FORRYGENDE GODT NYTÅR...

Så er raketterne og de "sjove" hatte til børnene i hus, sneen hvirvel og vennerne er på vej med frokosten, starten til dette års nytårsfest er skudt i gang.

Jeg vil gerne ønske alle jer, der læser med her, et rigtigt godt nytår; jeg håber, at 2006 vil bringe jer masser af gode og minderige oplevelser, tilpas med udfordringer, smil, latter, lys og glæde.
Grib livet, og sørg for at få det bedste ud af det!

Kærlige tanker Anne.

HJERTE-WRAP...

Timerne i nat blev brugt til tanker og strik; jeg har længe gerne villet ha' et tørklæde til at hæfte denne broche på, men er ikke lige kommet til det, før nu altså....

Jeg er ikke til de trekantede sjaler, men mere sådan aflange ting a la Clapotis, har såmænd både Scarfstyle og Wrapstyle, men det blev i Skønne Sjaler jeg fandt det rigtige: en stor kvadratisk mohair-ting i påfuglemønster, der er rigtigt let at strikke, jeg halverer bare kvadraten, så passer det præcis til det billede, jeg havde i hovedet!

FASTER SUS...

Hun har altid været der, min faster Sus, hun var kun 12, da jeg blev født, og dengang i 1965, legede man stadig med dukker, når man var i den alder. Sus var glad og stolt, hun havde næsten en levende en af slagsen, endda en med proptrækkerkrøller...

Sammen med min far tog vi afsted på eventyr i skovene omkring Kolding, gik på opdagelse i Koldinghus, holdt picnic i Slotsparken, og da Sus blev voksen og fik sine egne børn, da fortsatte det varme, altid muntre samvær.

Da min far døde, for næsten 29 år siden, tilbragte jeg mange af de weekenden, hvor jeg skulle ha' været hos ham, hjemme hos Sus og hendes Ib; da jeg blev næsten voksen og fik Sophie, da var det hos Sus, jeg hentede støtte og gode råd, Sophie var og er højt elsket der.
Når jeg måtte drage afsted på flere 10 ugers ophold på Kokkeskolen i Ålborg, så flyttede Sophie ind hos Sus og Ib, og jeg var tryg og kunne koncentrere mig om lektier og eksaminer.

Da Torben og jeg startede vores lille familie sammen, blev Sus og Ib's sommerhus en base i sommerferierne, vi nød dagene der, både alene, men så sandelig også sammen med dem og deres børn og børnebørn.
Vi har arbejdet med terrasser, fuglebassiner og udendørsmaling, vi har spillet spil, snakket lange nætter og drukket af Ib's hjemmegjorte snaps, vi har levet livet...

Nu skal Sus ikke leve ret meget længere, hun ligger i sommerhuset, døende af leverkræft; at enden er meget nær fik vi at vide i aftes, og natten har været vågen og fuld af minder.

Sus og Ib har bestemt, at de få kræfter der er tilbage, de skal bruges for de 2 alene sammen, det respekterer vi selvfølgelig, men tankerne vandrer nu alligevel tilbage til det sidste knus jeg gav, var det godt nok, var det fyldt med al den varme, kærlighed og respekt, som jeg har for min Faster Sus?? Havde det været en anderledes knus, hvis jeg havde vidst, at det var det sidste? Jeg tror det ikke, måske havde jeg bare holdt fast lidt længere...

BUNGALOW...

Sådan hedder stjerne-firmaet, og på deres hjemmeside kan man se forhandlerlisten.
Jeg har givet ca. 180.- for mine, inkl. fatning; alt er jo relativt, men jeg synes det er en helt fornuftig pris, der er jo mange timers "underholdning" i dem ;-))

BRITTAS STJERNE...

At være med i Webstrik er rigtigt dejligt, både inspirerende og hyggeligt, og også meget praktisk, når man forelsker sig i noget, der ikke lige kan købes i nærheden!!

Britta har været på indkøb for mig, vidste lige præcis hvor i Odense, hun kunne finde den stjerne jeg sukkede efter, hun ikke bare sendte en stjerne, hun er en selv...
I mellemtiden fandt jeg dog selv en på mit julegaveræs i Århus, den er stor og nærmest brunlig, flot nok, men ikke nær så lækker, som den Britta fandt!!
Så nu hænger der én på begge etager, det bliver helt kedeligt for alle naturvandrene ved søen, når jeg piller stjernerne ned efter Helligtrekonger.

DUFTEN I BAGERIET...

Det plejer at være sådan, at man bare kan smutte, hvis man ikke ka' li' den...

Men her dufter der altså himmelsk, af nybagte kager i flere udgaver!
Der er små kransekager med pistacier, mørk og hvid chokolade, der er Meyer's den gode med masser af Valrhona, mocca og kardemomme og så er der små spøjse sprøde sager med orange, knust sort peber og koriander, ikke prøvet før, men nu smagt og godkendt!

Dagen er kommet til at gå med oprydning og udjævning af støvet, vasketøj er tumblet og foldet og støvsugeren svunget; og så har jeg ryddet op i viktualierummet, skulle vi sne inde, ja så er der mad til hele kvarteret i mere end bare 2 dage!!
Og vin-bums kunne man også sagtens blive, uden at skulle til købmanden de første uger, så vi klarer os, gør vi...

Jeg bad Torben om lidt hjælp til siden her, uden at overdrive og "dunke" nogen, så kan jeg fortælle, at han overtog og glemte både tid og sted i sin iver for at lære Blogger at kende, han er da god, er han ikke?!
Flickr er vi ikke nået til endnu, men nu er jeg da kommet i tanke om mit log-in og password ;-))

NYE PLANER...

Skoda'en står med sne på, og sådan bliver den stående, skulle ellers ha' fragtet os til sommerhus på Djursland i dag, men nej, politiet i Randers fraråder al unødig udkørsel...
Nu skal årets sidste aften i stedet fejres her, vennerne kommer først i morgen, altså fik jeg en hel dag forærende, en dag som kun skal blive brugt på strik og snesjov, det er lidt ligesom at ha' vundet i lotteriet!!

Lidt tid her ved Mac'en skal der også til, jeg skal ha' styr på Flickr...

HVID VARME INDE...

Jeg har noget med sne og karbade, hver gang sneen vælter ned, så må jeg bare ned og ligge i skoldhedt vand; jeg lader være med at tænde lyset på badeværelset og ligger så der i tusmørket og kigger ud i snefnuggene.
Jeg har lige snuppet en halv time, og nåede også at småblunde!

Eneste minus:
Når jeg rejser mig i badekarret, så kommer der en hvid hval til syne i det nådesløse spejl ;-)

HVID KULDE UDE...

