ud og hente et andet, og mens jeg stod der, med ryggen til min store plantevogn, travlt optaget af at finde det helt rigtige træ, hoppede der i løbet af et øjeste blik en stak planter op...

En kæmpe opstammet syren, nogle hvide sommerfuglebuske, en hidtil ukendt duftgeranie og sammen med dem et par små hegn, der har hvisket til mig, at de gerne vil bruges som "rum-opdelere" bag drivhuset, og at de gerne vil iklædes noget slyngende eller krybende.

Der stod også en kæmpe skærmlilje på vognen, men pyt, dem kan man vel ikke få for mange af?!

Nu sidder jeg så og venter på, at regnen skal aftage bare en lille smule, så jeg kan komme ud og ordne alt det nye, der på forunderlig vis entrede min vogn...