Så kom sneen også hertil, jeg har siddet lidt i sofaen ovenpå og bare kigget ud, mens landskabet lod sig dække...

LANGSOM STARTER...

Ikke just et persontræk andre plejer at beskrive mig med, min svigerfar kaldte mig engang dynamoen (og Torben håndbremsen ;-)), men i forhold til Tweedie, der kom mine forestillinger altså på tværs af affyringsrampen!

Jeg har længe villet strikke den, og har været tunet ind på, at den skulle være ensfarvet brun, altså uden de ellers smulle farveskrift, garnet har været på lager længe, og faktisk kan jeg ikke få mere, det er fra nu lukkede Filita.
Da jeg så skulle i gang, fik jeg en idé om, at opslagningskanten skulle være lyseblå, suser ind til byen, ikke mere garn af den slags hos Filita, afsøger de to andre garnforretninger i byen uden positivt resultat, ØV!!
SÅ nu har jeg prøvet med lyseblåt alpaca, duer ikke, alle mulige andre mere eller mindre blå fra gemmerne, men ak nej, det bliver ikke som jeg ønsker, og nu er jeg så hoppet på et rest turkis, og det bliver ret flot, synes jeg!

Snestorm??? Ikke her, endnu da, havde ellers håbet at vågne op til et fuldstændigt lukket land!
Jeg sørgede for nytårs-indkøbene i går, skal nemlig afsted i sommerhus i morgen, og ville ikke nøjes med det vores lokale Spar kunne byde på.
Så i køleskabet står der nu hamburgerryg og kålpølser i stakke, jeg har været ude og ae indtil flere gange, som sønderjyde i eksil er kålpølserne båndet til "hjemme", uhmmmm...

Det sner, men ikke nok, tænk sig hvis vi kunne få lov til at sne inde, bare en lille stund, med alle lækkerierne, masser af tv og gode strikketøj'er!!

OKAY SÅ...

På trods af Slapsvansens manglende kompetencer, ja så fik vi alligevel et dejligt brød!
Sprød skorpe og smagfuldt indre med malt og sirup som undertoner...

Jeg har lige siddet i små 3 timer og rettet, kommenteret og nytænkt formuleringer, er blevet hyret som sekretær for en ordblind kvinde, der skal til skriftlig eksamen i sundhedsfag i næste uge, fik så rigeligt genopfrisket mine egne studier...
Sundhedsfag, så findes det ikke meget mere tørt!!

SLAPSVANSEN...

Jeg er irriteret på mig selv, sådan for alvor!!!

Jeg har, som sædvanlig, morgentjansen med Nugga, der altså ikke vil sove til længere end 07.00, og kan jo lige så godt bruge den tidlige "opstandelse" til noget fornuftigt, som f.eks. brødbagning, så resten af familien kan vågne til duften af nybagt brød (og jeg ikke behøver at ordne morgenhåret og klatøjnene for at hente rundstykker).

Op i røremaskinen med alle ingredienserne, på med dejkrogen og så ellers der ud af...
Ja, sådan var det i alle tilfælde den gang jeg stadig havde en karrygul loppemarkeds-købt Kenwood Chef til at stå på køkkenbordet, den æltede hvad som helst, gerne i stor-familie-portioner!

Men, ja jeg indrømmer det gerne, jeg er altså lidt af en hund efter lækre sager, ting der ser lidt godt ud og måske endda er set i et glittet dameblad....
Sådan var det også med Slapsvansen, altså for pokker Nigella har jo én, og Morten Heiberg har en Ferrari-rød, jeg har læst at den kan holde i 30 år, og den er fra USA, cool.

Så jeg plager livet af min stakkels mand, han kommer nemlig til at fortælle, at han sikkert kan skaffe den med en tusse i rabat, så kom dog i gang, fætter Guf!!
Konen her laver mad til flere umulige selskaber for at skrabe penge sammen, og sidste år ved præcis denne tid flyttede slapsvansen ind her på køkkenbordet.
Det bliver aldrig et kærlighedsforhold, nok bare et irritationsmoment!
Hvorfor er jeg så snot-dum, at jeg vil ha' noget, bare, eller næsten bare, fordi det ser godt ud (troede faktisk også at det var en god maskine), det var verdens dummest køb.

Maskinen er god nok til at ælte dejen til et enkelt franskbrød, rive gulerødder til Coleslaw til 10 og hakke lever til 3 leverposteje, men det er ligesom bare ikke nok!
Jeg vil ikke ælte af 3 omgange for at lave en portion brød, min ovn er 90 cm. bred, skulle jeg bage et enkelt forkølet franskbrød af gangen??
Jeg satser på, at det der med 30 års holdbarhed er en and, og at jeg kan ta' livet af den på 10, og så skal der en Kenwood op på mit køkkenbord igen!

Luksusproblem, ja det er det, men et irriterende et af slagsen ;-))

STRÅLEVARME...

Udenfor vælter sneen ned, vinden rusker og mørket dominerer stadig, det ser bidende koldt ud, fimbulvinter...
Alle andre i huset snuer, og jeg er listet ned i sofaen i alrummet, har kastet en pind i brændeovnen og sidder og læser min nye Dan Brown, råhygge!!

Tankerne flyver lidt hid og did, så måske skulle jeg lægge bogen, og gå ind og kigge på noget af alt det garn, der blev hamstret inden jul, kunne måske slå op til en Tweedie
Det der med ét strikketøj af gangen, det er ikke lige mig, der skal være variation over dagens masker.

Jeg kommer til at svede af at sidde her, lidt hedetursagtig, ovnen stråler på mere end én måde!!

INDEN JULEN HELT ER OMME...

Sidder egentlig i sofaen ovenpå og ser "Året, der gik", men blev altså lige nødt til at tage et billede af vores lille juletræ!
Det er ikke voldsomt stort, og står skubbet op i et hjørne, for ingen har skullet danse om det, men det er bare så kønt, den fineste sprøde grønne farve og omhyggeligt pyntet af pigerne, og vi har nydt at kigge på det hver aften, når vi har siddet oppe i den lille stue.

Vi har ikke levende lys på træet, det holder mit nervesystem simpelthen ikke til; katte, børn og tumlende hundehvalp og åben ild - dårlig cocktail!!!
En af fordelene ved de elektriske pærer er, når vi nu ligesom skal "undskylde" de manglende levende, det er jo at træet står tændt meget længere, og i disse dage fungerer som natlampe for pigerne, hyggeligt når man skal nat-tisse...

Om et par dage må det ud, og der bliver sørgeligt tomt i hjørnet, vi må på jagt efter et eller andet indendørs-træ, mon man kan skaffe et oliven et af slagsen på denne årstid??

ENDELIG...

I morges kunne man ikke bygge med Lego, fordi man skulle ud i bilen og afsted, og da man så var på vej hjem, og faktisk glædede sig rigtigt meget til at komme hjem og bygge Lego, så sagde den top strenge mor, at alle børn skulle tidligt i seng i dag,aarrgggghhhhhh!!

Moderen forbarmede sig, og nu sidder Amanda og Torben og hygger sig med at bygge Ferrari lastbiler og andet sejt, og om et lille øjeblik sidder jeg i sofaneseren sammen med Laura og ser Willow, rigtig go film her til en flyde-2.juledags-aften.

Vi har været i Vester Nebel og hygge med Oldemor, der bliver mindre og mindre der i kørestolen, men som i dag bar knivskarp i hovedet og replikken, og senere til frokost i Jelling hos min venindes forældre, hvor der blev disket op med julemad i alle afskygninger i mange timer.

Nu skal der slås mave og strikkes Pisa på blå Boye'er...

FORKÆLELSE...

Mand og børn har ramt lige i øjet i år!!!
Torben var noget usikker på, hvad madammen ville sige til at få jagtgummistøvler i julegave, var det ikke "julet" og personligt nok?? Det var bare lige top i orden, var det, jeg har ønsket mig sådanne støvler længe, men været for nærig til selv at købe dem!!

Boye Needles, både funtionelle og fine, godt svigerinden bare købte dem, og så efterfølgende fik sin lillebror med på idéen ;-))
Dan Brown, købt til mig af min ældste, der jo har set mig forsvinde fuldstændigt ned i bøgernes sider, og ved at jeg elsker en spændende bog, godt valgt, Sophie!!

Den Barba-papa-agtige sorte ting er en Jamie Oliver Flavour Shaker, he's my kind of guy, og hvis jeg er mere end bare almindelig heldig, så kommer Jamie himself et smut til Torbens daglige græsgange, gæt hvem, der skal med på job den dag....

Sød og betænksom mand og skønne unger, tak skal i ha' alle 4!

Gavestakken til mig var stor, og ud over det allerede beskrevne var der:

• 2 x garn og opskrift til smukke bluser, Ofelia og Pisa.
• Bageriste.
• Abonnement på Boligliv.
• Tobias Jacobsen bestik.
• Træbrocher til cardigans og sjaler og andet blandet godt.....

JULEMORGENS KULDEGRADER...

Det er koldt i dag, ret meget endda, og et underligt væsen havde tøet lidt rimfrost på en af stolene på terrassen ved køkkendøren!
Måske er jeg ikke den hurtigst denne morgen, der gik lige en tid, før det gik op for mig, at det selvfølgelig var en af vores vinter-tykke katte, der havde siddet og holdte musevagt...
Bred over rumpen og med strakte forben klar til spring!!

GLÆDELIG JUL...

Så nærmer tiden sig, om ganske kort kører vi ind til mine svigerforældre for at fejre juleaften, men først skal vi liiige:

• Over til naboen og drikke en juleøl!
• Aflevere de sidste veninde-gaver!
• Pakke tøj og mere vigtigt strikketøj!
• Fodre katte og degu'er!

Og også ønske alle jer, der læser med her:
EN RIGTIG GLÆDELIG JUL; håber i alle må fejre den, som i allerhelst vil sammen med dem i holder allermest af!!!

Jeg glæder mig til at komme ind i svigerforældrenes sofa og få gang i pindene, mangler 1/4 Mermaide-ærme, mon ikke jeg kan nå det inden kirken kl.14.30....
Allermest glæder jeg mig til at dele forventningens glæde sammen med børnene, og forhåbentlig kunne se nogle glade og tilfredse piger efter endt udpakning ;-)

HVAD DU ØNSKER...

Tidlig julemorgen, her er stille, lunt og hyggeligt; pigerne sidder i alrummet og snakker om stakken af gaver, de kigger på til-og-fra kort og mærker nok også en smule!
Vi prøver at være fornuftige omkring gavemængden og pengeforbruget, og faktisk klarer vi det hæderligt, alligevel bliver jeg bare en smule flov, når jeg kigger på bunken, der efterhånden er hoppet ud over kanten af gavekurven.
For vores portion er jo kun en del af de gaver, vi skal ha' under træet i aften, hjemme hos svigerforældrene og hos svigerinden ligger også store bunker, summen af det er soleklar:
overforbrug....

Jeg er ikke "hellig", køber ind med glæde, men en dag som i dag, kan jeg alligevel mærke, at der er noget, der rører sig inden i, en snert af flovhed ryger forbi, samtidig en fryd over vores gode fuldfede liv, og på bundlinien egentlig en dyb taknemmelighed for det liv vi lever her hos os.
Ikke bare fordi vi har råd til at sige nej til mange gaver, det er jo let nok, når man har råd til dem, man synes det skal være, men også fordi vi uden at blinke fylder skuffer og skabe med god mad, småkager, slik, konfekt, juleøl og portvin.
Vi har tag over hovedet, ikke et hvilket som helst tag, men faktisk lige præcis det tag, vi syntes det skulle være, vi omgiver os med smukke ting og fyrer op i brændeovnen bare for hyggens skyld...
Vi er topforkælede, og tager det alt for tit som en selvfølge!!
Lad os huske at sætte pris på det, der er ingen garantier for noget her i livet, og alt det gode kan forsvinde hurtigere, end vi kan nå at blinke med øjnene.

REKREATIONEN SLUT...

Så er hovedet vist ved at være sig selv igen, i går var det som om, at der boede et frygteligt ondskabsfuldt væsen derinde.
Bleg om næsen og lettere rødlig i øjnene tilbragte jeg dagen i Varde hos gode venner, der heldigvis udviste stor forståelse og nærmest også sympati for den tømmermændshærgede stakkel.
Vores julefrokost på skolen er altid temmelig vild, og dette års udgave var ingen undtagelse...

I Varde lavede vi konfekt så det fløjtede, brugte fruens nye elektriske chokoladesmelter, og vi måtte efter endt arbejde trækker vores hånlige bemærkninger og smørede grin tilbage, for skidtet virkede altså og gjorde arbejdet til en leg ;-))
Hvem ved, Vibber, hvis vi prøver et par gange mere, så kan vi måske få en aftale med en fin chokoladeforretning, specielt vores Bailey-bombe ville sælge for vildt, tror jeg!

Amandas optræden i kirken forleden var bare lige i øjet, hun måtte lige ha' 1 min. for sig selv i våbenhuset inden starten gik, og ville i alle tilfælde ikke fotograferes!
Deres klasselærer havde sagt, at de gerne måtte tilføre replikkerne lidt nutidigt slang, ikke af den grimme slags selvfølgelig, og det benyttede hun sig smilende af.
De havde fået besked på at tale meget højt, tak skal du ellers ha', de SKREG, nogle af dem kom nærmest til at lyde lidt Dolph-agtige, lettere aggressive, Maria og Josef sang hvinende falsk men med varme og sødme, så det var så fint så fint.

Jeg havde fornøjelsen af at drikke morgenkaffe hos graveren sammen med præsten, for jeg skulle jo lige ha' et krybbespil mere, denne gang min egen klasse, og jeg bliver altså nødt til at sige, at de var de bedste, specielt sangene trak vand i øjnene på de voksne i kirken-
Skulderklap til Trine og jeg, på trods af alle forhindringer undervejs, så klarede vi krybbespillet til UG med kryds og slange, og kan nu bare glæde os over, at vi slipper til næste år.

SÅ ER JEG IGENNEM DET...

Eller i alle tilfælde lige om lidt, jeg skal til byen og køb den SIDSTE gave, har ikke været i så god tid i mange år!

Jeg mangler kun til vores store Sophie, ønskelisten spænder fra Nike træningssæt, over Dior mascara til espressokande, jeg finder sagtens noget!

Jeg skal også lige det sidste smut forbi min garnpusher, der desværre lukker; har egentlig købt til ret mange kommende projekter, men der er nu alligevel plads til lidt mere i skufferne.
Der er 40% på mit yndlings skotske lammeuld, det er da til at ta' og føle på, når det nu i forvejen kun kostede 45.- for 100 g. Jeg snupper til en cardigan mere til samlingen.....

Mange timer senere:
Mit lift arriverede lige midt i bloggeriet, så jeg fik ikke gjort det færdigt; men nu er jeg så til gengæld færdig med gaverne, det er super dejligt, og jeg har en rigtig god fornemmelse indeni omk. gaverne til alle 3 piger, de bliver glade, gør de!

I morgen skal jeg til skolens julefrokost, vild ting, alle slår for alvor håret ud og får det bedste ud af dagen og hinanden, ikke en hverdags forteelse vil jeg sige!
Jeg glæder mig, har også fået lidt nyt til garderoben, for vi klæder om til fint tøj, når ungerne er sendt på juleferie; det vidste jeg ikke det første år, jeg var på skolen, og ingen havde ligesom tænkt på at sige det, så der stod jeg i jeans, langærmet t-shirt og store støvler, knap så elegant, men jeg havde da heldigvis, som altid, læbestiften i tasken, så det var det jeg måtte pynte mig med.

Jeg skal optræde som Hel og synge Gudesangen sammen med 5-6 andre, hvorfor mon det er mig, der blev valgt til det?? Jeg vælger at tro, at det er fordi mit hår nemt kan touperes som Lotte Andersens i Jul i Valhal....

SIDST, MEN IKKE MINDST:
Ja så glæder jeg mig bare rigtigt meget til at se Amanda optræde i krybbespillet, det lille generte barn er ved at udvikle sig til en entertainer af de store, hun giver lige rollen et personligt touch, lad os krydse fingre for, at hun ikke vælger at lade det være et bandeord!!

JEG NÅR DET VIST...

Mermaiden skal være færdig inden juleaften, ikke fordi jeg skal ha' den på, men fordi jeg ved, at der er mindst 2 pakker med lækkert garn, der straks må på pindene.

Garnet er pakket med opskrifter, pindene lagt frem, så det er lige til at springe på, når børnene sidder og leger med deres respektive gaver, jeg kan næsten ikke vente.

Jeg mangler kun et enkelt ærme, og så alle enderne, der skal hæftes. Monteringen på denne model er lige efter mit hoved, skuldersømme og ærmerne i, og vupti er Mermaid klar til brug!
Jeg købte oprindeligt et kit fra Hanne Falkenberg i sort, cypres og petrol, men den der cypres, den var da vist død, kedelig var farven i alle tilfælde, og da jeg først begyndte at fifle med farverne, ja så røg den sorte til fordel for den chokoladebrune, så det eneste der er tilbage fra det oprindelige kit, det er de smalle petrol striber.
Det sorte uld skal jeg nok finde på noget at bruge til, men det cypres, det kommer altså nok til at knibe...

Jeg suser ovenpå til den bløde sofa og slår 86 masker op til det sidste ærme, 20 pinde før sengetid, det må jeg kunne klare!

ÆBLEGROGGY...

Vores nye favorit-drik i disse kolde dage er en æbleting, der kan laves både med og uden procenter.

Hæld æblejuice og cider, sådan 50 - 50 , i en gryde, tilsæt små fine æblestykker uden skræl, masser af stjerneanis, hele nelliker i flok og rørsukker efter behag, varm op til kogepunktet og lad det stå der og trække lidt, så krydderierne kan nå at afgive noget smag.

Er du julestresset og trænger til at falde lidt ned, så und dig selv et ordentligt skvæt Calvados, cognac eller rom, og ta' så en morfra i lænestolen bagefter!

LITTLE LORD JESUS...

Eller måske Oh my God!
Vi øver krybbespil, ja vi gør, i timevis hver eneste dag, for på onsdag skal vi træde op for resten af skolen henne i kirken.

Så dagen i dag startede med 2 timer i en isnende kold kirke, ikke så meget som et enkelt lille forhutlet stearinlys var tændt, og børnene ellers ganske glade stemmer lød små og usikre i det store kirkerum.
Og ak, det vi i fredags troede var på plads, det var blevet glemt i weekendens mange julearrangementer, så vi startede nærmest forfra.

Ærkeenglen stod halvdelen af tiden med rumpen i vejret og hovedet halvt nede i døbefonden, hyrde 3 havde rigtigt svært ved at huske, at det ikke hedder "bædøhæm" men Bethlehem, Josef havde fået sceneskræk og mødte ikke op, og fortæller 1 havde åbenbart meldt sig til en speed-rap-konkurrence, og hverken børn eller voksne forstod hvad "såderforudsendtekejseraugustusbefalingomatderskulleholdesmandtal" betød, måske kan de drevne gætte sig til det!?!

Godt det først er på onsdag kl.9, vi når det sagtens.....

Jeg er træt, og fryser faktisk stadigvæk, jeg må hen i slumrehjørnet af sofaen med en kop varm æbledrik og et par af de hjemmebagte!

100...

Stærkt inspireret af andre bloggere, har jeg siddet og skrevet 100 ting om mig selv, ukritisk og bare sådan frit fra leveren, ikke så interessant for andre måske, men rigtigt sjovt at gøre!

Jeg har ikke så meget forstand på HTML, så derfor ligger de indtil videre her

D.v.s. kun 50.....
Længere er jeg ikke nået med indtastningen, og billederne er sørme ikke for skarpe, de bliver byttet ud senere. Jeg skal nemlig lige nå til Ikast og købe Lauras julegave.

MUSKAT-MÅNED...

Julekål, lysebrune frikadeller og sprødstegt medister, mindste én gang i december, ellers bliver det ikke rigtig jul!

Til hvidkål svøbt i fløde hører det muskat, masser af slagsen, revet fint og simret med de sidste 5 minutter; jeg har mine muskatnødder i et glas i køleskabet, de er kogt i 20 min., og afgiver nu en meget mere aromatisk smag, end hvis de rystes ud af et glas fra skuffen.

Nogle hader muskat, jeg elsker det!!!

BALTAZAR PÅ KOKAIN...

Og østens vise ofrede sig....
Guld, røgelse og myrra skær...

Når jeg kigge på fætteren her, så har han enten snuppet røgelsen til sig selv, og det har ikke bare været af den duftende slags, eller også har de hårde stoffer været i cirkulation længere, end vi regner med!
Folk på stoffer kan gøre enhver fredelig sjæl utryg, se bare på hans sidemakker, han er noget beklemt ved situationen...

De 3 vise mænd er nået frem til bestemmelses-stedet, og står nu sammen med Josef, Maria og den liden Jesus i vores vindueskarm, de er dagens adventgave, fik dem på bud, fordi Jesus havde fået et hak i tuden, og dem ved vi jo, at han siden hen fik mange af, så det blæser vi på.

Her er meget stille denne morgen, børnene overnatter hos bedste vennerne, Torben snuer på sit grønne ører og jeg sidder og nyder freden og får skrevet små julekort til alle børnene i min klasse, ingen skal snydes, heller ikke de små engle, der hver anden dag får mit blodtryk til at stige faretruende...

God 4. søndag i Advent.

KAMERA-KRISE...

Et billede må der til...
Jeg ynder selv at kigge og læse blogs, hvor indlæggene ledsages af flotte fotos, ord efter ord efter ord uden billede, det er altså ikke så let at sluge!

Her hos os skulle der efter sigende findes et rigtigt godt digital-kamera, ikke et proff, men et, der skulle kunne bruges til det jeg har brug for.
Inderst inde ved jeg også godt, at det er rigtigt, men sådan på overfladen, der lader jeg bare som om, at vores kamera er pisse-irriterende-dårligt!!
Det eneste dårlige her er vist mig, der hader at læse manualer, kedeligere læsestof findes ikke i min verden; normalt satser jeg på learning by doing, men det holder ikke denne gang, jeg vil ikke lægge uldne kornede brune billeder i bloggen, de skal være knivskarpe, ultra close-up når der er behov for det, flotte farver og gang i den...

Så der er vist kun en vej frem, og det er den sure, op i sofaneseren, slumretæppet over benene, og så gang i den engelske tomme-tykke vildledning!
Men jeg lover jer, jeg læser til jeg forstår, og bagefter øver jeg mig længe og grundigt, for her skal være "pænt" at komme.

KOM NUUUU...

Stakkels Nugga, hun sidder her og kigger bedende op på mig, vi skal gå tur, synes hun,men jeg vil altså hellere sidde her, og prøve at finde ud af, hvordan jeg gør min blog "lidt mere mig"...

Jeg har fået klager, fra min mand, han skriver på MSN :"Vi skal ha' kigget på dit layout, det afspejler ikke rigtigt dig!"
Fræk kommentar fra en slambert, der faktisk havde lovet at lave en stylet hjemmeside til konen....

Nu går vi ud i det kolde mørke, ærgerligt at sneen forsvandt!

POTTELÆSNING...

Hver eneste morgen, når jeg er på badeværelset, så nyder jeg en stærk kop kaffe for at få kroppen og hoved sparket i gang, og kaffen ledsages muntert af Morgenhyrderne på Radio 100FM, jeg knus-elsker dem bare!!

I går havde de Jan Glæsel på besøg, han skulle underholde lidt med snak om køkkenmaskiner, uhmm, og fortalte så, at han elskede at læse manulaerne til alle maskinerne, han brugte dem til, hvad han kaldte, pottelæsning!!!
Og det kan alle vi kvikke jo hurtigt regne ud, hvad er; nogle bruger glittede ugeblade, andre gamle jumbo-bøger, aviser klares også på mange badeværelser, tror jeg....

Min foretrukne pottelæsning er selvfølgelig, ja rigtigt gættet: KOGEBØGER.
Jeg ejer ganske mange, fotoer er nærmest en appetizer, men kan altid lige finde en mere, der må føjes til samlingen; jeg bladrer, kommenterer og savler, lægger mange planer og får tonsvis af nye ideer!
Men det er så sådan set også, hvad de bliver brugt til, for når jeg kaster mig ud i en jive foran komfuret, så er det ikke med kogebøger i armene, men med nye ikke beskrevne ingredienser; jeg kan simpelthen ikke følge en opskrift, ikke fordi jeg ikke kan læse, men fordi jeg liiige må twiste sagerne, så de bliver lidt mere Anne-like!

Uden pral: jeg er knald-god til at lave mad, ville ønske der var mere tid til at holde store middagsselskaber, eller at min krop kunne holde til, at jeg vendte tilbage til de proffessionelle køkkengulve!
Måske engang....

ET IMPULSKØB...

Nogle af jer, der læser med her, og kender mig igennem strikkeriet, i lagde sikkert mærke til nogle garnbundter på billedet i sidste indlæg; jeg kom altså bare til det, det var ikke med vilje...

Men når man nu er vild med Design.Clubs modeller, og den lå lige der i øjenhøjde og nærmest smilede til mig, og jeg faktisk skulle købe en gave til mig selv fra Farmor, så var det jo nærliggende!
Den kostede kun 25 øre mere, end de penge jeg skulle købe for, næsten...

Den bliver SÅ flot, den skal på pindene juleaften, når jeg altså lige har fået slået op til Tweedie, som jeg får af mine svigerforældre!

SHOP TILL YOU DROP...

Er du da svimmel mand, hvor har jeg handlet i dag; Susanne, som er min svigerinde, og jeg har været på juleindkøb i Århus i dag, en rigtig dejlig dametur med tid til hygge, mange afkrydsninger på julegavelisten, kaffedrikning og et par enkelt indkøb til fruerne selv.

Vi var i Box de Luxe, Isager, Inger på Volden, Magasin, Søstrene, Panduro, Krukkerne, Georg Jensen og andre delikate små butikker, og faktisk havde vi pungen fremme alle steder, ikke begge to hver gang, men vi fik vist, hvad der kunne tilkomme os på sådan en blæsende torsdag.

Jeg er aldrig i ret god tid med julegaverne, for er jeg det, ja så kommer jeg ind imellem til at gi' dem væk før tid, jeg elsker at gi' gaver, men det bliver jo lidt dyrt, når jeg så må afsted igen, for at ha' noget til selve juleaften.
Men status efter dagens raid er faktisk, at jeg/vi kun mangler vores egne gaver til pigerne, og så har vi endda ordnet gaver for oldemødre m.m.

Vi fik slet ikke spist den lækre frokost, vi havde regnet med vi skulle ha', butikkerne trak i os, men lige inden vi vendte næsen mod vest igen, der fik vi os en helt superb kop kaffe, en kaloriebombe uden lige, men for pokker da....
En stor espresso med dampet fløde 13%, deri mochasirup og en kæmpeklat iskoldt flødeskum, nærmest dessert-agtig.
Jeg har lige lavet en magen til Torben og jeg, faktisk lige så god som den købte, men med mine polstrede sideben, så er det vist en kop kaffe, der kun bør nydes lørdag aften i lige uger!

Sofaen kalder, jeg er flad, på flere måder...

GENNEMSKYLLEDE TÅREKANALER...

Tidligere på aftenen var pigerne og jeg til julekoncert i kirken, Laura skulle både spille og synge, og begge dele gjorde hun smukt og overbevisende!

Klog af tidligere skader havde jeg allerede kleenex'en i hånden, inden vi sådan for alvor kom i gang, ved andre lejligheder er tårerne allerede løbet under præludiet, så slemt gik det dog ikke i dag.
Faktisk gik det rigtigt godt hele vejen igennem blokfløjte-pifterier og "Dejlig er jorden", lige indtil skolens swing-team så kom på banen, og spillede og sang "What a wonderful world"...

Så kom de, de store salte stille tårer, og som altid, prøvede jeg at fange dem diskret med spidsen af en pegefinger, mens de stadig var oppe i øjenkrogen, men når der kommer mange, så ender de med at nå kinderne, og håndryggen må til hjælp.
Jeg er ikke flov over mine tårer, højst lidt forlegen; men pigerne, uf hvor de bare synes det er træls, de småfniser lidt, sidder med øjnene vendt mod mig, bare for at være den første, der ser tåre 1, for derefter at puffe mig lettere bebrejdende i siden.

Jeg har prøvet at forklare dem, at der bare er så mange ugrædte tårer inden i mig, tårer som min far nok skulle ha' haft med på vejen, da han døde alt for tidligt, tårer for min mormor, der ikke nåede at opleve mig falde til ro sammen med Torben, tårer for nogle af de børn, jeg arbejder med til daglig; men også nogle af den slags tårer, der er af den lykkelige og taknemmelige slags, glæden over det rige liv jeg lever, de tårer der kommer med stoltheden og den altfavnende kærlighed til mine 3 smukke piger og min mand. Den slags tårer kommer også, når jeg sidder der i kirken.

Måske kiggede sidemanden lidt undrende eller forlegent på mig, forældrene jeg hilste på efter "showet" løftede lige øjenbrynene en anelse, men pyt, jeg rettede ryggen og snøftede med et skævt smil, jeg er jo mig, på godt og ondt.
Måske havde jeg passet bedre ind i et italiensk-agtigt højtråbende altfavnende miljø, jeg råber nemlig også højt, meget endda, men griner til gengæld også en masse, og bliver ikke forskrækket, når nogen kommer til at græde.
Jeg kan godt li' at være sammen med mennesker, hvis ydre afspejler deres indre, jeg bliver lidt utryg, når der er for meget facade, lidt er godt, det kan være et udemærket forsvar, men mennesker, der hver dag ser ens ud, det huer mig ikke!

Om ikke andet, så blev der da renset ud i kanalerne i dag ;-)

DUMMEBØDER...

Det er altså ikke kun noget man får, når man har købt dope af rockere, næh-nej, her på adressen gives de åbenbart til fraværende forældre!!

Vores far arbejder meget, rigtigt meget, ja alt for meget, og nu er grænsen åbenbart nået for Amanda Mindstemus, nu må farmand simpelthen til lommerne, og det er altså ikke noget, han er ret vild med!!

I aftes, da jeg gik og ryddede op, fandt jeg denne seddel tapet op på den hylde, hvor nescafe'en står, her vidste hun nemlig at han kom forbi, når han kom hjem.
At betale: 40-50 kr., nok sådan lidt efter behag.
For det "utrænede" øje ser det ud som om der står 46,50, men os der kender Amanda og hendes afslappede forhold til skønskrift, og hendes pudsige måde at formulere sig på, vi ved, at der står 40-50 kr.

Læg lige mærke til, at hun ikke bare sørger for sig selv, hun gør pænt opmærksomt på, at det selvfølgelig også er til Laura!

Tænk engang, hvis han havde lagt en halvtresser, hver gang tiden var løbet fra ham, pigerne og jeg kunne være taget til Disneyland hvert eneste år, loadet med lommepenge til shop-amok!!
Jeg smiler varmt over hendes små påfund, men i virkeligheden er det jo et vink med en vognstang:
"Jeg savner dig, far!!!"

DECEMBERS SØDESTE...

Vi har en hyggelig tradition på vores skole, vi sender bunker af julekort til hinanden, alle sender på kryds og tværs af klasser og årgange, og vi voksne har også travlt med at svare sødt på alle dem, vi modtager i løbet af måneden.
Vi putter dem i en stor postkasse i aulaen, og så sørger vores 5.klasse for, under stor andægtighed, at fordele dem.

Jeg har allerede fået mange i år, men et af dem fra dagens høst må siges at være af de top søde, en strikke-jule-pige, en del anerledes i eksteriør end undertegnede, men ingen tvivl om, at det var mig.
Afsenderen var en pige fra min egen klasse, en helt speciel og særlig lille en, med en dejlig skævhed i sine tegninger; jeg takker selvfølgelig, og spørger lidt til de orange-røde bolde på skuldrene, er det muskler, eller Yduns æbler måske...???
"Narj, Anne, det er da ekstra garn, for du strikker sileme så hurtigt!!"

De har luret mig, har de!

LUCIA-DAG...

Tidlig tidlig morgen, alle undtagen jeg sover stadig på deres grønne ører, men om lidt kan jeg vække dem til en liflig duft af nybagte luciabrød!
Denne ene morgen, d.13.12., står jeg frivilligt ekstra tidligt op, ælter dej, former og bager de nysseligste svenske lusseklatter, en december-tradition her hos os, som ikke engang alt for lidt søvn i mange dage kan få lov at rokke ved.

I år har jeg været sundhedsbevidst og bagt lusseklatter efter Hjerteforeningens opskrift, de er rigtigt gode, har afprøvet dem til juleklippedag på skolen.

D.13.12. er også bryllupsdag for hende her, denne gang den første (den anden, får jeg nu at vide i min øresnegl ;-)), tillykke med den, og må der komme mange flere af slagsen!

Morgenrutinerne kalder, det er okay, for om 2 timer skal vi se Lucia-optog i morgenmørket på skolen, jeg elsker det og få en lille klump i halsen hvert eneste år, Go' dag til jer alle!

28 FÆRDIGE KORT...

Traditionen tro skal der også denne jul skrives en ordentlig stak julebreve, jeg går længe og tænker over, hvordan det skal se ud, og hvad der skal stå i det afsnit, der er fælles for alle brevene.

I år er der blevet lavet en collage, scannet, printet, klippet, klistret og "glimret", jeg lavede én, og regnede så med, at Torben på sin top-tunede kopimaskine kunne sprøjte en ordentlig stak ud.
Men ak og ve, det der kom ud af maskinen så forfærdeligt ud.....
Hva' gør man så, laver man 45 collager?? Har man tid og overskud til det??
Narj vel, man fjerner da bare al farven på collagen, og så kører man skidtet ud i hvidt!
De er okay, ikke som jeg gerne ville ha' haft det, men jeg er åbenbart blevet lidt klogere her i mit 40.år, tidligere ville jeg ha' tudet, og siddet oppe mange sene nætter, for at lave det perfekte, det gider jeg ikke mer'!!!

Det er jo, når alt kommer til alt, ikke udseendet, men indholdet, der tæller, nøjagtigt som når det gælder os mennesker...

Nu ligger de første 28 klar, puttet i kuverter, adresseret og frankeret, og Torben er godt træt af det pulveragtige glimmer, der er OVERALT i alrummet, han har endnu ikke opdaget det på det lille toilet.

Dynerne kalder, jeg skal op før en vis herre får sko på, det er d.13. i morgen, Luciadag, og børnene skal vækkes med nybagte safranboller, mums!

JULE-KRIMS-KRAMS...

Glemte lige noget, ville ha' vist min adventsgave fra Svigermor, sådan nogle giver hun nemlig!
D.v.s. lige i år har hun givet en flot stak pengesedler, og så køber jeg selv; jeg ønskede lidt lækkert julepynt, og hun mente altså ikke, at vores opfattelse af lækkert stemte overens!

Jeg har et lidt anstrengt forhold til "klassisk" julepynt, kan vældig godt li' at smykke huset, men det må meget gerne være med et lille twist, knaldrøde strikkede nisser og guldophæng, det er altså ikke lige der min smag ligger..
Så jeg har været meget tilfreds de sidste år, hvor der også i provinsen kommet sjove skæve ting.
I år vil jeg så gerne finde en stor stjerne til vinduet, har set flotte i de glittede magasiner, kæmpestore af flot mørkt mønstret papir, men de er ikke til at finde i Silkeborg, må lave lidt researce, så jeg kan nå at få sådan en op inden d.24.
Sig lige til, hvis du ved, hvor jeg kan ræse hen efter en!!

KURSUS-KEDSOMHED...

Py-ha, og så på en mandag...
Har dette efterår været på CVU-kursus, IT-satsning i 3.klasse, de skulle hellere ha' kaldt det PÅ 3.klasse.
Det har været en sej omgang, kedeligt, uinspirerende, dræbende, synd for både os og underviseren, der burde ha' kendt sine begrænsninger!
Sød lille dame, ingen tvivl om det, men grænsende til det selvudslettende, med en stemme så lille og lav, at ingen kunne høre, hvad hun sagde, for hun var "altså ikke meget for den der micro-port"!
Nej Dame, sådan en er da heller ikke nødvendig, når man skal råbe 68 lærere og pædagoger op!!!

Men intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget: jeg er under dagens søvndyssende messen blevet færdig med kroppen på Mermaide, billede af min egen følger senere.
Farvekombinationen jeg linker til, er den jeg købte; men jeg fortrød, og nu er den så chokoladebrun med petrol striber (i original garnet)og kiler og kanter i meleret nougat, den er bare flot!

På komfuret simrer en stor portion Bolognese med masser af vin og hvidløg, hunden småblunder her ved mine fødder og pigerne Sims'er ovenpå, dejligt det giver lige mor her tid til en verdensomspændende blog-tur.

78 G. BLÅ ANEMONER...

Så blev det endeligt færdigt, sjalet med anemonerne, modtageren er lykkelig og jeg er mere end lykkelig for at være færdig med skidtet!!!
Garnet har været superlækkert: cashmere, silke og lammeuld og så lige en tråd kidmohair! Mønsterrapporten var enkel og hurtigt lært, og det er skredet hurtigt frem, for det er strikket på p.6...
Jamen hvad piver du så over, kvinde?!?
Tja, måske bare det fakta, at jeg helst vil strikke til mig selv eller pigerne, at de små mohairtråde irriterede mine næsebor, og allermest, at jeg får så forbandede ømme fingerled af at strikke med pinde over størrelse 4.5!

Næ, stik mig en p.3, gerne i ibenholt eller rosentræ, rigtigt gerne en rundpind og dertil noget blødt og elastisk alpaca, så skal du se mig smil bredt :-)

På trods af alle de negative "vibes", der er summet fra mig ned over tørklædet, så er det altså blevet ret flot, og bliver endnu flottere, når først det er blogget, men det får modtageren selv lov til at gøre, da faren for at 30 kg. DAMP goldenhvalp moser rundt i det, er ret stor, hvis jeg forsøger at spænde sjalet op her i huset!

Dagen er dag er kommet til at gå med nabo-jule-hygge, som vi havde arrangeret sammen med et andet hold her fra rundkørslen, 25 børn og voksne til sprøde vafler, mandelmåner, god og stærk glögg, og så et lille lotterispil.
Jeg bagte vafler, så hele huset stadig emmer af stegeos, vi slæbte borde, stole og service, dækkede op på de nyindkøbte retro-duge fra KK, arrangerede de julerøde tulipaner og bød velkommen i en lun og stearinlys-fyldt stue.
At sidde der og kigge rundt på alle de søde mennesker og skønne unger, der bor æige her omkring os, gjorde mig bare så varm indeni, og de meget hyggelige eftermiddagstimer var hele slæbet værd!
Vi gør det gerne igen næste december....

HELDIGE OS...

"HVAD DU ØNSKER, SKAL DU FÅ...",
og det fik vi, lige netop det billede, der stod øverst på hit-listen hos os ved denne sæsons trækning i Kunst-klubben hos F&H.

Der var også andet, endnu en Dorthe Berg f.eks., men det var altså lige denne Susanne Aamund vi begge to gerne ville ha', og det fik vi, heldigt!

Jeg er slet ikke færdig med at studere de mange små "udyr" rundt omkring på lærredet, måske skulle man også lige se, om man kunne tyde lidt af teksten...

Glade er vi, kunst-klubben er en genial loge for os, der aldrig ville få lagt de samme penge til side, hvis vi skulle samle her hjemme i en sparegris!

ANEMONE...

En forårsbebuder, men også et kælenavn, et ønske og et strikketøj.

Et hvid tæppe af blomster i skovbunden, en kold aprilsol, der skinner derned, og en lille barnehånd, der knuger en nyplukket buket så hårdt, at blomsterne er trætte, inden vasen nåes.
Min allersødeste gamle farmor, der stryger mine krøller, og med sin blide stemme hvisker "Min lille anemone-kone".
En ring, jeg ønsker mig rigtigt meget, med funklende brillianter, der, på trods af finheden, ville klæde min grove hånd rigtigt godt.

Men i disse dage også et strikketøj på pindene her hos mig, jeg strikket på et Anemonesjal fra Karen Noe.
Jeg mangler kun en mønsterrapport, en opskylning og en blogning, så kan det komme ud af huset, og op og bo omkring Ullas skuldre.
Faktisk er det en fødsesldagsgave.... fra sidste år.... og da hun fylder igen på tirsdag, så er det vist ikke et øjeblik for tidligt!!
Til mit eget forsvar skal dog siges, at det er mindre end halvanden måned siden, at hun besluttede sig for, at det skulle være denne model, så jeg er ikke alene om at bære ansvaret for forsinkelsen.

Der var 1, der var 2, der var 3...

Ikke på cykeltur, men på langs under dynerne!
I dag er alle 3 piger hjemme med forskellige dårligdomme, lige fra hovedpine, snot, halsonde til ømme tænder !?!

Jeg øjnede chancen til at drøne på job, ældstetøsen kunne jo nurse de mindre, og jeg kunne lige få ordnet lidt hængepartier på skolen. Det holdt sådan ca. 2 timer, så parkerede jeg cyklen i carporten igen, ondt i maven, ak...

Så nu er huset fyldt med sløje kvinder, jeg har kigget ømt på pigerne, og glædet mig over, at jeg ikke fik drenge, for min tålmodighed rækker ikke til syge drenge/mænd, der nærmest er ved at tage billetten pga en enkelt hævet mandel!
Jeg har været i min gemmer, fundet en Gåsehudsbog til den mellemste, et Playstationspil til yngste, ældste underholdes udemærket med voksensnak, og skulle det knibe, ja så snupper hun sikkert Sommer i Tyrol for 214. gang.

Summa Summarum: jeg kan læse, strikke eller døse, præcis som jeg lyster.
REMINDER TIL MIG: Syge-regnvejrsdags-kedsomheds-skabet trænger til en opfyldning, vinteren er lang endnu, og flere hjemmedage kommer bestemt!

NY STUE...

Ikke helt, men så i alle tilfælde et nyt look da!
Vores fjernsynskiggeris-afdeling ovenpå har fået tilført nyt brugt, både konsolbord og lidt julepynt, der er fint og dufter nu også dejligt af Ajax.

Noget måtte vige pladsen, og det blev altså bogreolerne, godt de har hjul under! Nu står de i soveværelset, ret hyggeligt faktisk, det er jo i øvrigt også der, at der læses mest her i huset.
Noget af det første jeg gør, når jeg kommer nye steder hen, det er at se, hvad folk har i deres bogreoler, det siger en hel del om mennesker, synes jeg, både skøn- og faglitteratur! Så hvis nogle af dem, der kommer her i huset, har samme trang som jeg, så må de fremover en tur ind i "privaten".
Ikke at jeg er hysterisk med mit soveværelse, der er skam blevet hoppet ret meget i vores seng, bygget lune huler og leget med Actionman og Lego, da pigerne var mindre, men på en eller anden måde, så er det bare en anden slags rum, end de andre, mere bare vores.

Måske kan jeg komme i Ikea efter en lille blød klud til at smide på gulvet i stuen, et par puder og lidt "tjums" fra juleafdelingen, måske kunne jeg købe en Svane, nu er der i alle tilfælde plads til den i hjørnet ved Lauras værelse! (Som om det var den manglende plads, der havde afholdt os fra at købe en, hmpf....)

EFFEKTIVITET...

Stadig hjemme med en sløj pige, hun har det bestemt ikke bedre i dag, den stakkel!
Hun ligger og hoster og snøfter på sofaen, godt puttet under en lun dyne, og så med te og fjernbetjening inden for rækkevidde, det er ikke helt galt.

Moderen, ja egentlig har hun mest lyst til at smide sig ved siden af barnet, finde strikketøjet frem, og få strikket Mermaide 2 færdig, meeeeen man kunne jo også lige flytte lidt om, bære møbler frem og tilbage mellem rum og etager, pruste og stønne, og forhåbentlig nikke bifaldende til resultatet af egne anstrengelser....

Jeg gør det, effektivitet gør mig godt, ja det er jeg sådan set nødt til at messe for mig selv mange tidlige morgener, ellers ville min hverdag ikke kunne klares med smil på!
Og så lige en spand Ajax for at sætte trumf på!
Strikkeriet må vente...

Fik Torben til at kigge nærmere på Flickr i går, og sød som han er, har han selvfølgelig, meget grundigt, forklaret mig, hvordan jeg uploader billeder fra Iphotos, jeg smiler og lader som om jeg kan huske ALT det han sagde ;-))
Måske følger der billeder, måske får jeg dem endda sorteret i kategorier, måske....

HJEMMEDAG...

Endnu en dag hjemme med et hostende barn; Amanda skranter, bare sidste års mange ugers sygdom ikke rammer hende igen!

Det er gråt, råkoldt og bare trist vejr ude, vi følger regnen fra sofaens lune hjørne, slapper af til Møgunger, hænger lidt op ad hinanden, og ind imellem strikkes der et par omgange på et pulsvarmer-forsøg.
Amanda er så spinkel og fin, fryser let, og vil gerne ha' et par pulsvarmere, så her eksperimenteres med størrelse og placering af tommel-hul; faktisk ser det godt ud, så nu fortryder jeg lidt, at jeg bare tog den første rest i kurven...
Men i den størrelse gør en times strikkeri meget ved det, så der må følge flere i noget kønnere garn!

I ovnen står et franskbrød, lynbagt med alt for meget gær og alt for kort hævetid, men hva' gør en mor ikke, når nu barnet sukker efter en franskbrødsmad, og brødskuffen er støvsuget for alt, der kunne minde om hvidt brød!